Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Denne B 31 er nu til salg for 80.000 kr. Båden har været en tur til Færøerne i år og klar til flere små og store eventyr. Båden er udstyret til langtur og alene de ny opdateringer overstiger langt bådens pris, forklarer Sidse Johannsen.

Sidse i Holbæk sætter sin B 31 til salg - søger større båd til at sejle mod Norge, Shetland og Færøerne

Der er nye drømme i støbeskeen ombord på min lille båd. Men min næste langtur skal finde sted i en båd, der er en smule større, end den B31 som jeg har sejlet og boet i de sidste tre år. Måske kan du hjælpe mig med at finde min næste båd?, blogger Sidse Johannsen, der bor i sin båd.

Af Sidse Johannsen |

Jeg søger en glasfiberbåd på 35-38 fod, to kahytter, separat toilet, en mast og finnekøl. Budgettet er 300.000 kroner, den skal være designet til oceangående havsejlads, kunne klare nogle tæsk og være i en rimelig stand. Er det en båd du kender?

Hvor går langturen hen, og hvornår kommer jeg af sted? Det eneste jeg med sikkerhed kan afsløre er, at jeg sejler nordpå. Jeg var meget fascineret af både Norge, Shetland og Færøerne på min sidste tur ud på den blå hylde.

Jeg vil gerne gense disse steder og sejle endnu længere mod nord. Jeg håber at tage af sted i sommeren 2025 og sejle af sted på eventyr uden fastsat slutdato. Hvis det lykkes mig at finde den rigtige båd til formålet, har jeg et år til at blive langturklar. 

B31’eren er til salg 

For at kunne købe en anden båd, må jeg sælge den jeg har, både af økonomiske årsager, men også fordi Anori fortjener at blive sejlet. 

Det er en følelsesmæssig og svær beslutning at skille sig af med en båd, der næsten er blevet en ven. Det er en følelse, jeg tror de fleste bådejere kan genkende.

På mange måder er jeg næsten groet sammen med Anori. Men det er tid til, at vi skal ud på nye eventyr, hver for sig. Jeg har brugt både meget tid og mange penge på at gøre min b31 langtursklar. Den nye ejer af min båd, får derfor også alt det nye udstyr med, der i sig selv langt overgår købsprisen. 

Til salg for 80.000 kr.

Hvis du har et forslag til mit fremtidige bådkøb, eller hvis du gerne vil overtage min dejlige B31, så send mig en besked på Sisi_atsea, facebook eller min mail. Båden koster 80.000 kr. Du kan se salgsannoncen her: www.facebook.com/marketplace/item/373117872184680/

content-loader
content-loader
content-loader