minbaad.dk
torsdag 23. marts

Troels Kløvedal holdt foredrag i oktober hos Bavaria-importør Dansk Marine Center i Risskov. Her fortalte han til minbaad.dk at han planlagde ny langtur. Foto: Troels Lykke

Sejleren Troels Kløvedal er alvorlig syg

Søfareren og forfatteren Troels Kløvedal på 73 år er alvorligt syg og afslører i en ny bog, at han ikke har lang tid tilbage at leve i.

Kort Nyt | 12-10-2016 10:20 | Af  Troels Lykke

Søfareren og forfatteren Troels Kløvedal er alvorligt syg og afslører i en ny bog, at han ikke har lang tid tilbage at leve i.

Det er lungesygdommen bronkiektasi, men især den sjældne og aggressive sklerosesygdom ALS, der har ramt 73-årige Kløvedal hårdt.

- At jeg skal dø er helt sikkert, og de fleste dør efter få år, men for mig er spørgsmålet, om det er om to måneder eller et halvt år, siger han ifølge BT i bogen "Modne Mænd" i et interview, der blev foretaget i juli.

Troels Kløvedals ture med skibet Nordkaperen har gennem årene ført utallige rejseskildringer med sig på tv og i bogform. Det er blandt andet blevet til tre jordomsejlinger med skibet.

De senere år er rejseaktiviteten blevet afløst af blandt andet flere foredrag, men dem har sygdommene tvunget ham til at indstille.

ALS angriber nerveceller i hjernen og rygmarven og lammer langsomt kroppen.

Selv om Troels Kløvedal siger, at han er afklaret med at skulle dø, har udsigten til at blive lam og lide i den sidste tid fået ham til ændre holdning til aktiv dødshjælp.

- Jeg kan godt finde ud af det at dø. Det har min livserfaring hjulpet mig med, men at skulle blive lam først, det kan jeg ikke acceptere, og derfor har jeg også skiftet til holdning til aktiv dødshjælp, siger han i "Modne Mænd", der udkommer senere denne uge.

Kilde: BT

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET