Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Alle lanterner gennemgår syv forskellige test. Her langtidstestes lanternerne. Klik og se flere billeder. Fotos: Troels Lykke
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Ejerne og opfinderne Peter Hancke, tv. og Jan Møller. Foto: Troels Lykke
Kort Nyt
Kort Nyt

Lopolight fra Humlebæk tager lanterner alvorligt – for hvem tør sejle i mørke uden lys på?

Det kan være dyrt og farligt at købe billige LED-lanterner, mener ejerne Jan Møller og Peter Hancke, som i 2019 omsatte lanterner for 25 mio. kroner. De indstøbte lanterner bruges af verdens bedste jordomsejlerbåde. Det er der mange grunde til. Vi besøger Lopolight i Humlebæk.

Af Troels lykke |

175.000 lanterner er der produceret siden firmaet Lopolight startede i 2004 af de to Aphrodite-sejlere, ingeniør Peter Hancke samt marketingmand og solojordomsejler Jan Møller.

De vandtætte alu-lanterner er fyldt med lysdioder, ledninger og epoxy, der gør dem vandtætte og stødsikre. De er dyre, en lille toplanterne til en 30 fods sejlbåd, koster eksempelvis lige nu 3.270 kroner, til gengæld holder den længe, og der er fem års garanti på den.

Se en Lopolight få et kæmpe hammerslag.

Og du ligger aldrig og krydser i mørke, når du skal krydse en sejlrende med store skibe. Lopolight lyser time efter time. Faktisk kan en Lopolight-lanterne lyse i op til 50.000 timer, noget en lystsejler langt fra vil bruge over et helt liv.

Prototype lyste stadig efter 32.000 timers jordomsejling

Om det store erhvervseventyr siger en tilfreds Peter Hancke til Minbaad.dk:

- Jeg var i 2001 i gang med nogle forsøgsmodeller af LED-lanterner, lavet i min kælder og støbt i konens ovn (kan ikke anbefales, skaber lidt bismag i ovnretterne). Så mødte jeg Jan, som var i gang med at klargøre til sin non-stop jordomsejling, her var et behov for robuste og strømbesparende lanterner. Efter 32.000 sømil lyste lanternerne stadig, og vi startede Lopolight to uger efter, at Jan kom hjem.

- Mike Golding, en af de mest succesrige og erfarne solosejlere, ringede til mig, mens Jan stadig var undervejs. Han ville gerne bestille et sæt lanterner magen til Jans til sin Imoca 60, så var vi ligesom i gang, forklarer Hancke.

Fra småbåde til superyachts og militæret

Det startede med mindre sejlbåde og blev til større motorbåde, så fulgte der lanterner til jordomsejlere, superyachts og militæret.

- Og nu er vi i gang med erhvervsskibe, forklarer Jan Møller, der viser rundt hos Lopolight, der får alu-husene til lanternerne leveret fra en virksomhed i Vanløse, mens man samler og tester lanternerne i Humlebæk.

Ingeniør Peter Hancke er der også. På kontoret fortæller han, mens Jan Møller står og tegner lysvinkler ved en tavle: 

- I dag har vi 130 kombinationer af lanterner, for nyligt har vi moderniseret dem, så de bruger mindre strøm og er endnu mere kompakte. Vi har brugt millioner på udvikling og godkendelse. Det er dyrt, men faktisk kan vores lanterner ikke produceres uden for Danmark, for vi skal sikre os, at kvaliteten er høj nok til, at Lloyds og andre kan godkende lanternerne, så vi kan levere dem med det eftertragtede ratmærke godkendt af Lloyds Register.

95 procent af produktionen går til udlandet. Firmaet kæmper lige nu med nedgangstider på grund af coronakrisen.

Flere af de 18 medarbejdere i Humlebæk er sendt hjem, da efterspørgslen fra bådværfter, søværnet og erhvervsskibe er reduceret.

- Men vi er stadig optimistiske, krisen vender selvfølgelig, forklarer direktør Jan Møller, mens vi besøger Lopolight, der ligger i et erhvervsområde i Humlebæk.

Undrer os at folk tør købe billigt

Møller er særligt optaget af, at lanterner SKAL virke. Ellers kan det blive livstruende en mørk nat, hvis man sejler andre ned eller sejles ned, som det er set før. Noget, der har kostet menneskeliv.

