Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Feltet på Bermuda i frisk vind. Foto: SailPG
Kapsejlads

Dansk hold i top-3 efter dramatisk dag på Bermuda - se amerikanere i vild kæntring med flyvende sejlere

Det danske SailGP-hold indtager tredjepladsen halvvejs gennem Apex Group Bermuda Sail Grand Prix. To podieplaceringer på første sejladsdag giver holdet en god position forud for søndagens finale. Søndagens sejladser kan ses på TV2 Sport i aften kl. 21.25 eller på TV2 Play. Amerikanere kæntrede under træning.

Af Troels Lykke |

SailGP-feltet, der for første gang i næsten to år sejler i Bermudas Great Sound, nød fantastiske sejladsforhold foran tusindvis af fans på land og vand lørdag.

Danskerne fik en langsom start i dagens første sejlads, da de skulle vente ved startlinjen efter at være ankommet for tidligt. Holdet kæmpede sig dog tilbage og sikrede en sjetteplads, på trods af at ligge bagud ved første mærke, skriver det danske Rockwool-hold til pressen.

Á point med det førende team

Med en tredjeplads i anden sejlads og en imponerende andenplads i dagens sidste sejlads, hvor Danmark smart luffede forbi Australien på den afsluttende spurt, bragte danskerne sig op på tredjepladsen samlet, á point med sæson 4's førende hold, Black Foils:

- Det var en god afslutning på dagen. Vi elsker altid en god kamp mod australierne, men det var ikke helt fair, vi havde mere fart på overlapningen lige siden vi gippede ind, siger Nicolai Sehested om den dramatiske afslutning i tredje sejlads:

- Vi er ikke så bekymrede over australierne, det er ikke vores kamp, men vi er desperate for at få point på forfølgerne, så det er godt for os at samle så mange point som muligt.

Tre kommer i finalen

Med to kapsejladser tilbage på Bermuda sidder Danmark i førersædet til finalen, og Sehested understreger, at holdet er fuldt fokuseret på opgaven:

- Vi er glade, men vi har stadig meget arbejde foran os. For os handler det om at få point på tavlen, så vi står i en stærk position forud for dag to. Det har vi gjort. Nu skal vi ud og lave nogle stabile sejladser på søndag.

Feltet føres lige nu af Australia SailGP Team med 28 point, efterfulgt af Canada SailGP Team med 23 point, Rockwool Danmark og New Zealand ligger lige efter med kun ét point fra de førende hold. 

Kun ni både kom på vandet til Bermuda Sail Grand Prix, efter at United States SailGP Team forliste under træningssejladsene. Uheldet forårsagede så meget skade på deres vingesejl, at de er ude af konkurrencen denne weekend.

Søndagens sejladser i sailgp.com kan ses på TV2 Sport i aften kl. 21.25 eller på TV2 Play.

content-loader
content-loader
content-loader