KDY har de seneste uger haft en medlemsundersøgelse tilgængelig på deres hjemmeside www.kdy.dk. Over 550 KDY-medlemmer har allerede svaret, men KDY håber, at flere vil drage nytte af muligheden og besvare undersøgelsen inden den 15. marts.
En femtedel af KDY’s medlemmer har allerede besvaret medlemsundersøgelsen.
Morten Lorenzen, klubbens direktør, er glad for at så mange medlemmer har ønsket, at give deres holdning til kende og tage aktivt del i klubbens fremtid.
”Det er en flot svarprocent, vi har at gøre med her”.
Undersøgelsen er tilgængelig endnu en uge, så KDY opfordrer dem, der endnu ikke har svaret til at bruge tiden inden undersøgelsen lukkes d. 15. marts.
Morten Lorenzen ønsker at så mange medlemmer som muligt bliver hørt.
Medlemsundersøgelsen skal give klubben et praj om hvad medlemmerne forventer af deres klub, og hvordan fremtidens initiativer skal udformes.