Du kan i Danmark købe en toplanterne, produceret i Kina eller i fjernøsten for 329 kroner, mens en lanterne fra Lopolight koster cirka ti gange så meget.

Men der er grund til, at Lopolights lanterner koster langt mere, forklarer Peter Hancke:

- Det starter med, at vi anvender materialer af høj kvalitet. Vores lanternehuse er fræset ud i søvandsbestandigt aluminium, overfladen er eloxeret. Linserne er sprøjtestøbte i akryl (PMMA) under meget højt tryk - akryl er den eneste transparente plastic, som ikke bliver nedbrudt af solens UV-lys. Elektronikken er fremstillet til militære specifikationer i Danmark. Lysdioderne kommer fra højkvalitetsproducenter som Cree eller Osram.

- Til slut indstøbes hele lanternen, således den kan holde til nedsænkning i vand. Vi har flere kunder, som genbruger deres lanterner efter at have mistet masten. Den hårdeste prøve, vi har været udsat for, er en kunde, som krævede, at lanternen var tæt efter nedsænkning til 650 meters dybde. Her snød vi lidt, idet vi støbte deres lanterner i vakuum for at sikre, at der ikke var små luftbobler i støbningen, siger ingeniør Peter Hancke.

En anden væsentlig årsag til Lopolight-lanternernes højere pris ligger i typegodkendelsen og produktiongodkendelserne.

Tjekkes to gange årligt

- Vi bliver checket to gange om året, hvor en inspektør fra Lloyds Register gennemgår vores kvalitet, siger Peter Hancke.

Jan Møller står og tegner på tavlen og viser, at de billige lanterner ofte kan lyse ind over hinanden, de overlapper og skaber forvirring om natten. Jan Møller forklarer om lysvinklerne:

- Når man møder et andet fartøj i en sejlrende, er det vigtigt, at man tydeligt kan se, om der er kollisionsfare. Derfor er det afgørende, at sidelanternerne har en meget præcis lysafgrænsning – faktisk er der krav om, at en sidelanterne skal lyse 1° ind over den anden sektor, dog ikke mere end 3°. Det overholder vi, men det gør lanterner fra nogle producenter i Frankrig, England eller fjernøsten slet ikke. Vi har målt op til 22° overlysning, det svækker sikkerheden til søs mærkbart.

Jan Møller ser alvorlig ud, da han forklarer videre:

- Det undrer os meget, at folk tør købe ikke-godkendte lanterner. Det kan blive livsfarligt at krydse midt om natten i Lillebælt uden lanterner. Dét, at det er smart og billigt, kan vise sig at blive dyrt. Går noget galt, kan man risikere, at forsikringsselskaberne ikke vil dække en skade, hvis lanternerne ikke er godkendte, forklarer Jan Møller.

Forslår to sæt lanterner

Han råder i øvrigt sejlerne til både at have lanterner i toppen af masten, men også for og agter nede som reserve, hvis du skal ud på en længere tur eller kapsejlads.

- De penge er givet godt ud, det er altid godt med en back-up, og hvis man skulle være uheldig at tabe riggen, eller skulle sejle uden mast på en flod, så har man det på plads.

Historien: Idéen kom under Sjælland Rundt 2002

Ingeniør Peter Hancke sejlede Sjælland Rundt i 2002 i sin Aphrodite 101'er fra Rungsted.

På en nattevagt irriterede det ham, at en lanterne brugte så meget strøm. Siden gik sejleren hjem i sit køkken, og på et lånt maskinværksted får han bygget udviklingsmodeller i et kompakt, robust design med LED-lys.

Lanternerne tester han hjemme i køkkenets bageovn og dybfryser, senere samme år testes den også på Aphrodite 101'eren. Navnet på produktet bliver Lopolight, ikke så underligt et navn, da lopo er en forkortelse for low power.

Kravet var, at lanternen skulle være vandtæt, vibrationssikker og uden ledningsproblemer, forklarer Peter Hancke, der i dag er 52 år.

En marketing- og jordomsejlermand kommer til

Uden marketing og salg kan få ting lade sig gøre i en virksomhed. I juni 2002 ankommer den dengang nordiske marketingchef hos Coca-Cola, Jan Møller, fra USA til Rungsted i sin nye Open 40.

