minbaad.dk
onsdag 29. juni

"FUN" havde centerboard og var så smal, at den kunne trailes. Foto: www.boatdesign.net

Bøje: Dumme dommere i ¼ ton klassen (2)

Jeg skummer. Reglen med produktionsbåde var beregnet på at beskytte normale både som os mod de mange one off’s med eksotiske lette materialer, blogger en på 40 års afstand stadig vred Bøje.

Kapsejlads | 15-03-2016 09:58 | Af  Bøje Larsen

Med på turen til Helsinki til ¼ ton cup 1977 var som gaster min kone og en ung, tysk sejler. Turen til Helsinki gik forbavsende godt – jeg havde aldrig været så langt væk til båds.

En nat var det hårdt vejr. Vi er langt før GPS’ernes tid, så man vidste ca., hvor man var, men heller ikke mere. Foran os dukker nogle lys op, en havn på en lille ø? Ned med sejlene, motoren på, ind kommer vi i mørket. Der var meget at tørre den næste dag. 

Den eneste anden hændelse var, da der så nogle dage efter var vindstille, og vi skulle bruge motoren – da den blev sat i gear – klonk. Et gearhjul sprængt. Ingen motorvirkning. Her er Østersøen hjælpsom, for der kom vind. 

Vi fandt Helsinki og sågar den fine svenske klubhavn, der stod for mesterskaberne. Vi fandt i øvrigt et nyt gearhjul hos Yamaha-forhandleren og havde motoren klar til sejladserne. Godt, for man blev også testet på, at man kunne sejle med den i målebrevet beskrevne motor med en vis mindstefart.

Allerede outclassed 

Omkring 50 ¼ tonnere fra mange verdenshjørner, ikke så få stjernesejlere, var kommet til Helsinki. Stjerne-båden var nok den amerikanske ”FUN”, også et new zealandsk design, 80 cm længere O.A. end min Farr 727, Naus, samme vægt, større sejlareal. Designeren var Laurie Davidson, en oldgammel mand på 50. 

Jeg så den ikke på land, men der var sikkert også pillet ved skroget for at få det til at måle ind. Se billedet. Tillige havde den centerboard og ballast i bunden, hvilket også gav rabat under IOR. Den kom pr. container og lå der superfræk i vandet og havde allerede i mit sind sejret. 

Den havde domineret ¼ ton cup året før i USA sammen med vinderen, Magic Bus, som jeg har nævnt i en tidligere blog. Efter de to både i USA kom flere Farr 727’ere. I Helsinki var der ikke andre Farr 727’ere end vores, måske skræmt af regelændringerne; det var jo nu osse en ”gammel” båd, som allerede var outclassed!

Ansigtsudtryk som en torsk 

Til sejladserne over 3 tre kantbaner og en kort og lang sejlads havde jeg to tyske sejlere med som gaster, et par. Han noget ældre end mig og ret erfaren. Og så kunne han lave ansigt som en torsk. Samt den unge tyske sejler. 

Vejret husker jeg som moderat og sommerligt. Der var aldrig noget med at rebe eller broache under spiler. Desværre husker jeg ikke de enkelte sejladser.

En Ron Holland design, Mazanita vandt. Noget tungere end Farr 727, 1650 kg med 24,4 m2 sejl mod Farr’s 1220 kg og 21,8 m2 sejl, mere klassisk. Havde vejret været hårdere, kunne det have været os eller ”FUN”. Den fik en 3. plads. Vi fik en 11. plads. Ron Holland havde i øvrigt også en new zealandsk baggrund, selvom han vist ikke boede der mere.

"VM-titel" blev" taget fra os"

Og nu kommer det: Der var også en pris for den bedste ”produktionsbåd”, defineret som båd, der var lavet et vist antal af. Den ville vi have vundet, hvis dommerne ikke havde bestemt, at de syv cm fra hækken betød, at vi ikke var en ”produktionsbåd”. Det var dette ”verdensmesterskab”, der blev taget fra os. Det blev jo dog ikke kaldt et "verdensmesterskab", lad mig indrømme det, men dog "Bedste produktionsbåd ved ..."

