Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Holdet surfede 150 sømil fra Kielerkanalen mod Bornholm. Topfarten var 22,2 knob, da holdet sejlet med en fuld storsejl og en 230 kvadratmeter A4-gennaker. Foto: Peter Brøgger

DK rundt offshore: Frostboksen 38 drøner afsted i Vesterhavet mod målstregen ved Kielerkanalen - 20 m/sek. venter

Vi har netop interviewet den 45-årige Faaborg-skipper Jakob Frost, der sejler 7,5 knob ved Hanstholm i tåge på en foran for tværs kurs. I aften loves 15 til 20 m/sek. Holdet søger snart ud fra Jylland da de venter en vindrejning fra sydøst til vest sydvest. 222 sømil til målstregen

Af Troels Lykke |

Det er gråt, tåget, fugtigt og ikke særligt varmt på den 38 fods 3600 kilo lette Frostboksen i kulfiber, der sejler KDYs traditionelle Danmark Rundt Offshore.

De seks mand kæmper løs. I nat har holdet via AIS og VHF været i kontakt med en slæbebåd, der slæbte et stålrør efter sig på 1,2 kilometer. Noget den fynske båd heldigvis undgik.

Den brede båd, der er designet af Jan Pedersen fra BIG i Aarhus, har klaret de første 597 sømil, siden starten gik lørdag ved indsejlingen til Kiel mod Bornholm.

Sejlede i blinde med 22,2 knob pga. skydække

Det første ben mod Bornholm gik over stok og sten.

- Det er længe siden jeg har surfet 150 sømil, gpsen viste på et tidspunkt 21 knob, mens loggen viste 22,2 knob. Det er bådens fartrekord. Vi havde omkring 32 til 34 knobs vind og vi havde den store 230 kvadratmeter A4er oppe og fuldt storsejl. Men det var overskyet af skydække, så vi sejlede i blinde, forklarer Jakob Frost onsdag morgen over telefonen.

Jakob Frost har fem gaster med. Nemlig de unge sejlere: Claus Rønn, Mikkel, Jeppe, Benjamin og Mads Taatø.

Modstander udgik - når ikke rekord

Efter Christiansø blev rundet var det kryds mod Falsterbo og siden sejlads gennem Øresund. Holdets modstander Elliott 35 SS udgik ved Falster med en skade på båden, men Frostboksen venter at være i mål onsdag eftermiddag ved Brunsbüttel ved indsejlingen til Kielerkanalen.

Frostboksen 38 jagter blandt andet VO60'eren Nokias gamle rekord på 3 døgn og 8 timer. Men det når holdet ikke, Nokia var trods alt også en 60 fods racer, der sejlede 9,7 knob i KDYs offshore sejlads

Frostboxen kan også følges på www.sailserver.com, Du kan også finde båden via AIS, søg Frostboksen trackes her: vesselfinder.commarinetraffic.com og shipfinder.com

content-loader
content-loader
content-loader