Gå til hoved-indhold
I f.eks. Øresund er det ikke så svært at navigere, da der er mange fyrtårne og andet at pejle efter. Foto: Katrine BertelsenUdstyr
I f.eks. Øresund er det ikke så svært at navigere, da der er mange fyrtårne og andet at pejle efter. Foto: Katrine Bertelsen

Natsejlads, så enkelt er det ikke - få tips

Dagene er blevet meget korte. Speedbådsulykken ved Hundige havn i september, hvor fire mand druknede, skete om natten. Skal du på natsejlads, så få et par tips her.

Af katrine bertelsen |

Natsejlads er – som navnet antyder – mørkt! Det vil sige, at du skal planlægge din sejlads en del mere omhyggeligt, end på en dagtur, hvor der er landkending. Sejladsen skal planlægges, så du hele tiden ved, hvor du er.

Navigationen er vigtig

Natsejlads handler kun om navigation. Mange motorbådssejlere, der har taget speedbådsbevis tror, at førerbeviset er nok. Men navigationsundervisning er desværre ikke er del af speedbådskørekortet. Den del af sejleruddannelsen kan tages på aftenskole, eller i din lokale sejlklub over en vinter.

Søkort og havnelods

Har båden kortplotter og GPS, så brug ti minutter på at plotte en sikker rute ind. Et almindeligt søkort er også fint. Tag pejlinger undervejs, så du er helt sikker på hvor du er. Kender du ikke din anløbshavn, så anskaf dig en havnelods.

  • Brug søkortet
  • Tag dig tid til at planlægge ruten
  • Tag pejlinger
  • Køb en havnelods

Husk sikkerhedsudstyret

Sikkerhedsudstyret skal være i orden. Som minimum skal der være redningsveste, og de skal tages på, og ikke bare ligge i båden og grine. Livline bør være en del af (nat)udstyret

Det er også nyttigt, at have en mobiltelefon eller en bærbar VHF-radio i en vandtæt pose om halsen, hvis uheldet er ude.

Det er hundekoldt

Vintersæsonen er ikke velegnet til natsejlads. Er det bydende nødvendigt at stå til søs, så invester i en flydedragt, en såkaldt ”bamsedragt” (den må ikke forveksles med en overlevelsesdragt).

Lys på redningsvesten er også et must, SOK anbefaler lys, da det er meget lettere at finde en over-bordfalden med lys på end uden. Og så skal båden måske have en badestige, så du kan komme op igen, hvis uheldet er ude.

Ring hjem

Sidste men ikke mindst: Ring hjem, så dine pårørende har føling med, hvor du er og hvornår du burde have været hjemme.

Link til havnelods på nettet: www.danskehavnelods.dk

Gode råd om vandsport: www.respektforvand.dk og www.soesport.dk

content-loader
content-loader
content-loader