Gå til hoved-indhold
Tur
En moppedreng af en pighvar på over 2,5 kg. Foto: Wikipedia
Tur
Trængsel på Onsevig havn.
Tur
Vindere i den individuelle klasse.
Tur
Team vindere.

Rekorddeltagelse til DM i Fladfisk i Onsevig

Rekorden blev en Pighvar på 2525 gr. da 160 både og 440 sportsfiskere konkurrerede i weekenden om at fange den tungeste fladfisk, til årets DM i Fladfisk ud for Onsevig Havn på Lolland.

Af katrine bertelsen |

Det var et fantastisk skue da 160 motorbåde lørdag morgen lukkede op for gashåndtaget da startskuddet lød til årets udgave af DM i Fladfisk ud for Onsevig Havn.

For det rekordstore deltagerfelt på 440 sportsfiskere gjaldt det om at finde den bedste fiskeplads og fange den tungeste fisk!

Vejret bød på lidt af hvert, både hård vind og regn hele lørdagen, men sikkerheden var i top da Marinehjemmeværnet lå på Reden ud for Onsevig havn i fartøjet Enø.

Med søndag kom solen og fiskerne stod og trippede ved daggry, for at komme til havs og gøre deres bedste for at fange den tungeste fisk. Tilskuerne strømmede til for at overvære de mange fiskere, både, fisk og præmieoverrækkelse, Onsevig Havn var fyldt til bristepunktet.

Vinderen af konkurrencen blev Kurth Jensen med en ordentlig pighvar på 2525 gr.

Det garvede hold, Team Garmin vandt Teamkonkurrencen.

Totalt fangede deltagerne tilsammen 7893 fladfisk, hvoraf langt den overvejende del blev udsat igen.

Det er blot tredje gang, at DM i Fladfisk blev afholdt, og allerede er det vokset til Danmarks største. Tilmeldingerne er strømmet ind fra hele Danmark i en sådan grad, at arrangørerne har været nødt til at lukke for tilmelding før tid, og der var 16 både på venteliste, da loftet blev nået med det rekordstore antal på 160 både og 440 fiskere.

Sportsfiskerne kommer fra alle dele af landet, lige fra Frederikshavn i nord til Gedser i syd og fra Esbjerg i vest til Dragør i øst.

Onsevig Havn ligger på Nordvestlolland direkte ud til Langelandsbæltet, havnen er en selvejende institution, drevet af frivillig arbejdskraft. Det er Onsevig Havn der er arrangør for DM i Fladfisk.

DM vindere, individuel

  • Guld: Kurt Jensen
  • Sølv: Morten Springer
  • Bronce: Paw Meinertsen

DM vindere, Team

  • Guld: Team Garmin / Ringsted
  • Sølv: Team Trolling-Logen / Glostrup
  • Bronce: Team MP / Odense

Kilde: Pressemeddelelse, Onsevig havn

content-loader
content-loader
content-loader