Han planlægger en solo-jordomsejling. Peter Hancke inviterer Jan Møller ned på sin Aphrodite 101 og viser ham de nye lanterner, der har et lavt strømforbrug. Noget, det er vigtigt for en jordomsejling.

Peter Hancke hjælper derefter Jan Møller med at rigge Open 40'eren klar til jordomsejling, der starter i efteråret 2003.

- Peter sponsorerede fire lanterner til mig til jordomsejlingen, og de holdt hele vejen under de 169 dage, mens VHF-antennen, windex og andet var smadret, forklarer Jan Møller til Minbaad.dk.

Han fortæller videre, at han, mens han lå ved Ækvator, fik idéen til et samarbejde, hvor Hancke skulle udvikle lanternerne, mens Møller selv stod for markedsføringen.

Vinder innovationspris  i 2004 – et gennembrud

På verdens største udstyrsmesse, METS, der kun er for firmaer, vinder Lopolight en innovationspris i 2004.

- Der var lange køer ved vores stand, og det gav os grundlag for et stort distributørnetværk, fortæller Jan Møller, mens den anden medejer af Lopolight, Peter Hancke mener, at myndighedernes godkendelse af Lopolight-lanternerne var det største gennembrud.

Frem til i dag er der solgt mere end 175.000 Lopolight-lanterner i 30 lande.

Lopolight i stikord:

• Peter Hancke opfandt Lopolight-lanternen i 2001 – lopo står for low power

• En Lopolight-lanterne består af et kompakt, let hus i søvandbestandigt aluminium. Inde i lanternen er der lysdioder, optik og mikroprocessor-baseret elektronik. Det hele holdes sammen af epoxy, der gør, at lanternen kan tåle saltvand og rystelser

• En toplanterne til en 30 fods sejlbåd koster vejledende 3.270 kr. (juni 2020)

• Solosejler Jan Møller testede Lopolight under solo-jordomsejlingen på en Open 40 i 2003, mens også verdensberømte Ellen MacArthurs trimaran brugte Lopolight-lanterner i sin jordomsejling i 2004

• Lopolight stiftes i 2004 af ingeniør Peter Hancke og marketingmand Jan Møller

• I 2005 bliver Lopolight godkendt af de britiske myndigheder, to år senere følger de tyske myndigheder

• I 2006 bruger VO70'ere i Volvo Ocean Race Lopolight

• Svenskere køber Lopolight-lanterner til deres U-både, der kan dykke 250 meter. Svensk søredningstjeneste køber i 2006 desuden lanterne til deres RIB, da Lopolight-lanternerne klarer rystelser

• I dag bygges lanternerne til at kunne dykke 650 meter og kan klare et tryk på 65 bar

• Strømforbruget er på 5-10 procent af den strøm, som tidligere standardlanterner uden LED bruger

• Lysstyrken falder lidt gennem årene, men Lopolight har en indbygget computer, der gradvist øger strømmen, efter den har brændt i nogle tusinde timer

•  En Lopolight består af mellem 1 til 62 lysdioder, alt efter skibsstørrelse og formål

• Lopolight fås i 130 kombinationer.

• I 2019 var der 21 ansatte – under corona er tallet lavere grundet manglende efterspørgsel. I USA, England og Italien er der i hvert land én sælger ansat

• Elektronik og alu-komponenter bygges i Vanløse, mens optik-komponenter kommer fra Østrig. Lanternerne samles i Humlebæk, hvor de testes

• 95 procent af produktionen går til eksport

• 25 procent af omsætningen går til til lystbåde, 25 procent til superyachts, 25 procent til erhvervslivet og 25 procent til flåden i ind- og udland

• Alle Lopolight kan identificeres via et serienummer

• En Lopolight-lanterne kan lyse i 50.000 timer

• Lopolight har det eftertragtede ratmærke på deres lanterner, hvilket betyder, at de har gennemgået en voldsom test hos Force Teknologi. Ratmærket gør, at lanternerne kan bruges på alle europæiske skibe

• To gange årligt kommer Lloyds og tester Lopolight i Humlebæk. De tjekker også database, arbejdsanvisninger og mange andre ting

• Lopolight har siden 2004 produceret mere end 175.000 lanterner, den årlige omsætning var i 2019 på omtrent 25 mio. kroner.

content-loader
content-loader
content-loader