minbaad.dk
onsdag 23. august

Jena og Katja kan tage den med ro under lørdagens medal race. Guldet er allerede i hus. Foto: Sailing Energy

Jena og Katja vinder testevent i Aarhus inden medal race

Allerede inden finalesejladserne lørdag er 49erFX-pigerne Jena og Katja sikret guldmedaljerne. De fører med 29 point, selvom de modtog ti strafpoint torsdag.

Kapsejlads | 11-08-2017 23:11 | Af  Sara Sulkjær

Når de ti bedste 49erFX-besætninger lørdag kl. 12 sejler medal race, bliver det uden spænding om guldet. 

Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen har nemlig sikret sig førstepladsen ved testeventen, der sejles som forberedelse frem mod VM næste år, inden de afgørende sejladser. De har hele 29 point til andenpladsen. 

Overså protest

Med en flot 1-2-2-serie i fredagens sejladser slog pigerne deres sejr fast, og de kunne da også tilfredse tage båden på land. 

Anderledes begejstrede var sejlerne torsdag aften, da de for sent opdagede, at tecnical committy havde lagt protest imod dem. Noget, sejlerne normalt oplyses om, hvilket altså viste sig ikke at være kutymen i Aarhus. 

- Vi er blevet udtaget til måling mange gange før, men hver gang er vi blevet hevet fat i så snart, vi kom på land. På denne måde ville vi ikke kunne nå at lave om på båden, hvilket gør det til en fair metode, skriver Jena og Katja på Facebook

Episoden kostede pigerne ti ekstra point, som dog ikke fik betydning for den samlede stilling. Også Anne-Julie Schütt og Iben Nielsby samt Katrine Krogh og Line Emsvang sejler medal race lørdag. 

Bedste 49er på 17. plads

I herrernes 49er er også de ti bedste kvalificeret til lørdagens medal race.

Med Joakim Salskov-Iversen og Markus Oliver Nielsen som bedste danskere på en 17. plads kommer vi dog ikke til at se Dannebrog i finalen, ligesom det heller ikke bliver tilfældet i de øvrige olympiske klasser. 

De to danske Nacra 17-besætninger med Lin Cenholt og CP Lübeck samt Anette Viborg og Mathias Borreskov skulle ellers have sejlet medal race lørdag. Sejladserne er dog sent fredag aflyst, da de nye Nacra'er med foils er tilbagekaldt med øjeblikkelig virkning. Læs mere om det her

Se de foreløbige danske resultater herunder: 

49erFX: 

1. Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen

5. Anne-Julie Schütt og Iben Nielsby

7. Katrine Krogh og Line Emsvang 

15. Andrea Schmidt og Johanne Schmidt

49er: 

17. Joakim Salskov-Iversen og Markus Oliver Nielsen

19. Michael Hansen og Mathias Sletten

21. Frederik Just og Jakob Precht

22. Klaes Meier-Andersen og Carl Emil Baad

27. Daniel Nyborg og Sebastian Olsen

Nacra 17: 

1. Lin Cenholt og Christian Peter Lübeck

3. Anette Viborg og Mathias Borreskov

Finn: 

17. André Højen Christiansen

Laser: 

56. Kenneth Frederiksen

62. Patrick Döpping

Laser Radial: 

18. Laura Kragh Frederiksen 

19. Anna Munch

RS:X Men: 

13. Sebastian Fleischer 

46. Christian Jespersen

Se alle resultaterne her

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET