Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
KDY-holdet kæmpede akkurat nok til at vinde DM-guld. Foto: Sejlsportsligaen
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

KDY vinder DM-guld i Sejlsportligaen med kun 1 point foran Bandholm

4. stævne i Aarhus var nervepirrende og podiepladserne blev fundet i sidste flight. Et oprykkerhold, Bandholm EAGLES vandt stævnet og tog DM-sølv efter KDY. De tidligere mestre fra Frederikshavn tog bronze. Se galleri fra Frederik Sivertsen.

 

Af Troels lykke |

Det var kun et point der i sidste ende afgjorde hvem der løb med sejren til en af de mest intense finaler i Sejlsportsligaens korte historie.

På trods af et år med rekord mange sejladser var det stadig marginalerne til sidste stævne der afgjorde podiepladserne til dette års finalestævne, fortæller ligaen til bådpressen.

Et finalestævne som blev afviklet i samarbejde med Sailing Aarhus og de omkringliggende klubber, Marselisborg og Kaløvig.

Det var Aarhus Internationale Sejlsportscenter der lagde hus til, og sjældent findes der så prominente og passende omgivelser.

Godt for sejlerne, godt for klubberne, godt for publikum – elemeter der gør at Sejlsportsligaen håber på at være en del af Sailing Aarhus Week mange år frem.

KDY var presset i et hårdere felt

Skipper Henrik Jensen forklarer, hvordan at feltet i Sejlsportsligaen, stadig stiger og at flere og flere hård nu blander sig i topstriden, hvilket også var med til at presse de rutinerede herre fra KDY.

Henrik Jensen, tidligere dansk mester i matchrace forklarer.

”Det har været et utrolig jævnbyrdigt og meget tæt stævne hvor mange hold har haft muligheden for at tage en podieplads. Dette stævne havde også en utrolig afgørende betydning i det samlede resultat”.

Vinderstrategien, vinter-træningerne og den store erfaring holdet trækker på var med til at KDY  i går fik hængt guldet om halsen af Hans Skou, formand for Sejlsportscenteret.

”Alt flaskede sig i vores retning og selv om vi havde flere overvejelser om taktisk sejlads mod vores tætte konkurrenter måtte vi have mest fokus på vores egen sejlads”, lyder det fra vinderne.

Oprykkere på podiet

’Det er så vildt’, lyder det fra skipper Bo Schülein  – der er ingen tvivl om at sejlerne fra Bandholm stadig synes det er lidt uvirkeligt at de vandt 4. stævne i Aarhus og tilmed endte med at taget sølv i den samlede stilling over Frederikshavn, Kaløvig og andre klubhold som har domineret sæsonen 2019.

”Vi er så super stolte af at en lille klub som Bandholm Sejlklub med 35-40 medlemmer kan sejle op imod landets absolut største klubber i landet. Vi kan stadig ikke helt forstå det”, lyder det fra Bo på vegne af holdet. Holdet træner til daglig i København, men har rødder i den mindre klub på Lolland.

Mestrene holdte spændingen til det sidste

Med to 4. pladser hen over sæsonen og en ærgerlig 5. plads til dette 4. stævne, var det sæsonens allersidste flights som var afgørende for de tidligere mestre fra Frederikshavn SEAHAWKS.

Det startede ellers rigtig godt for holdet til stævnet i Aarhus med rene prikker og 2. pladserne i de første 5 flight.

Derfra måtte der kæmpes for at holde fast i podiepladsen og holdet endte med á point til 2 pladsen, og kun 1 point ned til Kaløvig Cobras som ellers har haft en utrolig god sæson.

DM slutstilling 2019

Guld: KDY SHARKS med 14 point
Sølv: Bandholm EAGLES med 15 point
Bronze: Frederikshavn SEAHAWKS med 15 point

Nærmere omtale af vinderne af 4. stævne følger.

Se den samlede stilling her 

SE eller gense hvordan stævnet i Aarhus gik når Sejlsportsligaen udsender dette års FINALE highlight i løbet af ugen – den lanceres her: www.facebook.com/sejlsportsligaen/

content-loader
content-loader
content-loader