Gå til hoved-indhold
Udstyr
Designet på Seldén Masts nye vantskrue adskiller sig fra traditionelle vantskruer med en rund krop og et skruenøglegreb, der giver bedre greb ved justering. Hertil kommer en praktisk slids på siden, som gør det muligt hurtigt at måle afstanden mellem terminalboltene. PR-foto

Seldén hæver brugervenligheden i riggen med ny vantskrue-serie

Seldén udvider sortimentet med en ny serie StB Rig-vantskruer i rustfrit stål og bronze, og ifølge Peter Thagaard Olesen, Area Sales Manager Denmark for Seldén Mast, er der tale om et markant løft i både funktionalitet og holdbarhed.

Af Troels Lykke |

Den nye generation af Seldéns vantskruer dækker størrelser fra ¼” til 1¼” og passer til rigtråde fra 3 til 19 mm. Formålet er tydeligt: at levere en løsning, der både matcher moderne nybygninger og giver eksisterende bådejere en reel opgradering.

“Vi har ønsket at kombinere et klassisk udtryk med moderne teknik. Den her vantskrue er udviklet til sejlere, der ikke vil gå på kompromis med præcision eller levetid,” siger Peter Thagaard Olesen.

Kroppen og terminalerne er udført i syrebestandigt AISI 316 rustfrit stål. Indvendigt ligger en bronzegevindindsats, der reducerer friktionen markant og giver en glattere, mere kontrolleret justering – selv efter mange sæsoner på vandet.

“Bronzeindsatsen gør en enorm forskel. Det er ikke kun et spørgsmål om holdbarhed, men også om den følelse af kontrol, sejleren har, når riggen fintrimmes,” forklarer Olesen.

Designet adskiller sig fra traditionelle vantskruer med en rund krop og et skruenøglegreb, der giver bedre greb ved justering. Hertil kommer en praktisk slids på siden, som gør det muligt hurtigt at måle afstanden mellem terminalboltene.

Sparer tid

“Det er en lille detalje, men i praksis sparer den tid. Når først man har noteret sine mål, bliver næste masterejsning langt mere enkel,” siger han.

Låsemøtrikkerne er polerede og afrundede for at beskytte sejl og fald, men uden at gå på kompromis med sikkerheden.

“Det her er en låsning, der både holder og ser ordentlig ud. Den er lavet til folk, der værdsætter kvalitet i alle led af riggen,” siger Peter Thagaard Olesen.

De nye StB Rig-vantskruer er allerede på lager hos Seldén og målrettet sejlere, der vil sikre en stabil, fremtidssikret rig med minimal vedligehold.

www.seldenmast.com

content-loader
content-loader