minbaad.dk
fredag 22. juni

Dansk Sejlunions årlige tør-træningslejr afholdes på Skolerne i Oure. Foto: Ilene Eriksen

Landsholds-talenter bruger yoga og mindfulness på Oure

I weekenden mødes sejlere og trænere fra hele Danmark til en tør-træningslejr på Skolerne i Oure. Programmet byder blandt andet på yoga, workshops, fysisk træning og socialt samvær.

Kort Nyt | 13-01-2018 09:51 | Af  Maria Ravn Jürgensen

Fredag den 12. januar, sætter Skolerne i Oure igen rammerne når 73 sejlere og 12 trænere med tilknytning til Dansk Sejlunion møder ind på den årlige tør-træningslejr.

Lejren foregår på landjorden og er en del af sejlerlandsholdets og ungdommens forberedelse til den nye sæson i 2018. Sejlerne er i alderen 15-25 år, og er åben for alle ungdomssejlere i Danmark.

Fokus på vidensdeling

Formålet med lejren er vidensdeling mellem sejlere og trænere, herunder analyseredskaber, målsætninger og handlingsplaner. Derudover vil der være forskellige workshops, fysisk træning og masser af socialt sammenspil på tværs af alder og jolleklasse.

Både yoga og mindfullness har også fundet indpas i sejlernes lejr, hvor brugbare redskaber tages i brug, ligegyldigt om du er almindelig skoleelev eller landsholdssejler.

Lejren slutter søndag 14. januar klokken 15 med forældremøde for alle interesserede med talentansvarlig Jan Christiansen.

Roning er noget sejlere kan bruge til deres sport. Foto: Jan Christiansen

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER


Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET