minbaad.dk
søndag 19. november

Allan Madsen ses her i lørdags, hvor han var ved at indrette butikken på små 500 kvadratmeter. Fotos: Troels Lykke

Aarhus Sea Shop i Egå får nu stor butik

- Siden Aarhus Sea Shop fik nye ejere og flyttede fra Aarhus til Egå i efteråret 2015, har der været vækst i forretningen, fortæller butiksejer Allan Madsen, der satser på teknisk sejlertøj.

Kort Nyt | 26-04-2017 11:59 | Af  Troels Lykke

Aarhus Sea Shop har for alvor bidt sig fast som en af markedslederne inden for beklædning til de danske sejlere på alle niveauer.

Nu er firmaet flyttet 100 meter til et langt større og lysere lokale. Aarhus Sea Shop flytter fra gården i Gåseagervej 12 til facaden i Gåseagervej 14 og bliver nu pludselig synlig fra den parrallelle Grenåvej.

Udvidelse af butiksarealet bliver med fire en halv gange.

Det nye butikslokale på små 500 kvadratmeter giver plads til at sejlerjakker, sejlerbukser, sejlerstøvler, våddragte, jollestøvler, svømme og redningsveste med videre kan vises endnu bedre frem.

Teknisk sejlertøj

Firmaet satser især på sejlertøj til jolle- og kølbådssejlere.

- Du kan ikke købe bundmaling eller spilhåndtag hos os, men vi bestræber os på altid at have det største udvalg af varer inden for beklædning til sejlerne.  Med et stort udvalg af varer fra brands som Musto, Dubarry, Magic Marine og Baltic dækkes både jollesejlernes, kølbådssejlernes og kapsejlernes behov for beklædning, forklarer Allan Madsen vi mødte i lørdags, hvor han var ved at sætte varer på plads, samtidig med han ekspederede kunder.

Firmaet har kunder i hele landet.

- Vi oplever tit at vores kunder kommer kørende langvejs fra Nordjylland, Fyn og Sjælland. Når vores kunder har valgt at køre fra for eksempel Svendborg til vores butik i Egå for at købe sejlertøj skal det være en oplevelse, siger Allan Madsen.

Oplevelsesbutik

- Vi vil lave en oplevelsesbutik hvor vore kunder kan se og opleve noget de måske ikke lige havde forventet.  Vi vil vise teknisk beklædning til jollesejlere, kølbådssejlere, vi har nu også plads til at vise et par joller frem inde i butikken. Som noget nyt vil vi lave en afdeling hvor vi viser fritidstøj til sejlerne fra blandt andet Key West som mest leverer maritimt inspireret fritidstøj til sejlerpigerne.

Redningsveste tages også alvorligt.

- Udover udvidelse af vareprogrammet med maritimt inspireret fritidstøj udvider vi vores i forvejen store program af redningsveste fra Baltic  og Spinlock, siger Allan Madsen.

Der manglede endnu at komme facadeskilt på den nye butik.

Aarhus Seashop går op i teknisk sejltøj. Bundmaling og bådudstyr kan man købe i Egå enten i Netbaad eller AFI Marine.

Efteråret 2016 har Aarhus Sea Shop fået forhandlingen af de populære joller fra engelske RS Sailing. Det har betydet en massiv udvidelse af lagerkapaciteten af joller og tilbehør til joller. 

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

BLOG

Af Troels Lykke

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET