minbaad.dk
fredag 27. april

Danske Jena Mai Hansen stod af Vestas-båden i Melbourne, men er atter ombord på det næste ben. Foto: Amory Ross / Volvo Ocean Race

Vestas i front i Volvo Ocean Race - afgørende døgn venter

Det er uhyre tæt i kapsejladsen, hvor fem både ligger indenfor lidt over seks sømil. Doldrum-bæltet kan afgøre etapen.

Kapsejlads | 08-01-2018 17:12 | Af  Sara Sulkjær

Det var et fremragende syn, der i morges ramte de blå Vestas-fans. Den dansk-amerikanske båd avancerede, og ligger efter seks dages sejlads helt i top på det fjerde ben i Volvo Ocean Race, der går fra Melbourne til Hong Kong. 

Med kun to sømil ned til Turn The Tide on Plastic og lidt over seks sømil til det hurtige Mapfre-hold på femtepladsen er sejren dog langt fra i hus.  

Ram den rigtige sky

Og slet ikke, hvis blikket rettes mod det farvand, som de næste timer danner rammen om VO65'ernes sejlads. Det berygtede doldrum-bælte er ifølge vejrudsigterne på programmet de næste flere hundrede sømil med dets meget svage vinde til følge.

Det betyder overraskende vejrskift med pludselige thunder storms, der lynhurtigt kan forvandle en klar føring til sejlads i konkurrenternes kølvand: 

- Du er bare nødt til at lave det rigtige taktiske udspil, ramme den rigtige sky, tage imod skiftene og det er alt sammen billigt til salg, forklarer Vestas-sejler Tom Johnson til Volvo Ocean Race. 

3000 sømil kan være uden betydning

Selvom der endnu er 3000 sømil til, at Volvo-sejlerne krydser stregen i Hong Kong, kan sejladsens fjerde ben altså meget vel blive afgjort i løbet af det næste døgns tid.  

Takket være Vestas-bådens vestlige placering, er teamet tættere på det næste waypoint, men det er dog langt fra sikkert, at den placering er den bedst taktiske. Det kan kun tiden vise. 

Følg med på tracking her og se kort update fra World Sailing i videoen øverst i artiklen. 

Kilde: Volvo Ocean Race

Danske Jena Mai Hansen stod af Vestas-båden i Melbourne, men er atter ombord på det næste ben. Foto: Amory Ross / Volvo Ocean Race

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER


Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET