Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Her ses en Ylva fra Bogense med Leif Pehrsson og gast. Fotos: Peter Brøgger
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Marinehjemmeværnet måtte slæbe tre både i havn pga. vindstille i AFI 2star - GP 42er blev overaltvinder

Søndag hjem fra Samsø, en tur på lidt over 30 sømil, startede i en fin halvvind syd om Samsø i en 6-7 m/s, og blev afløst af kryds nord på. Vinden døde igen ved middagstid, hvilket fik mere end 30 af bådene til at udgå. 36 både blev taget i mål i Aarhus indenfor tidsgrænsen.

Af Troels Lykke |

Weekendens AFI 2Star Race blev afviklet i en fantastisk dansk sommer, der dog manglede en del vind, fortæller stævneleder Kenneth Meier-Andersen fra Aarhus Sejlklub.

Af de 127 tilmeldte både mødte 114 til start lørdag. Af disse blev bare 16 taget i mål indenfor tidsgrænsen.

Mange af deltagerne med motor tog beredvilligt dem på slæb til Ballen, som havde behov. Hen under aften måtte Marinehjemmeværnet alligevel ud og assistere de sidste tre både i havn. Restaurant Dokken viste en fantastisk fleksibilitet og tilpasning, så selv de der kom sent fik del i festmiddagen.

30 både udgik søndag

Søndag startede i en fin halvvind syd om Samsø i en 6-7 m/s, afløst af kryds nord på, der dog døde igen omkring middagstid, hvilket fik mere end 30 af bådene til at melde de udgik. Selvom vinden kom igen blev banen afkortet og 36 både blev taget i mål indenfor tidsgrænsen.

AFI 2Star Race 2023 Overaltvinder blev Al Capone/GP42, som dermed også vandt retten til Damernes Pokal det næste år. Kaløpokalen, 2. pladsen overalt, gik til Esbern Snare i deres Landmark 43, som dermed gentog successen for sidste år.

Resultatlisterne er lagt op på stævnets hjemmeside www.aarhus2star.dk - se resultatliste her

content-loader
content-loader
content-loader