Tuco sælger ud med stort kræmmermarked
Udstyr
10-03-2010 10:05

Tag til Faaborg og gør en god handel til gør det selv projekter. Dørene er åbne lørdag 13. marts, hvor man også kan se den nye trimaran, der er under bygning i kulfiber.

af Troels Lykke

Som opfølgning på de sidste års succeser afholder Tuco Marine Lørdag d.13/3 2008 Åbent Hus og kræmmermarked.

I lighed med sidste år sættes en lang række overskydende materialer fra produktionen til salg. Her vil der være gode chancer for at finde lige netop det, der kan hjælpe bådfolket videre med ”Gør det selv projektet”.

Åbent Hus

Lørdag d.13 Marts 2010 holder Tuco Marine og datterselskaberne, Tuco Yacht Værft ApS og Tuco Composites ApS Åbent Hus hvor alle kan få mulighed for at se værftet.

Jonas Pedersen fra Tuco fortæller:

"Vi glæder os meget til at vise frem og til at fortælle om alle de mange spændende projekter, bl.a  arbejder vi i øjeblikket med bygning af to Katamaran færger i kulfiber."

Han fortæller også, at der vil være mulighed for at komme rundt i vores haller og ved selvsyn se produktionen, heriblandt også fremstillingen af den nye supertrimaran Carbon3 som i sommerens kapsejladser skal forsøge at jagte de bestående rekorder og  naturligvis vil vi også gerne præsentere  vores dygtige medarbejdere og projekter inden for reparation og vedligeholdelse af lystbåde.

"Ud over at se hvad vi laver, er der mulighed for at få en snak om netop din båd med en af vores dygtige medarbejdere – og husk: Vi har specialiser inden for de fleste områder: Bådebyggere, snedkere, malere, smede og elektrikere," siger Jonas Pedersen.

Dørene er åbne fra kl. 10.00 til 14.00 og vi byder på en lille forfriskning.

Kræmmermarked

Under vores Åbent Hus arrangement sælger vi en lang række dele, som vi har fået i overskud fra vores produktion:

  • Forskellige trædele i Eg, Teak og kirsebærtræ, lister, plader, færdige moduler og meget mere.
  • Rustfri stålbeslag spil, gelændere m.m.
  • Glasfibermoduler.
  • Beslag og dæksudstyr både nyt og gammelt
  • Vinduer og luger samt meget andet.
  • Værktøjer, svejseværk m.v

Så går sejlerne med en drøm om at bygge om på båden, lave lidt små ændringer før sæson eller finde et brugt ”selftailing” spil, som er nummeret større end det, der allerede findes på båden, ja så er Tucos Kræmmermarked stedet, hvor alle sejlere kan gøre en super handel, fortæller Jonas Pedersen.

www.tuco.dk

Bookmark and Share
Ingen kommentarer







Felter med * skal udfyldes

Minbaad.dk, Tuxensvej 17, 2700  Brønshøj, tlf. +45 21 66 57 37, troels@minbaad.dk, TYPO3 CMS & WEBDESIGN
Om minbaad.dk - Kontakt - RSS - Annoncering