Rapport fra paradis: Sally Lou, Sanne og Troels tager hul på fjerde år som jordomsejlere - på vej til Fiji

Familien Ørnebjerg Bækholm, som består af mor Sanne på 43 år, far Troels på 42 år og deres datter Sally Lou på seks år, er nu på vej til Fiji. Sidst vi hørte fra dem, holdt de jul i Papeete Marina.

Jeg, Cille Rosentoft, fanger Sanne og Troels aftenen inden, de skal sejle mod Fiji - en tur på omkring 1700 sømil. De har ventet en uge på et vejrvindue efter at have opholdt sig ved Bora Bora i halvanden måned. Nu er de klar til nye oplevelser, efter at have suget alt hvad de kunne ud af Bora Bora.

- Vi har haft tid til at udforske Bora Bora, fortæller Sanne og Troels og fortsætter:

- Der har været tid til at opleve alt på øen. Vi har været på toppen af øen, besøgt hemmelige strande, mødt de lokale og fået venner på øen. Vi ved, hvor alle øens mantarays er og kan faktisk fungere som ret gode turguides efterhånden, griner de begge.

Tiden er afgørende

Netop tiden har været afgørende for den lille familie lige fra start, ligesom tiden har været afgørende for deres rejse og de oplevelser, som de bærer rundt på i rygsækken.

- Vi havde fået at vide, at det var en turistfælde, men det har vi slet ikke oplevet. Vi har haft tiden til at dykke ned i alle de oplevelser, som Bora Bora byder på. Her er fede ankerpladser, klart vand og virkelig søde mennesker, fortæller Troels.

- Måske er Bora Bora lidt turistet på overfladen, men hvis man har tid, kan man opleve det hele. Det er synd, at den er blevet gjort til skamme, fortsætter Sanne.

Inden Sanne og Troels forlod Danmark i 2019, læste de en bog om en familie, der sejlede jorden rundt på to år.

Da besluttede de, at sådan skulle deres tur ikke være. De ville ikke tage hamsterhjulet med ombord, men derimod give sig selv lov til at dvæle ved alle de oplevelser, som viste sig undervejs.

Det har været en god beslutning, for det har skabt venskaber alle steder, som de har besøgt på turen.

Ikke en del af en dansker-koloni

Familien Ørnebjerg Bækholm har ikke mødt mange danskere undervejs, og de er bevidst gået udenom “danskerkolonierne”, hvor danske både samler sig i ankerbugten og følges ad til næste destination.

Det har ikke været svært at møde andre både end de danske, for corona har gjort, at de i mange perioder har været eneste danske båd i hele bugten.

- Vi har mødt mennesker fra hele verden, og vores afskedsmiddag her på Bora Bora forleden aften bestod af franskmænd, spaniere, svenskere, canadiere, hollændere og newzealændere, fortæller Troels og Sanne.

- Det har været svært at sige farvel, for vi har fået så mange gode venner. Når man har tid til at ligge, har man tid til at fordybe sig. Det er der, hvor venskaberne opstår.

Sanne og Troels påpeger også friheden til selv at vælge, som afgørende for de mange oplevelser, som de tager med sig. De har ikke været styret af gaster eller bestemte togter og har derfor haft mulighed for at fordybe sig og vælge frit.

- Vi har besluttet, at nu ligger vi fast på Bora Bora for en tid, og så har vi fået venner for livet på denne ø. Det kan man kun, hvis man investerer tid og sig selv, slår Sanne og Troels fast.

Børn er for vilde

Også Sally Lou nyder livet som langturssejler. Hun skaber venskaber og lærer hele tiden nyt.

 - Sally Lou er for vild i øjeblikket, forklarer Sanne og fortsætter:

- Hun har fået en veninde på Tahiti, som også er et sejlerbarn. Hendes nye veninde er engelsk/hollandsk, og de to leger sammen hver dag. Alt foregår på engelsk, og Sally Lou er derfor blevet flydende på engelsk. Veninden og hendes familie skal heldigvis også sejle til Fiji, så nu skal pigerne skrive mails til hinanden på satellitten hver dag og være en slags sejlende pennevenner.

Vi skulle bare på en lille omvej

Jeg skal til at slippe Sanne og Troels, så de kan nå at få lidt søvn, inden de starter turen på de 1700 sømil mod næste destination. Heldigvis har de sejlere hjemmefra Svendborg med ombord.

De slutter af med igen at slå fast, at den her tur, som de efterhånden har været på i tre år, er alt det, de drømte om. Familien ville bryde ud af det derhjemme for at prøve noget andet og for at opleve tiden sammen. Det har de opnået.

Nu er de nået et vendepunkt og føler, at de er på vej hjem.

- Fiji er den anden ende af jorden, og da jeg talte med min svigermor den anden dag, kunne jeg sige til hende: Nu er vi på vej hjem, fortæller Sanne, mens Troels supplerer:

- Vi var allerede på vej hjem, da vi sejlede ud fra Svendborg. Vi skulle bare lige ud på en lille omvej.

Jeg personligt er ret begejstret for den lille omvej, som familien har valgt at tage på og heldigvis gerne vil dele med Minbaad.dk's læsere. Forhåbentlig til stor inspiration for alle, der går med en langturssejler-drøm i maven.