minbaad.dk
lørdag 24. februar

Den hurtige trimaran inden uheldet for to uger siden. Foto: Spindrift Racing

Spindrift leder efter specialdesignet mast i Biscayen

Jagten på Jules Verne Trophy fortsætter for teamet, der 15. januar smed masten i vandet inden start. Trimaranen er formentlig på land i tre måneder endnu.

Kapsejlads | 30-01-2018 09:08 | Af  Sara Sulkjær

15. januar måtte Spindrift-teamet vinke farvel til drømmen om Jorden rundt-rekorden, Jules Verne Trophy.

Med kursen sat mod startlinjen smed trimaranen den 42 meter høje specialdesignede mast i 30 knobs vind. 

Meget kan dog tyde på, at det kun bliver et midlertidigt farvel til rekordforsøget.

Teamet knokler i øjeblikket på højtryk, og regner med at flytte trimaranen til franske Vannes i starten af denne uge, hvorfra reparationerne for alvor kan skydes i gang. 

Mast har høj prioritet  

Særligt den specialdesignede mast, der gik tabt under uheldet, er af stor betydning.

Flere lokale hold er derfor tilkaldt for at bistå det, der må betegnes som en udfordrende skattejagt, i udkanten af Biscayen:

- Vi sigter efter at gøre alt, hvad vi kan, for at få masten tilbage. Vi har haft hold til at gennemsøge området fra vandet, luften og land, at finde masten er fortsat vores absolutte prioritet, forklarer skipper, Yann Guichard.

Også det bagbord skrog tog skade, ligesom blandt andet roret er medtaget efter ulykken, der indtraf mellem Pointe Saint-Mathieu og Camaret-sur-Mer.

Bygget til at slå rekorder

Yderligere tre måneder vil det formentlig tage, inden trimaranen igen er klar til at udfordre rekorder på vandet. Det har tvunget teamet til at revidere deres sejlplan for 2018: 

- Hun er en fantastisk båd, hun blev bygget til at slå rekorder, så vi er ivrige efter at få hende tilbage på vandet så hurtigt, som vi kan, understreger Guichard. 

Kilde: Spindrift Racing 

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

BLOG

Af Troels Lykke

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET