minbaad.dk
fredag 29. juli

Helsingør Inderhavn set på Seapilot-kort (og på papirsøkort lignende?). De skriver i øvrigt ikke, at det hele handler om Helsingør. Kun står der "bn Helsingør Havn N-Mole", åh javel, så er det måske Helsingør. Jf. min kommentar til sidst i denne blog. Foto: Bøje Larsen

Bøje: iPad vs. faste kortplottere (2)

- Min ven er godt vred. Hvad skal han gøre? Købe en ny kortplotter... bare kig i katalogerne, blogger Bøje om en "gammel" kortplotter (fra 2008!), som ikke kan opdateres.

Udstyr | 26-03-2016 14:19 | Af  Bøje Larsen

Jeg er jo i gang med at beskrive kortplotter-programmet Seapilot, som i mit tilfælde kører på en iPad Mini. En tidligere blog herom kan du læse her.

I sommers gik Seapilot tilsyneladende i betalingsstandsning, og de oplyste, at de ikke ville sælge hardware mere. Nu er deres hjemmeside oppe at køre igen; jeg har købt kort fra dem efter den tid, og de giver i hvert fald links til hardware. Det er selvfølgelig et problem, hvis de går ned. Kortene løb dog videre. Og da man alligevel skal købe nye efter et år, så er der grænser for, hvor meget man taber, hvis de lukker.

Skal man ”videre” end det, jeg havde investeret i i første omgang, nemlig at installere på programmet på min mobiltelefon og kun brugt AIS via mobiltelefonnetværket, og det ville jeg, må man have AIS–signaler, osse når man er væk fra mobil-telefon-afstand fra land. Det indebærer, at man må have en AIS-transponder. Sådan hedder dimsen som bekendt, der både kan modtage AIS-signaler og sende dem, dvs. fortælle omverdenen, hvem man er, hvor man er, og hvad man laver. 

Man kan også få nogle, der kun modtager signaler fra andre, men når man er i gang, så skal man vel gå hele vejen. Det er også rart, at de andre kan se én.

Jeg har (ubevidst) terroriseret  en hel færge ved Helsingør ved at ville gå bagom ham, men nok for tæt på til hans smag. Hver gang jeg kunne se, at alt var vel, rettede jeg op (lidt i retning af hans hæk), jeg ville ikke sætte højde til, men så blev han så forvirret, han kunne jo ikke se mig på andet end sin skærm, så han lagde sig til sidst helt død dam stille og bandede sikkert en masse.

Alligevel, trods min manglende fornemmelse for hans problemer, som jeg kun gradvist forstod, betød det jo dog, at han tog meget hensyn - fordi han kunne se mig på sin skærm.

Andre kan vel også bruges 

Jeg var bekymret for, om alle AIS-transpondere kunne kobles med Seapilot-softwaren, så da Seapilot på deres hjemmeside også tilbød en transponder, Seapilot Graphene+, købte jeg den. 8.000 svenske kroner (ca. 6.000 danske kroner). 

Den kan altså både sende og modtage AIS-signaler. Den har integreret en antennesplitter, så man kan bruge den normale VHF-antenne i mastetoppen. Det fungerer. Den har så også WiFi. Det er vigtigt, for ellers kan man ikke komme ind i iPad’en. 

Transponderen har også en USB-port, via hvilken man vist kan komme i forbindelse med en PC’er. Og via hvilken man kan foretage den indledende konfiguration, som er ret ligetil. Senere har jeg set, at andre AIS-enheder har de samme features, inkl. WiFi, så de kan vel også bruges. 

Men når man vurderer priserne på disse enheder, skal man se efter, om de har de beskrevne ting inklusive en antennesplitter, så man kan bruge sin VHF-antenne til AIS-formål. En antennesplitter kan koste op til 1000 kr. Man kan også sætte en separat AIS-antenne i masten, men det koster også penge og er vist kun marginalt bedre. 

Alt i alt vil man normalt ønske sig: En AIS-transponder, der både kan sende og modtage, har WiFi og antennesplitter og har silent mode, så man kan lukke for udgående signaler, men det har de fleste vist. Husk disse krav, når du sammenligner priser. 

Papirsøkortet er ude 

Skal man sammenligne med søkort, vil jeg sige, at gammeldags søkort er hyggelige. Det er også lettere at gå fra oversigts-view til detail-view. Her er kortplottere dels langsommere, dels sker det, at når man ser på kortet i makro-view, så forsvinder detaljer, som var rare af have. Jeg ved ikke om læserne husker min ekspedition til Skive (læserne har pligt til at følge alle mine blogs, hvis I ikke følger nok med, bliver I blokeret eller andre fæle ting :-) )? 

Her skrev jeg, at jeg spurgte brovagten på Aggersundbroen, om der var andre veje til Skive end via broen. Han tænkte sikkert, at jeg var en dum københavner, hvad jeg på nogle måder også er. Men der var i dette tilfælde tale om, at når man vil se Limfjorden som helhed på iPad’en (og på ”normale” kortplottere?), så lukker Limfjorden sig sørme, den er der ikke. Og papirsøkortene var godt stuvet af vejen. Deraf spørgsmålet. Jeg viste to billeder i min første blog om Seapilot, der illustrerede det.

Man kan også sige, at papirsøkort har den fordel, at man kan bruge dem ti år efter, som dem jeg købte i den sorte nat ved Nyborg. Det mås man naturligvis ikke ifølge alle retskafne råd, men det gør man. På Seapilot slettes de uden videre efter et år. 

har man Seapilot-søkortet, så er det opdateret (endda kan det i nogle tilfælde gøres løbende i løbet af året). På kortplotteren kan man let lægge kurser og ruter, som man kan gemme. Man kan gemme sit track til, når man skal skrive søforklaringer til den tættere eller nærmere familie etc. 

Men ellers må jeg sige, at jeg synes, papirsøkortet er ude. Sejler man singlehanded, er det svært at rende mellem et kortbord og cockpit, og i ikke-beskyttede boliger kan kort blive slemt våde etc.  Kortene er smukke på væggen. Man kan tage sin iPad med hjem og i vinternatten bruge den til at genopleve steder og se trafikken omkring Kap Horn eller (Kap) Helsingør. Man kan lægge ruter til sommeren. 

Umuligt med nye kort til gammel plotter

Sammenligningen Seapilot koblet med en iPad og de mere konventionelle kortplottere er for mig sværere, jeg har ikke erfaring med sidstnævnte. Jeg kan se, at de er meget, meget dyrere, også kortene. For nogle er det en hurdle, for andre ligegyldigt, hvis penge er mindre vigtige, stor stabilitet er krævet og meget vand i hovedet og på instrumenterne, så køb dem. 

Idéen med Ipad’en er jo overvejende blot den, at her kan man erhverve en smart, smal, lille computer med en fremragende skærm og stor processorkraft til beskedne penge.

Det værste, jeg har hørt, er fra en sejlerven, der har en kortplotter fra en af de store udbydere (som jeg fra andre sammenhænge respekterer). Denne kortplotter er fra 2008. Nu planlægger han til sommer at sejle til nye områder. MEN det viser sig, at de søkort, han bruger, kommer på nyt et medium, som ikke passer til hans ”gamle” plotter. 

Jeg har selv søgt lidt for ham på nettet, måske kunne de fås i Tyskland, troede vi. Jo, man kan købe enkelte gamle, second hand (men ikke til det område, han søger). Det ”gamle” medie er "DataCard Datenträger Module" (Datenträger betyder datamedie), som en tysk forhandler forklarede mig det. Det nye er "microSD / SD Datenträger").

Min ven er godt vred. Hvad skal han gøre? Købe en ny kortplotter …. bare kig i katalogerne, så kan man se, hvad han så skal slippe eller gå over til Seapilot, som jeg her beskriver. I øvrigt tror jeg ikke, at det samme vil ske med Seapilot/iPad, der er allerede så mange, der bruger iPad (og alternative software og kortudbydere), at det vil holde ved. 

Skærmene kan være større på de normale kortplottere, men en normal iPad er nu ganske stor, og min Mini-iPad synes mig her helt tilfredsstillende. Forbindelserne til andet grej, især af samme fabrikant, går jeg ud fra er mindre problematiske i normale, faste systemer.

Madpose beskytter iPad’en

De konventionelle kortplottere er formentlig vandtætte. Det er en iPad ikke. Jeg har ikke haft problemer med at have den monteret i styrehuset. Over iPad’en er ganske vist en luge, hvorfra jeg kan tæmme storsejlet, fald, kickingstrap mv. 

Så når den er åben, kan en bølge tordne ned over iPad’en. Jeg har ikke prøvet det, men jeg har da fra tid til anden, når jeg har skullet åbne lugen, forsynet iPad’en med en lille omvendt, gennemsigtig plasticpose af den type, man pakker madvarer til køleskabet ind i.

Man kan jo også få vandtætte tasker, men så kan den ikke sidde i holderen, det kan vel ordnes... Men skal man ud på en virkelig lang tur, jorden rundt eller lignende, tror jeg ikke, at der er nogen vej uden om fastmonteret grej, vandtæt osv.

Backup på mobilen  

Med de beskedne priser på Seapilot-iPad-grejet kan man have sin mobiltelefon som backup. Dog kan man ikke samtidig køre Seapilot-kortene på to enheder. De skriver, at det har med kortlicensrettigheder at gøre. Man kan dog deaktivere dem på én enhed og aktivere dem på en anden. 

Jeg har gjort det, og det virker, men det er ikke noget, jeg vil have lyst til at gøre til søs i søgang. Kan måske slet ikke gøres uden for internetrækkevidde. Jeg har valgt at have et par udvalgte kort dubleret i min mobil, der jo selvfølgelig også har GPS og WIFI og derfor også kan modtage AIS-transponderens signaler og tæt på land kan få indkommende AIS-signaler via internettet. 

Læs sidste del af Bøjes kort-blog i starten af næste uge, mens den første kan læses her... 

Seapilot. Helsingør Inderhavn, som jeg kalder det, hedder nu, tror jeg, i nogens mund noget så flot som ”Kulturhavn Kronborg”. Jeg kan ikke se det på kortet. Men faktisk står der i invitationen til årets Sjælland Rundt noget om, at store både kan lægge sig i "Kulturhavn Kronborg". Men udlændinge (og andre) kan med søkortet (også fra Seapilot) i hånd med rette spørge: Hvor fanden er det?

På kommunens hjemmeside, Helsingør Havne kan jeg heller ikke finde begrebet "Kulturhavn Kronborg"; de taler om "Nordre Havn" eller for at brede forvirringen: "Nordre Inderhavn". Se link her. "Nordre" ville jeg jo tro var lystbådehavnen,  men den hedder "Helsingør Nordhavn" ... ligetil, ikke?

Det er i øvrigt et problem, synes jeg, at byernes navne heller ikke altid findes i Seapilot (og på papirsøkortene?). Ser man på Dragør, så kan man ikke se bynavnet, tilsvarende for Kalundborg. Zoomer man helt ud, så hele Sjælland ses, kan man se dem, men alt dette zoomen er forstyrrende. Byer inde i landet er meget sjældent nævnt og i hvert fald efter et princip, jeg ikke forstår.

Nogle gange og ofte står havnens navn men kun det. Jeg ved fra min tur til Oslo, hvor forvirrende det kan være. Ikke mindst når der kommer et tredie lag til, nemlig den fremragende ordning med frihavnene (som ikke er nævnt i søkortene og vel heller ikke kan forventes at være det). Men i frihavnssystemets oversigt (i hvert fald for 2015) nævnes sejlklubberne (hvis navne ikke altid svarer til havnene). F.eks. kom jeg til Horten i Oslofjorden og læste med glæde, at "Horten Seilforening", tror jeg det var, var frihavn. Fint, og Horten bynavn var i foreningsnavnet. Men ifølge søkortet var der tre havne i Horten!!! Hvor mon Horten Seilforening residerede? Jeg valgte simpelthen at sejle til Moss på den anden side af fjorden.

I alt fald by og havn by og havn burde konsekvent stå på søkortet. Inden for flyvning er man konsekvent: Det hedder "Copenhagen Airport, Kastrup" og "Copenhagen Airport, Roskilde."  "Berlin Tegel Airport" og "Berlin Schönefeld Airport". Færdig. piloterne skal ikke sidde og spørge sig selv, hvor pokker er "Schönefeld" (et hul i jorden, som kun er kendt via sin flyveplads)?

Altså burde det hedde: "Helsingør, Kulturhavn Kronborg" (eller hvad de vil vælge deroppe, hvis de kan blive enige med sig selv) og "Helsingør, Lystbådehavnen", eller hvad den hedder.

Fra omkring 2037 regner jeg med, at frihavnsordningens oplysninger også indgår i kortene, så det kommer til at hedde: "Helsingør, Nordhavnen, Helsingør Amatør Sejlklub. Nogle mener, at det nok vil ske fra omkring 2048, men jeg er til den optimistiske side.

Forresten har Iq-systemet, som jeg kommer ind på i næste blog, flere bynavne. Foto: Bøje Larsen

Bookmark and Share