minbaad.dk
søndag 22. april

Over 50.000 årlige besøgende plejer at lægge vejen forbi Flakfortet. Foto: Flakfortet / Facebook

Flakfortet lukker for lystsejlere - museumsloven står i vejen

Den sidste lystsejler har nu nydt en fridag på Flakfortet. Det afgør Slots- og Kulturstyrelsen, som i stedet vil føre fortet tilbage til 1995 - og dermed fjerne lystsejlernes faciliteter.

Havne | 16-04-2018 16:11 | Af  Sara Sulkjær

Talrige lystsejlere har år efter år vendt stævnen mod oasen midt i Øresund, hvor en ganske unik stemning hersker. Men det er slut nu.

I stedet skal Flakfortet føres tilbage til den stand, som det var i i 1995. Dermed forsvinder lystsejlernes faciliteter, og havnen bliver umulig at anduve.

Udbygget for flere millioner 

De sidste år har Malmøkranen, der driver Flakfortet, ellers udbygget faciliteterne med et tocifret millionbeløb for at sikre gode rammer og store oplevelser for sejlerne: 

- Vi er frygteligt kede af, at vi nu må se os tvunget til at lukke Flakfortet for lystsejlere, skriver Flakfortet på Facebook og fortsætter: 

- Mange sejlere kommer mange gange i løbet af en sommer, fordi stemningen på Flakfortet er helt unik. Vi ved, at en lukning af Flakfortet for sejlerne vil skabe skuffelse hos mange. 

Arbejdet er spildt 

En lukning, der kommer som en direkte konsekvens af, at Slots- og Kulturstyrelsen 6. april afviste at give Malmøkranen dispensation fra museumsloven. 

Dermed skal fortet føres tilbage til 1995, hvor det blev gjort til fortidsminde. Et spring flere årtier tilbage i historien, hvor Malmøkranen endnu var ejet af statens ejendomsselskab, Freja. 

Da selskabet senere videresolgte Flakfortet til Malmøkranen, var det på betingelse af, at firmaet skulle sætte fortet i stand og løbende vedligeholde dette. Arbejde, der altså nu er spildt, viser Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse. 

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER


Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET