Malene: Sandwich smager bedst med bundmaling i håret

- Kan man nøjes med at pletmale, når der skal bundmales?

Spørgsmålet kom fra en af vores gode bekendte, der købte sin første båd for et år siden, og stadig er i gang med at lære alt det, der følger med at have en båd, der skal gøres klar til vinteren, og lige nu til en sæson, der forhåbentlig kommer til at byde på masser af dejlige oplevelser på vandet.

Vi kiggede spørgende på sms’en og heldigvis valgte min mand at ringe tilbage i stedet for at skrive. Det viste sig, at Stig, som han kender fra dengang de var børn, var røget ud i nogle udfordringer, der gjorde at overskuddet der skulle have været brugt på forårsklargøring var i bund.

Båden som han og hans kone havde glædet sig til at få mange gode timer i, skulle snart i vandet, men han kunne på ingen måder overskue at få gjort den klar.

Hjælpsomheden blandt sejlere er noget særligt

Vi blev meget kede af den triste besked, og der gik ikke lang tid før vi havde taget en beslutning. Ud over bundmalingen var der nogle få mekaniske ting der skulle ordnes inden båden var klar til at komme i vandet. En smal sag for os, men en uoverskuelig opgave for en relativt ny sejler, der selvom hænderne er skruet godt på, mangler den erfaring vi har fået af de mange år som bådejere.

Derfor aftalte vi at mødes på havnen og få ordnet de ting der skulle klares før båden kunne komme i vandet.

- Vores båd kommer ikke på bedding i år, så vi har klargørings-abstinenser, løj jeg med et skævt smil, da Stig taknemmeligt og lidt undrende tog imod os på havnen en solbeskinnet lørdag i april. Han lignede en der troede på mig, men der gik ikke langt tid fra jeg var gået i gang med sandpapiret, før jeg med et andet smil konstaterede, at det vist mest var mig selv jeg havde løjet for, hvis jeg troede at det jeg lige havde sagt var løgn.

For nok havde jeg brugt skonnertens manglende tur på land som årsag til at vi gerne ville bruge nogle timer af vores weekend på at få dem godt i vandet, men… det var ikke helt løgn det der med abstinenserne, for faktisk kan jeg ret godt lide den del af sejlerlivet, der handler om at få båden gjort klar om foråret. Jeg kan også ret godt lide det faktum, at sejlere verden over hjælper hinanden.

Mens jeg sleb den gamle bundmaling af, tænkte jeg på al den hjælp min mand og jeg har fået de år vi har været bådejere. Hjælpsomheden blandt sejlere er stor, og det var dejligt at blive mindet om alle de søde mennesker der gennem årene har hjulpet os godt på vandet og sikkert i havn. Derfor gav det mere og mere mening at bruge et par timer på at hjælpe nogle andre godt på vandet som timerne gik.

Gode minder og mere hjælpsomhed

Det var hyggeligt at være tilbage i Marbæk Lystbådehavn, der har en særlig plads i vores hjerter. Det var her vi købte den båd vi sejlede på langfart i med vores børn da de var små. På turen hen til havnen kørte vi forbi det sted hvor vi for 18 år siden kørte med en toplæsset klapvogn, fyldt til randen med det mest nødvendige, til den tur hvor vi skulle sejle Æfnitýr hjem og gøre den klar til langfart.

Da mændene på et tidspunkt manglede nogle skruer og et søvandsfilter for at komme videre med deres del af klargøringen, gik vi hen til Birthe. Hun er en af de få kvinder der kan gøre min mand blød om hjertet og få et sagligt smil frem på hans læber uden at jeg bliver det mindste fornærmet.

Birthe er nemlig indehaver af Marbæk Marine Shop, en fantastisk butik, hvor man kan købe alt hvad sejlerhjertet kan begære – og lidt til. Hun har haft butikken i en menneskealder, og var også at finde i butikken dengang min mand som dreng kom på havnen første gang.

Mens mændene finder fittings og filtre, går jeg på opdagelse, og bliver fristet til at købe en masse ting der hverken er plads eller penge til lige nu, hvor vores flydende hjem stadig er ved at tage form.

Til gengæld finder jeg en bådsmandsstol, som vi har haft på den lange liste af ting vi skal have købt til vores båd. Det vil sige, der går lidt tid før jeg finder den, og endnu engang bliver jeg mindet om den fantastiske hjælpsomhed man kan finde ved kajen.

- Ligger du i havnen, og skal lige en tur i masten nu, eller vil du gerne have en bådsmandsstol ombord? spørger Birthe mens hun prøver at komme i tanke om hvor det er de 2 – 3 stykker hun mener at have tilbage ligger.

Jeg bliver varm om hjertet, for der er ingen tvivl om, at havde jeg bare lige skullet ordne noget, ville hun have kunnet hjælpe mig med at finde en jeg kunne låne. Desværre ligger jeg i en anden havn, og selvom vi også her har haft lånt en bådsmandsstol, er min mand og jeg blevet enige om, at det vil være en god ide at have en ombord på vores båd.

Det lykkes at finde en i det bageste lokale, Birthe bladrer efter prisen i af de kataloger hun finder frem under disken, finder en god pris, og jeg får betalt inden mændene også løsriver sig og finder vej til disken. Heldigvis, for jeg kan godt se hvad Stig er ude på, da han ser at jeg også har fundet noget i butikken. Men vi har besluttet os for at denne her tjeneste vil vi ikke have noget for.

Min mand er marinemekaniker, men i dag holder han fri, og vi på havnen for at hjælpe – ikke for at tjene penge. Og det er dejligt at holde fri på havnen, høre den hyggelige summen fra de andre både, hvor børn og voksne, unge og gamle får en sludder mens de mange forskellige både bliver gjort klar til sommerens sejladser.

Mens jeg sliber hører jeg de glade udbrud fra to drenge, der er på havnen med deres far og endelig finder deres båd, der heldigvis ligger i nærheden af den båd vi arbejder på, for så kan vi høre deres glade pludren mens de får ordnet det de er kommet for at lave.

Vi hjælper hinanden

Jeg bliver aldrig en konkurrent til de firmaer der lever af at klargøre både, for jeg er meget bedre til noget andet end jeg er til at male, og kan i skrivende stund begynde at mærke at regningen for at stå og ligge i alskens alternative stillinger på et fugtigt underlag i nogle timer, snart skal betales. MEN jeg vil forhåbentlig få mulighed for at hjælpe flere sejlere på vandet i fremtiden.

Så da vi nogle timer efter vi var færdige på havnen fik en taknemmelig sms, hvor vi blev bedt om at sende en pris for vores indsats på havnen, var svaret klart. Det skal du ikke betale for, men du må meget gerne sprede ordet om Malenes foredrag, for hun er meget bedre til at motivere end til at markedsføre sine foredrag.

Nogle ting skal man unde sig selv at gøre fordi det føles godt, ikke fordi det giver penge. Hjemme hos mig har vi hygget os ved tanken om at have hjulpet nogen fordi vi havde lyst, lige siden vi tog beslutningen om at gøre det. Den følelse kan slet ikke måles i penge.

God vind!
- og arbejdslyst til jer der stadig har lidt opgaver tilbage inden bådene kommer i vandet.

Malene