minbaad.dk
søndag 18. november

Som den største butik i Jylland og med mere end 30 års erfaring står AFI meget stærkt indenfor marinebranchen. For få år siden lå AFI Marine på havnen i Aarhus. Foto: Troels Lykke

Grossisten Watski køber sig ind i AFI Marine butik i Egå

Watski har købt en tredjedel af aktierne i AFI og som led i købet træder Hans V. Jensen ud af ejerkredsen. AFI er en af landets mest respekterede maritime butikker.

Kort Nyt | 09-11-2018 11:47 | Af  Troels Lykke

Watski har købt sig ind i den kendte og respekterede marineforretning AFI Marine (”AFI”) i Århus. AFI er i forvejen Watski Premium Dealer og forhandler Watskis kvalitetsprodukter i butikken.

Som følge af partnerskabet vil kunderne hos AFI Marine nu også kunne finde flere produkter fra den danske importør Johs Thornam, herunder Yanmar indenbordsmotorer og tilbehør. 

Større og stærkere set-up

Formålet med samarbejdet er at fremtidssikre både AFIs og Watskis forretninger gennem et stærkt partnerskab, ligesom transaktionen sker som led i gennemførelsen af generationsskifte i AFI.

Virksomhederne supplerer hinanden perfekt, og med samarbejdet sikres endnu bedre repræsentation af både Watskis og Johs Thornams produkter i Danmark til gavn for alle AFIs kunder, forklarer Watski i en pressemeddelelse.

Showroom for Yanmar

Fremadrettet vil AFI – ud over at være butik, rigger-, motor- og serviceværksted – også fungere som showroom for Yanmar med udstilling af motorer og installationer.

Hermed skabes mere synlighed og en helhedsoplevelse for kunden – installation, udstilling, service og meget andet samlet på ét og samme sted. 

Hans V. Jensen træder ud af ejerkreds

Watski har købt en tredjedel af aktierne i AFI og som led i købet udtræder den meget erfarne Hans V. Jensen af ejerkredsen.

Hans fortsætter som tilknyttet forretningen.

Vil være førende martime butik

Watski forklarer videre.

- Som den største butik i Jylland og med mere end 30 års erfaring står AFI meget stærkt indenfor marinebranchen. Tilføjelsen af nye kvalitetsmærker, udvikling af butik og servicekoncepter samt tættere samarbejde om kampagner, markedsføring og webhandel, vil bidrage til at sikre positionen som værende den førende butik med det bedste og mest komplette sortiment til glæde for både kunder og samarbejdspartnere.

AFI Marine er kendt for et stort varesortiment og for deres rådgivning om både og udstyr. Foto: Troels Lykke 

Mød i videoen nederst den markante forhandler Hans V. Jensen, der i 2015, truede med lukning, hvis ikke AFI Marine måtte blive på havnen i Aarhus, men siden er det blevet en succes at flytte til Egå, hvor der er mere plads og endnu flere kunder. Minbaad.dk interviewer her: 

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET