Gå til hoved-indhold
Peter Warrer står her til højre i billedet. Foto: Flemming Ø. Pedersen/Dansk SejlunionKapsejlads
Peter Warrer står her til højre i billedet. Foto: Flemming Ø. Pedersen/Dansk Sejlunion

Warrer: Der er plads til forbedring i Sejlsportsligaen

Den erfarne Melges 24-sejler Peter Warrer retter kritik mod afviklingen af Sejlsportsligaen, hvor der kom for få tilskuere. Og det er der en klar grund til, mener Aarhus-sejleren.

Af Troels Lykke |

61-årige Peter Warrer, far til OL-guldvinder Jonas Warrer, sejlede med i Sejlsportsligaen på hjemmebane i Aarhus Sejlklub. Det blev til en samlet femteplads i ligaen, for det jyske hold.

Peter Warrer roser hele ideen med Sejlsportsligaen, der skaber sammenhold og får nye sejlere genaktiveret. Han synes også, som de fleste andre, at tv-live og relive-dækningen og kommenteringen via www.sejlsportsligaen.dk fungerer optimalt.

Men for få vidste at sejlsportsligaen var på havnen.

- Om formiddagen var der ingen speak for tilskuerne og vi må jo nok sige, at der var for få tilskuere på havnen, der skulle have været trukket flere tilskuere ud. Hver klub skal kunne ses tydeligere, så man kan se hvem, der fører. Jeg så gerne, at man havde en tømmerflåde foran tilskuerne, og her kunne sejlerne sejle hen og interviewes efter sejladserne, siger Peter Warrer, der også efterlyser en manual til brug for sejlklubberne, der skal arrangerer liga-stævnet, hvor Dansk Sejlunion møder op med syv J/70ere, en er i reserve.

- De frivillige i Aarhus Sejlklub kom jo ned på havnen og de vidste ikke hvordan de kunne hjælpe, siger Peter Warrer, der sejlede hen foran tilskuerne i Aarhus Ø's havnepromenade og fik store klapsalver.

Peter Warrer fortæller, at han har fremført kritikken på et møde i weekenden, hvor Dansk Sejlunion var tilstede.

Samlet stilling for Sejlsportsligaen 2014
1 Hellerup Sejlklub 69,0
2 Kongelig Dansk Yachtklub 56,0
3 Kerteminde Sejlklub 50,0
4 Kaløvig Bådelaug 50,0
5 Aarhus Sejlklub 49,0
6 Skovshoved Sejlklub 49,0
7 Faaborg Sejlklub 47,0
8 Sønderborg Yacht-Club 44,0
9 Roskilde Sejlklub 41,0
10 Aabenraa Sejlclub 41,0
11 Silkeborg Sejlklub 36,0
12 Middelfart Sejlklub 31,0
13 Vallensbæk Sejlklub 26,0
14 Svendborg Sunds Sejlklub 23,0
15 Sejlklubben Sundet 22,0
16 Sejlklubben Neptun Vejle 21,0
17 Egå Sejlklub 16,0
18 Skive Sejlklub 13,0

content-loader
content-loader
content-loader