minbaad.dk
tirsdag 24. oktober

Vinderne fra Kerteminde med Per Buch ved roret på Folkebåden fra 80erne. Foto: Anders Lund

Lokale Buch, Puck og Schultz vinder Gold Cup i gigantisk felt

Per Buch og mandskab fra Kerteminde Sejlklub vinder hjemme, allerede før sidste sejlads, som de springer over. - Vi havde god fart på kryds med ny lokal mast, siger gast Per Puch.

Kapsejlads | 10-08-2017 09:44 | Af  Troels Lykke

61-årige Per Buch har allerede vundet det prestigefyldte Gold Cup med gasterne gennem tyve år Hans Schultz og Per Puck.

Det sker efter en serie, der hedder 1, 2, 2, 5 og 6, viser resultatlisten fra det 76 både store felt fra seks nationer, hvor man sejler om den 250.000 kroner dyre Guldpokal, der vejer et kilo i rent guld. 

Ny lokal mast virkede

Kerteminde-sejlerne sejler da også jævnligt i deres båd fra 1984, der er klædt med nye North Sails på en lokal udviklet alu-mast.

- Alu-masten er udviklet med Bjarne Markussen og er en god kombi mellem alu og træ, og den flekser, som den skal, forklarer fordæksgasten Per Puck i dag til minbaad.dk.

Hver onsdag sejler de mod 13 andre Folkebåde. Det er forskellige, der vinder hver gang, noget der holder Kerteminde-holdene skarpe, forklarer den 54-årige tidligere Laser-sejler Per Puck.

Laser-sejlere

Faktisk er alle på Kerteminde-holdet tidligere Laser-sejlere. De deles da også om at tale taktik.

Holdet har vundet Gold Cup tidligere i 2006 og 2012.

- Vi havde god fart på kryds, og det var der meget af med en 1,8 sømil lang bane, som der skal være i Gold Cup, og så var vi heldige med at slå rigtigt, siger Per Puck, mens det øvrige felt sejler mod banen nu, hvor starten går klokken 11.

Kæstel og Jørgensen kæmper om andenpladsen

Her skal Søren Kæstel, der startede med at føre stævnet, se om han kan holde fast ved den andenplads, han i øjeblikket ligger på foran Per Jørgensen, men Per Jørgensen tog andenpladsen i stævnet efter sidste sejlads.

Om at vinde siger Puck: 

- Det er jo fantastisk at vinde på hjemmebane, og så når klassen fejrer 75 år samtidig.

Se flere super fotos fra fotograf Anders Lund.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET