Signe og Henrik sejlet ned af motorbåd i Florida

Uheld efter uheld efter uheld…

Efter en god juleaften måtte Henrik på ny tage fat på vores efterhånden ret umulige motor.

Personalet på det værft, hvor vi lå, havde givet ham et stykke gammelt gummi, så han selv kunne klippe nye pakninger til varmeveksleren, der var sprunget, da saltvandspumpen pludselig var tæt igen.

Henrik fik lavet det, så det virkede (men ikke så det var pænt), og anden juledag lagde vi fra kaj i St. Augustine med kurs mod Fort Lauderdale; en tur på omkring 250 sømil i næsten ingen vind.

Det første problem opstod efter 24 timers sejlads, da vi opdagede, at vi ikke havde mere diesel. Tanken var ¾ fuld da vi forlod St. Augustine, men vi måtte have motoren i bund for at komme ud af indsejlingen til St. Augustine pga. bølger og strøm, hvilket åbenbart havde slugt mere brændstof, end vi havde forventet.

Med næsten ingen vind og ingen udsigt til at få det, søgte vi på de sidste dampe ind til den nærmeste indsejling, hvor vi fik fyldt tanken op. Det kostede os 20 sømil ekstra, men med turens følgende begivenheder for øje, er dette næsten ikke værd at nævne.

Lige inden midnat fik vi nemlig problemer igen. Pludselig kom der ikke længere vand ud af udstødningen, og i løbet af ingen tid brændte motoren varm. Der var ingen vind, og langsomt men sikkert drev vi ind mod land.

Henrik var ved at give helt op: ”Nu må vi se om det er deres arbejde, der er noget lort eller mit”. Det viste sig, at det var deres arbejde.

Gummiet i den nye pumpe var vredet helt rundt – enten fordi de havde sat den gamle defekte ind, eller fordi de havde sat den forkert ind. Henrik havde heldigvis en ekstra, (og en lektion til mig i vigtigheden af at have reservedele!) Han skiftede den, og vi kunne igen bruge motoren.

Et ekstra kig på den gamle viste dog, at et eller flere små stykker gummi sandsynligvis var røget ind i slangerne, men det besluttede vi os for at bekymre os om på senere tidspunkt.

Næste dag midt på eftermiddagen kom vi til Palm Beach, hvor ville sejle ind for et par timer, da vi alligevel ikke ville kunne nå ned til Fort Lauderdale i dagslys. Men en sømil fra indsejlingen satte gearet pludselig ud.

Vi kunne simpelthen ikke tro, at vi kunne være så uheldige på en og samme tur! Vi vendte om igen, og heldigvis var der kommet lidt vind, men vi måtte sejle næsten 90 grader på vores sejlretning, da vinden kom fra syd.

Vi besluttede at fortsætte ned til Fort Lauderdale, som er et stort center for lystbåde, hvor vi så måtte liste os ind i en marina for sejl eller blive bragt ind.

Vi nåede lige at ærgre os over det indhug, en ny gearkasse vil gøre i vores budget, da der lød et brag i båden: En motorbåd var sejlet lige ind i os og efterlod os med et stort hul i siden!

Henrik var heldigvis hurtig til at reagere. Han ringede til U.S. Coast Guard, for at få at vide, hvordan vi skulle forholde os, og han fik fat i SeaTow, et amerikansk slæbefirma, som vi heldigvis havde tegnet abonnement hos, så de kunne trække os i land.

Jeg satte mig i stedet til at græde. Jeg kunne bare slet ikke overskue, at der var et hul i båden, og hvilke konsekvenser det ville få!

Efter en time kom SeaTow, men det tog os to timer at komme ind til Palm Beach, da sammenstødet var sket midt i Golfstrømmen, så vi var drevet nordpå med 2-3 knob. Hullet var heldigvis over vandlinjen, men da vi blev trukket fremad, stod vandet ind over stævnen og lige ind gennem hullet.

Henrik begyndte at pumpe vandet ud, men idet gik vores manuelle pumpe selvfølgelig i stykker, så han måtte i gang med øsen.

Ude foran fik han tændt vores elektriske pumpe, som heldigvis virkede, og vi fik slæbebåden til at sænke farten ned, så vi ikke fik så meget vand ind.

Lige inden det blev mørkt blev vi placeret ved en marina, hvor der stod to politifolk klar til at tage vores vidneudsagn. Da der var skader for mere end 2.000 USD, skulle de involveres, og først kl. 20.30 var vi alene med skaderne.

I dag er det to dage siden, og vi føler os fuldstændig udmattede. Båden er lige kommet på land, og nu prøver vi at finde ud af, hvad vi skal stille op med os selv i de minimum 4 uger, det vil tage at reparere båden.

Heldigvis skete der ingen personskader hverken hos os eller på motorbåden, så nytårsaften vil jeg skåle i rigelig champagne for et nyt år med væsentlig færre problemer!

Med ønsket om et godt og problemfrit nytår til alle (bådejere i særdeleshed).

Signe

SeaTow slæber os i land i det sidste dagslys.

Vi kommer ikke ud at sejle foreløbig.

En ødelagt impellerpumpe.

Impellerpumpen som den skal se ud.