Jeg skummer, mens jeg skriver dette. Reglen med produktionsbåde var beregnet på at beskytte normale både som os mod de mange one off’s med eksotiske materialer, særligt let byggemåde etc. etc. Alle foran os var sådanne både. Og Farr-båden var, som jeg har beskrevet, ganske konventionel (undtagen fra de ultra konservatives synspunkt) i byggemåde og design; den var ikke bygget for at snyde reglen, ikke for at udnytte den, ingen mystiske målebuler eller lignende. 

Men jeg var jo heller ikke gået stille med min ikke-produktionsgørelse af Naus – med skiltet ”Long live the IOR fathers” havde jeg provokeret. De havde måske ikke engang opdaget det, hvis jeg ikke havde sat skiltet på.

En passende straf for regelmagere 

Hvis jeg dengang havde været lige så vred som nu, hvor jeg skriver dette, så havde jeg protesteret til gud og hvermand. Nu er det mildt sagt forældet. Et slogan hedder: ”Tab og vind med samme sind.” Ja. Ja. Brug det, hvem der kan. Niels Jeppesen havde et andet slogan, som han råbte ud: ”Tab og vind med samme sind. Puh. Det er sgu svært at være sur, når man vinder”, og det gjorde han tit.

IOR-reglen døde nogle år efter. Bl.a. fordi båddesignerne og –ejerne i foregangslandet New Zealand ikke ville lave og have både til den nye regel; de var for kedelige, satte for meget fart og sjov over styr og kostede for meget. Lad det være en passende straf for regelmagere.

Læs i øvrigt om dette, jeg her fortæller om i: Richard Blakey: A Lighter Ton. The Champion New Zealand Yachts of the 1970’s, 2015. Fås på Amazon.

Læs første del af bloggen her

Her er hele selskabet på vej fra Helsinki mod DK. Den kraftige og tunge Yamaha-motor suger hækken ned, så man ikke kan se min forbrydelse: ”Long live the IOR fathers”. Dette ironiske ønske blev heldigvis ikke opfyldt. Foto: Neville Cooper, Tasmania.

Efterlysning: Hvor er min Farr 727 nu? Jeg solgte den i slut 70erne til en sejler i Skive eller deromkring. Hvad der så skete med den, ved jeg ikke. Jeg vil være meget glad for alle tip. Er der nogle, der har set den senere? Er der nogle skibonitter, der kan bekræfte, at den kom til byen (som jeg har sagt så meget grimt om, undskyld)? Jeg vil måske, måske købe den, hvis hvis. Skriv i kommentarfeltet forneden eller til boje (at) minbaad.dk. Jeg vil også gerne have tips om andre Farr 727 både, der er til salg. Jeg ved, at OL-vinder Erik Wind havde én.

Opfølgning: I forbindelse med en tidligere blog Sex og sejlsport kunne læserne svare på et spørgsmål om deres sex aktivitet til søs.

Spørgsmålet lød: Hvor mange gange har du haft sex på en sejlbåd til søs?

Svarmulighederne og antal svar var:

0 - 5 gange               34 svar

6 - 10 gange               8 svar

11 -20 gange              5 svar

Mere end 20 gange  33 svar

Tak til læserne for svarene. Hvad kan man nu lære af det? Selvfølgelig ikke så meget. Så skulle læserne have udfyldt et 16 siders spørgeskema. Vi ved selvfølgelig ikke, om det næsten kun er ejere af både med flere soveværelse, hvor det vel skulle være en let sag. Eller ejerne af joller (herunder Optimist-joller!), hvor det kræver en indsats. Er svarene fra sejlere, der har sejlet i over 40 år (så er det jo sørgeligt). Er svarene domineret af sejlere, der er kommet til i 2015, så er det jo da meget godt. Men lad alt det ligge.

Et allerførste  blik på tallene siger straks til en læser med bare lidt tal- og statistik-forstand: Det er jo en U-kurve! Mange svar i den første kategori, mange i den sidste. Få i midten. Hertil kan man indvende, at det jo (delvis) skyldes, at den sidste svar kategori er uendelig stor - 21 gange over 1,23 millioner gange til meget mere!

Men alligevel vover jeg pelsen og siger, at tallene tyder på, at der er to grupper sejlere mht. sex og sejlsport. A. Dem der af forskellige grunde ikke rigtig gør noget ved det (0-5 gange og lad os bare tage de næste svarkategorier med). B. Dem der virkelig går til stålet, eller hvad man går til i denne sag. Måske skulle de gå med skilt, A og B, i havnene, så man kunne samles efter interesser. 

Bookmark and Share