minbaad.dk
tirsdag 11. december

Coutts og Ellison lancerer ny SailGP-serie i 50 fods katamaraner

De tidligere America's Cup-vindere fra Oracle holder SailGP-stævne i Sydney, San Francisco, New York, Cowes og Marseilles. Der kæmpes om en mio. USD. Ombyggede AC 50ere vil foile 50 knob.

Kapsejlads | 07-10-2018 08:55 | Af  Troels Lykke

Skuffelsen var stor for den 5-dobbelte America's Cup-vinder Russell Coutts, da han erfarede at vinderne i den seneste cup, Team New Zealand, valgte at bruge enkeltskroget både, når der dystes om den næste America's Cup i 2021.

Til New Zeland Herald forklarer Coutts.

- Larry (Ellision, red.) ringede til mig og spurgte om jeg ville sejle America's Cup igen og da jeg fortalte ham at jeg ikke ville, sagde han at han heller ikke ville, men foreslog i stedet at vi lavede noget nyt. Så vi talte om muligheden for at skabe en ordentlig professionel serie.

Så nu tager den tidligere CEO fra Oracle Racing Team hævn, og laver sin egen serie med en af USA rigeste mænd, Larry Ellison fra Oracle. Serien hedder SailGP

De to laver et smart træk ved at udnytte de tidligere AC 50ere, der blev brugt i cuppen i 2017, hvor Team New Zealand vandt på Bermuda. De ombyggede, identiske både kaldes for F50.

Ombygges i New Zealand

Det er Core Builders Composites i New Zealand, der står for ombygning af AC 50erne, der nu omdannes til one design-katamaranerne F50.

SailGP bliver med frem grand prix stævner med seks nationale hold. Der bliver sejlet i Sydney, San Francisco, New York, Cowes og Marseilles.

En mio. dollars til vinderen

Førstepræmien bliver 1 mio. USD. Serien starter allerede 25. februar og der er hold fra Australien, Kina, Frankrig, England, Japan og USA.

Fra hvert hold stiller fem mand på F50eren, der loves at foile over 50 knob. 

Hvert stævne bliver med to dages fleet racing efterfulgt af matchrace mellem de to bedste hold.

Sådan sejles der

Sydney 15 og 16 februar

San Francisco 4-5 maj 

New York 21-22 juni

Cowes 10-11 august

Marseille 20-22 september (finale)

56-årige Russell Coutts gad ikke America's Cup, selvom han har vundet cuppen fem gange. I stedet lavede han den nye SailGP Global Grand Prix Serie. 

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET