Peter Gustafsson fra den populære blog blur.se var i København for at udveksle erfaringer med minbaad.dk. En af styrkerne hos blur.se er debat, der er masser af. Interview.
Når der sker noget i sejlerverdenen så klikker svenskerne typisk ind på blur.se
Bloggen for kapsejlere startede i 2004 og var egentlig blot et samlingssted for Peter Gustafssons besætning, der den gang sejlede den lille Express, der er en stor klasse hos vores naboer.
Siden er det gået stærkt over bølgerne for i dag klikker 30.000 svenskere ind på sitet hver måned, hvilket må betegnes som en succes.
15.000 kommentarer
Det som er en af styrkerne ved blur.se er de mange debatter. Sidste år var der således 15.000 kommentarer om blandt andet DH-regler, IRC og mange andre emner.
Den 43-årige it-mand Peter Gustafsson fra Göteborg forklarer hvorfor der er så mange, der tager ordet på blur.se:
"Sejlads er vældigt meget en livsstil, som sejlerne udøver med hjertet, og folk vil så gerne have at vores sport udvikler sig så sejlsport følger med tiden, så der fx er mere sejlsport på tv, men man skal ikke kritisere en mands båd, så hellere kritisere hans kone," siger ejeren af blur.se, mens vi spiser en frokost i KDYs bestyrelseslokale, vi havde lånt til lejligheden.
Mødes på nettet - ikke i klubben
Tuborg Havn er frosset til mens vi taler videre.
En anden årsag til at sejlerne debatterer på blur.se skal findes i det faktum, at sejlerne ikke taler så meget i klubberne, som tidligere mener svenskeren, der i dag selv sejler i en J/109, der blandt andet skal deltage i Big Boat Challenge i Kerteminde.
"Før sad man i klubberne og diskutterede over en øl, men meget af det er flyttet over på internettet, hvor der diskutteres teknik, regler og handicap-regler," siger Peter Gustafsson, der selv er mest vild med den internationale IRC-regel.
Svenskeren er medlem af den kongelige klub GKSS, men han er der sjældent.
Mere kommercielt
Peter Gustafsson har netop solgt sin andel af et it-firma. Han overvejer nu at gøre blur.se mere kommerciel med flere bannere.
"Det er jo lykkedes for jer (minbaad.dk, red.) med annoncer og det er et af de få sites, hvor reklamerne ikke ødelægger hjemmesiden," siger Peter Gustafsson til deres udsendte.
Kritiske tests
En af Peter Gustafssons ambitioner er mere kritiske tests.
"Alle både sejler jo ikke lige godt, som mange i bådbranchen skriver, jeg kunne derfor godt tænke mig at jeg fik lavet mere kritiske bådtests og så kunne jeg tænke mig at få mere humor ind i testene, som man ser i Top Gear med bilerne."



















Jeg bliver nød til at korrigere dine oplysninger. Baadmagasinet.dk har rundet 30.000 unikke besøg om måneden! Det fremgår ikke af dine oplysninger, om blur's trafik er unikke, eller blot besøg?
Baadmagasinet.dk er tæt på 100.000 besøg om måneden, så tal er jo taknemmelige, og hvis man behændigt springer det lille ord unikke over, så er forvirringen total!
Jeg undre mig egentlig også, hvorfor lige netop baadmagasinet.dk skal blandes ind i din artikel, men vi er da glade for omtale, blot det er faktuelt korrekt :-).
Husk Danmarks "kundeunderlag" er betragtelig mindre end din kære ven fra Sverige. Så når alt kommer til alt, kan det da også være at minbaad.dk er størrere end blur.se - hvem ved, procent er jo taknemmelig - og i betragtning af Sveriges sejler-størrelse, med mere end 1 million registrerede både, så syntes jeg måske ikke blur's tal er så imponerende.
Tak for din kommentar, jeg er blevet klogere i dag på jeres tal, der er overraskende fordoblet på to år, jeg har dog ikke set dokumentation for det.
Det har jeg heller ikke fra Peter Gustafsson, men hans ord for at det er unikke læsere.
Det jeg ved - efter snart to år med minbaad.dk - det er at der er plads til mere end et bådmedie på nettet. God kamp.
Nu är det ju ingen tävling i antalet läsare. Men siffran som Troels nämner gäller så klart unika användare. När det gäller enskilda besök så är de en bra bit över 100.000 per månad.
Sedan så kan man inte jämföra sajter som till 100% handlar om segling med de som har båtmarknad och skriver om motorbåtar (båda är kategorier som lockar mycket fler läsare).
Men som sagt, det viktiga för mig är inte antalet läsare, utan vilka effekter man får bland seglarna.
Kan blur.se medverka till fler deltagare opå kappseglingarna eller att någon provar på kappsegling så har vi lyckats.
Vi får väl se om vi inte kjan få lite fler danska läsare under 2010, då vi kommer att köra både BBD och kanske KDY Autumn Challenge.
Jeg er stadig overbevist om at blur.se er større end det største danske netmedie i sejlsport.
Dertil kommer at halvdelen af dine klik ikke stammer fra bådannoncer.
En anden ting er, at netmediet er ekstra stærkt, når der ikke er et blad, der kan risikere at få førsteprioritet, så gode nyheder gemmes til bladet.
Den slags sker ikke på blur.se og minbaad.dk, da vi altid kun har fokus på vores websider.
Jeg syntes du bevæger dig under lavmålet, så yderligere kommentarer herfra vil jeg helst holde for mig selv - blot undre det mig hvordan dit samarbejde med et bådblad så fungerer?
Nu når jeg har bevist for dig (på mail) at baadmagasinet.dk faktisk har mere end 33.000 unikke brugere om måneden! - Så kunne det da være sjovt at kende tallet for minbaad.dk ? :-)
Det er en flot stigning i har haft og jeg ved jo fra tidligere at jeres bådannoncer fylder omtrent halvdelen af jeres visninger.
Jeg kan se på din statistik at minbaad.dk ligger lige under på daglige besøgende, men vi er jo ikke en gang fyldt to år endnu...
Jeg tror det var nok herfra, vi ser positivt på fremtiden efter et tæt samarbejde med landets største bådblad, BådNyt.
Vi ses på Bella og god kamp fremover.