Pantaenius sikrer finansiering af 49er
Jonas Warrer og Christian Peter Lübeck, der lige nu sejler World Cup i England måtte have ny båd til legene i Rio, hvilket Pantaenius er sponsor på. Og forsikring følger (naturligvis) med.
Ikke gå ned på udstyret
”Det er lidt en kliché at man ikke skal gå ned på udstyret, men det er faktisk sandt i 49eren – jo nyere skrog og sejl, desto hurtigere er man,” siger Jonas Warrer, der ligeledes inden guldmedaljen ved OL i Beijing anskaffede sig et helt nyt skrog.
”Alle fik gåsehud hjemme i de danske stuer, da Jonas Warrer i 2008 i Kina vandt guldmedaljen efter at have brækket masten. For Pantaenius er det klart at vi gerne vil støtte teamet med deres OL-båd og mast – og selvfølgeligt sørge for de er bedst forsikrede,” siger Gert Toft, adm. direktør for Pantaenius A/S.
”Vi havde en god træning med mange af vores internationale konkurrenter på de Olympiske vande. Vi føler os sammensejlede og begynder at kende Rio-bugten bedre og bedre," fortæller Jonas, der sammen med sin makker Christian Peter stadig har nogle træningslejre i sigte i Rio inden startskuddet til OL.