minbaad.dk
torsdag 13. december

Cockpittet i Amel 50 er meget beskyttet på Atlanterhavskrydserens dækshus. Regulering af sejl foregår elektrisk.

Amel 50: Sikkerhed og luksus over Atlanterhavet - årets båd

Franske Amel 50 er en helt anderledes båd, end vi før har prøvet. Den synkefri båd blev årets vinder i European Yacht of the Year 2018 i luksusklassen, efter vi testede for BådNyt.

Kort Nyt | 12-04-2018 12:12 | Af  Troels Lykke

Tæt på kysten, i let vind og solskin virker Amel 50 for beskyttet, men kommer du ud på de store bølger, kommer båden fra La Rochelle-værftet til sin ret.

Den er nemlig bygget til at kunne sejle på Atlanterhavet. Den er samtidig rigget med stagsejl, der gør det lettere at skifte sejl i hårdt vejr, og som gør riggen endnu stærkere til den 22 meter høje mast.

Kahytsdørene kan lukkes effektivt ved at spænde et bræt foran døren. For og agter er der også vandtætte rum. Amel 50 er derfor synkefri.

Der er meget elektronik om bord, og køber du en Amel 50, sender Amel-værftet, der har 120 ansatte, en af deres medarbejdere med ud, og sørger for at den nye ejer lærer al elektronik om bord.

8,6 mio. kroner

Det er også noget af en kostbar båd. Amal 50 koster således 8,6 mio. kroner, men der var også ekstraudstyr for én mio. kroner på denne båd, vi testede, så som aircondition, generator, elektriske spil og drop down bovpropel.

Båden var langsom i optrækket, men når den endelig kom op i fart, gik den godt og var i balance på rattet.

Nede i kahytten var den apteret i lys eg. Det var foretaget i høj kvalitet. Båden efterlader et overordnet indtryk af luksus, hvilket man også kan forlange med en så høj pris.

Fake-teak i glasfiber

Lidt specielt er det, at dækket ligner teak, men er i glasfiber, et såkaldt ’Amel-teak’, forklarer værftets sælger Antoine Rioton.

Læs også artikel i Båd med alle vinderne i European Yacht of the Year, leveret af Troels Lykke.

Apteringen er i høj kvalitet i lys eg, og døre til kahytter kan låses udefra, så man sikrer et vandtæt rum, så båden er synkefri. 

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET