Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
Jakob Frost som modtog ”Du gør en forskel” prisen fra Faaborg Midtfyn kommune.

Faaborg Sejlklub årets forening i kommunen

Sejlklubben blev kåret til årets forening i kommunen og formand Jakob Frost fik kommunens hyldest til de frivillige i form af ”Du gør en forskel prisen”.

Af Troels Lykke |

Der var dobbelt hyldest forleden til Faaborg Sejlklub på Faaborg Midtfyns kommunes stores fejring af kommunens Foreninger og Frivillige.

Fredag den 27. februar 2015 i Carl Nielsen Hallen i Nr. Lyndelse afholdtes den fælles fejring og anerkendelse af de kulturelle, de folkeoplysende, og de frivillige sociale foreningers engagement, indsatser og præstationer i 2014 I Faaborg Midtfyn kommune.

Faaborg Sejlklub var på forhånd nomineret i hele to af de ialt fem katagorier som skulle hyldes ved arrangementet nemlig:

1. Kulturelle ildsjæl
2. Sociale ildsjæl (frivilligt socialt arbejde)
3. Du gør en forskel (ildsjæle fra idræts- og spejderforeninger, og andre folkeoplysende foreninger)
4. Samarbejdsprisen (en pris der hylder samarbejde, fx mellem forenings- og erhvervslivet eller foreningsliv og andre instanser)
5. Årets forening(fra det frivillige sociale-, folkeoplysende – eller kulturelle område)

Og det blev til dobbelt hyldest til Faaborg Sejlklub der modtog både prisen for Årets forening, til formand for Faaborg Sejlklub og medejer og teknisk ansvarlig på Tuco Marine Group i Faaborg Jakob Frost som modtog  ”Du gør en forskel” prisen fra Faaborg Midtfyn kommune, ved Borgmester Christian Thygesen som forestod prisoverrækkelserne i Carl Nielsen Hallen.

Formand: Anerkendelse af vores fællesskab

”Priserne opfatter jeg først og fremmest som en anerkendelse af det meget store fællesskab vi har fået skabt i sejlklubben med de mange frivilliges hjælp. Medlemmernes engagement spænder utroligt bredt, fra fællesspisninger i gennem vinteren med deltagere fra +75 år til spædbørn. Men specielt er vores ungdomsafdelinger gået rigtigt flot frem i medlemstal, og indeholder nu både SUB afdeling og Krabbeklub, lige som vi er repræsenteret i sejlsportsligaen. Det er noget vi alle kan være stolte af," siger Jakob Frost.

content-loader
content-loader
content-loader