Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
J/70 DM blev sejlet i frisk vind. 9 sejladser blev gennemført. Foto: Horsens Sejlklub

Hellerup-sejlere til DM i J/70 får hårdeste straf, Regel 69, for ikke at samle to ledninger

Jury i Horsens tager det tungeste skyts der findes i sejlsporten mod unge sejlere, der afmonterede to ledninger i et rum de skulle sove i. Dagen efter nåede de ikke at samle ledningerne og deres tasker rodede. Nu risikerer sejlerne udelukkelse fra sejlsporten.

Af Troels lykke |

'PC (protestkommiteen, red.) kommer frem til at sejlerne (fra Hellerup, red.) har skadet sejlsportens omdømme ved deres handlinger, samt udvist upassende adfærd'.

Sådan skriver jury-formand Paw Hagen fra Horsens under manage2sail. I juryen sidder også Anton Brosle og Ida Krestine Andersen.

Det var juryen, der lagde protest mod fire J/70-sejlere ved DM i Horsens, for 32 både.

Om det var stævneleder Jacob Nicolajsen, der støbte kuglerne til Regel 69.2 protesten kan vi kun gætte på. Stævnelederen var den første vi ringede til, for at få en afklaring.

To ledninger blev ikke samlet 

Men Jacob Nicolajsen ville kun fortælle at det var et fantastisk stævne og ville ellers ikke udtale sig til minbaad.dk om den opsigtsvækkende sag, hvor fire Hellerup-sejlere nu hænges ud med den groveste og ærekrænkende Regel 69-regel, hængende på sig.

De risikerer to års udelukkelse fra sejlsporten, for at have glemt at samle to ledninger og efterfølgende rode med deres tasker i et køkken, før de tog ud til første sejlads lørdag i Horsens. Alt sammen uden de havde sagt det til Horsens Sejlklub, før de tog på vandet. 

En elektrikker måtte efterfølgende samle de to ledninger, noget som Hellerup-sejlerne betalte.

Det skete i et DM, der efterfølgende blev vundet af den tidligere America's Cup-sejldesigner Henrik Søderlund i sejladser i frisk vind.

Tavs juryformand

Heller ikke juryformand, Paw Hagen fra Horsens, vil udtale sig til minbaad.dk, da vi også kontaktede ham søndag aften.

Han var godt forberedt på vi ringede. Han kunne derfor starte med, uden besvær, at svine minbaad.dks redaktør til, men vi fik dog ud af Paw Hagen, at Dansk Sejlunions Regel & Appeludvalg først onsdag i denne uge vil modtage sigtelsen og den nærmere forklaring om de fire unge J/70-sejleres eventuelle ugerninger.

Vi ville gerne have bragt de præcise sigtelser, der i første omgang betød at sejlerne fik en Regel 64.2 DNE i første sejlads, der dermed ikke kunne trækkes fra i stævnet.

Minbaad.dk har også ringet til Hellerup-holdet og fået en forklaring. Men de forventer først senere i dag, at ville udtale til, efter de har rådgivet sig med en regelekspert.

Ankom sent - lys kunne ikke slukkes

Men udfra vores oplysninger havde holdet ankommet sent til Horsens Sejlklub klokken 01.30 i blæsende vejr og derfor opgav de at rejse deres telt, men valgte i stedet at sove i en sejlestue/køkken/badeværelse på havnen, som de havde købt adgang til via et tallycard.

De besætningen skulle lægge sig til at sove kan de ikke slukke loftlampen, som skinner kraftigt på sejlerne, der derfor vælge at skrue pæren ud af lampen, men det viser sig at være en LED-strip, der sidder i lampen. Derfor piller de kabelskoen/ledningen ud af lampen for at slukke den.

De de fire drenge vågner næste morgen er der lyst og de husker derfor ikke at forbinde ledningerne igen. I mellemtiden har Horsens Sejlklub fået en elektrikker på til at samle ledningerne, noget Hellerup-sejlerne betaler for. 

Deres tasker står også samlet i et hjørne inde i køkkenet, hvilket tilsyneladende har har fået bægeret til at flyde over for Horsens Sejlklub, der antageligt må have gået til den lokale juryformand Paw Hagen, der fandt det tungeste skyts frem.

Se resultater og jury-kendelse her

content-loader
content-loader
content-loader