Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Jonas Høgh-Christensen sejler for KDY, men lige nu holder han pause indtil der er motivation og penge på bordet til sejlerne.

Lerche: Advisory board kan gøre gavn

Da vi for fem år siden "moderniserede" DS' vedtægter og strukturer, gik vi ikke hele vejen. Nu er det vist ved at være på tide at tage de næste skridt. Det skriver Christian Lerche, der stod i spidsen, da Sejlunionen senest blev forandret.

 

Af Troels Lykke |

Christian Lerche skriver i en kommentar, til bloggen: Konflikt med DS og KDY: Hvor svært kan det være?

Troels, det er en rigtig fin kommentar.

Mandag kom den lange redegørelse fra KDY, som ret omhyggeligt beskriver deres oplevelse af samarbejdsrelationerne.

Og umiddelbart efter fulgte DS-bestyrelsens forsvarsskrift. Det er jo ekstremt svært for menige at se, hvad der er rigtigt eller forkert. Men mon ikke sandheden (hvis der findes en objektiv sandhed) befinder sig et sted mellem de to skrifter.

Men uanset hvad, så står det tydeligt frem, at kommunikationen ikke fungerer. Her er vel egentlig også KDYs væsentligste kritik: Manglende vilje eller evne til åbenhed og dialog fra DS's side.

For det danske elitearbejdes skyld må vi alle håbe på et sporskifte. Jeg ved, at nogle vil benytte lejligheden til at pege fingre ad KDY for at være bedrevidende, elitær og magtkrævende.

KDY kommer elitesatsning til gavn

Men jeg vil i den sammenhæng appellere til, at man også anerkender, at KDY i elitearbejdet har nogle forudsætninger, som kommer hele elitesatsningen til gavn.

Klubbens størrelse, eliteerfaringer, ledelseskraft, sponsoradgang, træneressourcer, match race position og meget mere har så stor værdi, som kan skabe synergi og resultater for hele dansk sejlsport.

Når jeg starter med at rose Troels' kommentar, så skyldes det vinket til den valgte ledelse i DS. Det er tilsyneladende endnu ikke lykkedes at etablere en tilstrækkelig professionel, dialogsøgende og visionær bestyrelse.

Da vi for fem år siden "moderniserede" DS' vedtægter og strukturer, gik vi ikke hele vejen. Nu er det vist ved at være på tide at tage de næste skridt.

Direkte valgt bestyrelse

Nye rammer i form af fx en direkte valgt bestyrelse kan blive grundlaget for større samklang mellem sejlernes behov, den førte politik og de gennemførte aktiviteter.

Andre forandringer i form af advisory boards og en større indflydelse til klasseorganisationerne kan også gøre gavn.

På den anden side ved jeg godt, at nye vedtægter ikke i sig selv forandrer noget. DS rummer så vidt forskellige interesser (ung, elite, campist, bådejer, uddannelse, osv.), at det er en kolossal udfordring at stille alle tilfreds - særligt i en idrætsverden med knappe ressourcer.

Demokratiet skal fungere og breden i sporten skal med. Men vores omverden er hård ved os, og det stiller store krav til ledelsen.

Jeg vil meget gerne have kommentarer til disse synspunkter. Her efterspørger jeg både konkrete eksempler på, hvad der er galt, men ikke mindst konkrete forslag til forbedringer, skriver Christian Lerche fra Hellerup Sejlklub og KDY.

Hans Vengberg fra DS Hovedbestyrelse:

Bestyrelsesmedlem DS Lillebæltskredsen Hans Vengberg fra Kolding skriver bl.a. i en kommentar til Christian Lerche:

Der har snart været mange tråde omkring emnet DS og KDY, og omkring utilfredshed med udtagelseskriterierne og DSs elitesatsning.

Jeg vælger nu at svare her, og håber at få en brugbar dialog ud af det. Men for at få det, føler jeg det er nødvendigt at definere hvad det er vi skal i dialog omkring.

Din indgangsvinkel er ”Konflikten mellem KDY og DS”.

Jeg tvivler meget på, at konflikter kan løses i medierne, men det er naturligvis et godt sted at få luftet sine synspunkter. Jeg vil derfor ikke kommentere på den verserende uoverensstemmelse mellem parterne.

Jeg vil hellere deltage i en konstruktiv debat om, hvad vi rent faktisk har af opgaver at løse, og hvordan vi kan komme med forslag til forbedringer til de politikker og strukturer vi har i dag.

Det er jo ikke nok at sige at man er uenig. For at komme videre kræves det, at der kommer konstruktive ændringsforslag frem.

Læs Hans Vengbergs kommentar her

content-loader
content-loader
content-loader