Gå til hoved-indhold
Sejlere fra fem nationer kæmper ved Finnjollernes DM. Foto: Nikolaj SchwanerKapsejlads
Sejlere fra fem nationer kæmper ved Finnjollernes DM. Foto: Nikolaj Schwaner

Danskerne presset ved DM i Finn - Otto Strandvig er 7'er

Dygtige sejlere fra Tyskland, Holland og Sverige har lagt sig i spidsen ved DM. Lokal sejler var fredagens bedste dansker i udfordrende vindforhold.

Af Sara Sulkjær |

Det er ikke Dannebrogsflaget, der svajer ud for de top-placerede sejlere ved Finnjollernes Danmarksmesterskab i Middelfart. 

I stedet har en række udenlandske sejlere lagt sig i front ved stævnet, der startede torsdag i 8-11 sekundmeter: 

- Sammenlignet med de sidste par år har vi i år igen tiltrukket et større antal meget dygtige, udenlandske sejlere, forklarer Michael Staal fra Dansk Finnjolleklub til minbaad.dk. 

Andersen måtte strække våben

Særligt tyske Thomas Schmid har fundet farten i Middelfart og fører stævnet efter andendagen. Også den førende måtte dog inkassere en 7. plads i dagens udfordrende vindforhold, der bød på vindspring på 30 grader. 

Til gengæld var de 3-7 sekundmeter noget, der passede den lokale sejler Martin Mikkelsen. Med en 6-15-9-5-serie kan han gå på land som dagens bedste dansker efter fire sejladser, der ruskede op i den samlede danskerstilling: 

- Blandt danskerne blev det byttet en lille smule rundt i de interne placeringer. Jens Kristian Andersen var tæt på at vinde en af dagens sejladser efter at have ført banen rundt, men måtte strække våben på sidste læns, fortæller Michael Staal fredag aften. 

Fire point mellem nr. 1 og 2

Dermed har Andersen nu 17 point til Otto Strandvig, der har placeret sig som bedste dansker på en samlet 7. plads. 

Mellem de to sejlere ligger Michael Staal. Sejleren har blot fire point til den danske førsteplads, inden lørdagens fire planlagte sejladser i frisk vind. 

Se de foreløbige resultater fra stævnet her samt billeder fra dagens sejladser herunder. Fotos: Nikolaj Schwaner 

content-loader
content-loader
content-loader