minbaad.dk
tirsdag 18. december

Kalenderen sagde 1903, da den smukke, 63 fods britiske gaffelrigger, Kelpie, blev søsat. I weekenden skabte den øjefryd og respekt i Svendborg Classic Regatta. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Deltagerrekord i Svendborg Classic i Grinde-tema

Flotte dyster mellem svensk 10-meter fra 1923 og britisk, tidligere 12-meter fra 1903. I år deltog 65 lystbåde, herunder den 40-årige tema-båd, Grinden.

Kapsejlads | 11-08-2014 08:06 | Af  Søren Stidsholt Nielsen

Weekendens Svendborg Classic Regatta satte rekord med 65 deltagende fartøjer fordelt på lystbåde af træ og den jubilerende, 40-årige tema-båd, Grinde.

- Vi er meget tilfredse. Det høje deltagertal peger fremad, og vi har flere planer for udvikling af regattaen, siger stævneleder Michael Petersen, Svendborg Sunds Sejlklub.

Regatta-sejladserne blev afviklet i farvandet mellem Langeland, Tåsinge og Thurø. Der i Lunkebugten spillede vejret på en bred skala fredag og lørdag. Blå himmel og blide vinde herskede på førstedagen.

Massiv regn og op til kuling i stødene havde magten på andendagen. Møgvejr eller ej. Spektakulært var det at skue de mange kæmpende lystbåde fra tidsalderen med træ som bådebyggernes eneste materiale.

To største både

Især blev øjnene fanget af  Sophus Weber Racets to største både. Den ene var 10- meteren Aaworyn bygget på Sophus Weber-værftet i Svendborg i 1923.

I dag ejet, sejlet og flot passet af Rikard Wissing, Limhamn.  Den svenske 10-meter fik på banen hård konkurrence af den 20 år ældre, 63 fods gaffelriggede kutter, Kelpie fra England.

Båden af typen Solent 38 er en klassiker i kongeklassen ført af Olive Pelham. Den 111-årige er i en stand, der talrige gange har imponeret international bådpresse. Oprindelig var den klasset som 12-meter.

Fra Det sydfynske Øhav sejlede Kelpie videre med en femteplads overalt i Sophus Weber Race. Resultaterne blev i øvrigt, at folkebåds-sejleren Jesper Worm Larsen i Potemkin fra Svendborg igen i år tog Sophus Weber-pokalen hjem. Nummer to overalt blev Rikard Wissing, Limhamn i 10-meteren Aaworyn.

Nummer tre blev den tidligere OK-verdensmester Svend Jakobsen i sin Mälar 30, Trio. Årets tema i Svendborg Classic Regatta var Peter Bruun-designede både og i særlig grad Grinde, der fylder 40 år.

Peter Bruun sejlede selv med

Peter Bruun sejlede selv med, og han kunne glæde sig over, at se hele fire af sine bådtyper repræsenteret, - Marsvin, Spækhugger, Grinde og Kaskelot.

Resultaterne fra Grinde-løbet: Jørgen Binzer i Bombardine blev nummer et, Lars Nielsen i O’Hvalen nummer to og Allan Rye i Grog nummer tre. Motorbåds-temaet var klassiekrern Coronet, der i Svendborg Havn kunne dyste i ringridning til søs.

Svendborg Classic Regatta er arrangeret af sejlklubberne i Svendborg og Rudkøbing og på Thurø samt af Danmarks Museum for Lystsejlads på Tåsinge.  

Svendborg Classic Regattas Sophus Weber Race i frisk vind på Lunkebugten. Forrest Svendborg-sejleren Carl Mangor i sin kystkrydser, Freja forfulgt af den britiske, 63 fods gaffelrigger Kelpie fra 1903. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.  

Ingen båd passer bedre i Sophus Weber Race end forgrundens svenske 10- meter Sophus Weber-byggede Aaworyn fra 1923. I lørdagens sejladser bød Svendborg Classic Regatta på frisk vind og godt med vand i luften. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET