minbaad.dk
fredag 18. august
Der var virkelig meget kø hos Dansk Marine Center, da sejlerne ville se på Bavaria-både på Boat Show. Foto: Troels Lykke

Der var virkelig meget kø hos Dansk Marine Center, da sejlerne ville se på Bavaria-både på Boat Show. Foto: Troels Lykke

Dødvande i bådbranchen slut - lavt renteniveau hjælper

Boat Show i Fredericia viste at sejlerne har forstået at man kun lever en gang - og det er ikke kun på land. Lavt renteniveau og stigning i realløn er sandsynligvis årsagen.

Redaktøren | 06-03-2017 12:02 | Af  Troels Lykke

Finanskrisen rullede ind over bådbrachen i 2008 og 2009 så der var fyringer i branchen. Mange firmaer lukkede tilmed, da bådsalget stagnerede i hele Europa. Danmark gik ikke ram forbi.

Men nu ser det endelig ud til at danske sejlere vil på vandet igen. Det viste udstillingen i Fredericia med tydelighed.

Sejlerne havde glimt i øjet da de så på både og udstyr det købte de i stor stil, kunne samtlige bådforhandlere fortælle til minbaad.dk på Boat Show.

I bilbranchen startede det for alvor allerede i 2016, skrev Bilmagasint i januar i år.

I alt 222.924 nye biler blev der solgt til danskerne i 2016. Dermed blev det forgangne år det syvende år i streg, hvor bilsalget stiger herhjemme, og 2016 slår således alle hidtidige rekorder.

Bilbranchen har allerede succes 

Hos De Danske Bilimportører mener man, at stigningen skyldes flere faktorer:

– Vi ser fortsat et lavt renteniveau, en generel stigning i reallønnen, en mindre stigning i beskæftigelsen, og dermed et behov for arbejdskraftens mobilitet, og ikke mindst har der været en generel høj tillid blandt forbrugerne, og forbrugertillidsindikatoren har været positiv om end lidt faldende gennem efteråret. Det er alle ting, der har været med til at sikre et højt bilsalg igen i år, udtaler adm. direktør Gunni Mikkelsen.

Dahl Jeppesen, Reese, X-Yachts og Dansk Marine Center er glade

En af landets største bådforhandlere Jørgensen & Dahl A/S, som er importør af blandt andet Mercury motorer, Quicksilver og Bayliner både i Hundige Havn, fortæller at forhandlerne netop har haft en super udstilling i Fredericia, fortæller medejer Mads Dahl Jeppesen.

- Der har været en helt anden positiv stemning end for to år siden - en kæmpe forskel. Forhandlerne har også oplevet stor aktivitet mellem de to weekender, og det viser jo, at folk er i markedet for at købe, påpeger Mads Dahl Jeppesen.

Også den erfarne Henrik Reese forklarer til minbaad.dk at man har solgt adskillige både under messen. Fx en ny Targa 30.1, men også Marex 320 og 310, samt en Dehler 38 og Hanse 315.

- Underlaget af kunderne er endda flottere end vi oplevede på Hamborgs messe i oktober. Folk er super positive igen, siger Henrik Reese.

Syv solgte X-Yachts til danske marked

Birger Hansen fra X-Yachts er også vældig positiv, da vi taler med ham på Boat Shows sidste dag.

- Vi fik solgt både på messen, og alene i år har vi solgt syv både til det danske marked, blandt andet to X4ere, to Xc45ere og Xp 38er, forklarer Birger Hansen.

Dansk Marine Center havde også kø, hvor flere tusinde havde været oppe og se bådene.

- De har været vældigt positivt, vi har haft virkelig mange besøgende på vores både og har haft gode kontakter, siger Jens Henrik Lund, daglig leder af Dansk Marine Center i Risskov.

Men også hos Baadhuset, Siim og Risbjerg, som vi har talt med, melder om flot salg af motorbåde. Langt mere end i 2015. 

Dødvandet i bådbranchen er slut - håber vi.

Troels Lykke

Bookmark and Share







Felter med * skal udfyldes


FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET