minbaad.dk
tirsdag 22. maj

Ulrich Dohrmann tager her riggen af på båd hos Søholm Yacht Service ved Broager.

Tag din rig og mast seriøst – for få gør det siger eksperter

Drejer dit rullestag godt nok? Har din rig fået galvanisk tæring? Virker lanternen i toppen af masten? Kører vantskruer som de skal? Har du en wiresaks om bord? Søholm Yacht Services rigger giver råd.

Udstyr | 01-05-2018 11:05 | Af  Troels Lykke

For få danske sejlere tjekker deres rig mast før masten skal på om foråret. Og tendensen vokser, da flere og flere lader deres mast blive stående på båden, når den kommer op.

Det sker efter at stativerne bliver mere og mere stabile.

Mads Søholm, medejer af Søholm Yacht Service, der hvert år har 260 både til vinteropbevaring i Broager, tæt på Sønderborg, bekræfter tendensen overfor minbaad.dk, om manglende vedligehold af rig og mast.

Riggen ligner noget der er løgn

- Riggen ligner ofte noget der er løgn, sejlerne skal til at vise en holdingsændring og tage sig af mast og rig, som man gør det med sin bil, hvor der er periodisk syn. Vi ser ofte at ledninger i toppen af masten ikke virker, så man sejler uden lanterner, eller blokke, der ikke kører som de skal i toppen af masten. Man bør nok tjekke sin mast mindst hvert andet år. Det er faktisk en god idé at vaske og polere sin mast, på den måde opdager man også om der er revner i masten, forklarer Mads Søholm

Og han er ikke kendt for at pakke tingene ind, da vi er på besøg på det kæmpe Søholm Yacht Service, hvor der er en stor mobil Manitou-kran til at tage masten af og hænge den op inde i tre af de kæmpe haller, som flere master opbevares i.

Rigger giver råd

Søholm Yacht Service har i dag den tyske, erfarne rigger Ulrich Dohrmann tilknyttet. Også han bekræfter at danske sejlere kan gøre det bedre med deres rig og mast.

Han opremser følgende, som man som sejler bør være opmærksom på.

-Tjek fingevind i vantskruerne, vask dem, rengør dem med rensrig og smør vantskruerne med vaseline eller rigolie. Pludselig har de en dag sat sig fast.

-Tjek wire om de er intakte, se om cordeller er gået løs.

-Tjek rulleforstaget om det drejer som det skal. Ellers smør lejerne.

-Er masten angrebet af galvanisk tæring, det kan typisk ske efter 15 år.

-Kører blokkene rundt ved bom, bomnedhal og mast eller smør dem.

-Tjek om hydraulikslanger er gået i stykker, du kan risikere at der kommer olie på teakdækket.

-Tjek om salingshorn er intakte eller om de er slidt op.

-Kører hækstag som det skal

- Virker ledningerne som de skal, så du har lys i lanternerne, tjek om de er tætte og om pæren lyser.

-Har du kulfibermast skal lakken tjekkes, tjek samtidig brud på masten

-sørg for at have en nødplan om bord, hvis masten knækker, hav fx altid en wiresaks om bord.

Manitou-kran gør det lettere, når der er tale om store både.

Få styr på toppen af masten, før den er sat på båden. Foto: Troels Lykke

Den bør du skifte, lyder det fra Sønderjylland. Foto: Troels Lykke

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER


Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET