minbaad.dk
onsdag 23. august

76 Folkebåde fylder godt op i Kerteminde. I dag skulle være sejlet to sejladser, men vinden udeblev til anden sejlads. Foto: Katharina Kaiser

76 Folkebåde kæmper i Kerteminde til Guldpokal

Søren Kæstel, Erik Andersen og Alex Lindegaard fra Hellerup Sejlklub lagde ud med en første- og en andenplads. Folkebåden fylder nu 75 år og det fejres i Kerteminde, hvor mange af bådtypen er bygget.

Kapsejlads | 08-08-2017 18:29 | Af  Troels Lykke

Det går godt i Kerteminde. Folkebåden er populær. Faktisk kæmper 76 Folkebåde lige nu i Amandas by.

Søren Kæstel og gaster fra Hellerup satte en første- og en andenplads ind på de to første dage, viser resultatlisten

Venskabspokal

Den første Guldpokal blev sejlet i 1963 i Tyskland i Travemünde. Det var en tysker, der ønskede et bedre forhold til danskerne, få år efter Anden Verdenskrig sluttede. Guldpokal er Folkebådenes uofficielle VM.

- Faktisk er Guldpokalen en venskabspokal, den er i et kilo rent guld og har en anslået værdi på 250.000 kroner, forklarer Søren Kæstel her til aften til minbaad.dk.

Han havde lige lavet interview til både tv og radio, da medierne på Fyn har et godt øje til sejladsen.

I dag lavede Hellerup-sejleren da også en andenplads i tirsdagens første sejlads, mens han ved stævnestart i går tog en førsteplads. Der sejles frem til torsdag. Seks sejladser er planlagt for de 76 både fra seks nationer.

19 smidt ud af sejladsen

En del blev taget for tyvstart i dag, da det sorte flag var oppe, på op-ned-banen, hvor der er målgang på kryds.

- 19 både blev hældt ud i dag i dagens første sejlads, og der er godt nok mange både på én startlinje, vi havde en del omstarter, siger Søren Kæstel, der har vundet Guldpokalen tre gange tidligere.

Om stævnet siger han.

- Der er jo 75 års jubilæum og Kerteminde Sejlklub gør det godt. I søndags var brødrene Olsen og spille for os.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET