Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Baad og gast har spinkel VM-føring før finale i aften

Sejrskurven knækkede, men Ida Marie Baad og Marie Thusgaard fører akkurat 49erFX-VM i Buenos Aires. Danskere interviewes om OL-udtagelse. - Der kan godt råbes på vandet, siger Baad 1:30 inde i video.

Af Troels Lykke |

Spændingen er på sit højeste før sidste dag ved 49erFX-klassens VM.

Ida Marie Baad og Marie Thusgaard ligger på førstepladsen – med de regerende verdensmestre fra Brasilien og europamestrene fra Italien lige i hælene.

Danskerne har fire point mindre end brasilianerne, viser resultatlisten.

Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen ligger på femtepladsen, mens Maiken og Anne-Julie Foght Schütt er nummer syv. Begge er blot få point fra podiepladserne, så alt er helt åbent før VM's afsluttende sejladser lørdag, skriver Dansk Sejlunion til pressen.

Sejrsstime brudt
Efter en suveræn sejrsstime hidtil under VM bød fredag for første gang på lidt af en nedtur for Ida Marie Baad og Marie Thusgaard, der måtte notere placeringer som 19, 10, 2 og 13. Dog stadig akkurat nok til at forsvare den samlede føring.

VM afgøres lørdag, hvor de førende både i guldfeltet har op til tre sejladser, før de ti bedst placerede både til sidst afslutter stævnet med et Medal Race, hvor der gives dobbelte point.

Fortsat ingen succes hos herrerne
I herrernes 49er-klasse fortsætter VM-skuffelsen for Jonas Warrer og Anders Thomsen.

Med placeringer som 10, 17, 20 og 24 i dagens fire sejladser må feltets enlige danske båd med en samlet 23. plads spejde langt efter deltagelse i Medal Race.    

content-loader
content-loader
content-loader