Bouwe Bekking forklarer om super computer i Volvo Ocean Race
Jordomsejleren for sjette gang, skipper Bouwe Bekking fra det spanske Telefonica hold, skriver igen eksklusivt for minbaad.dk. Denne gang om vejret og ruterne i Volvo Ocean Race, der starter om 122 dage og 12 timer. Læs også om vejrguruen Roger "Clouds".
Farr Yacht Design (FYD) har været igennem et signifikant researchprogram for at producere den vindende Volvo Ocean Race båd, når starten går til oktober i Alicante.
Researchen har været en omfattende anstrengelse for at producere nye ideer og optimere et hvert område inde for design, hvor de har holdt regnskab med pålideligheden. Men også den maksimale performance og selvfølgelig effektivitet.
Som sejlhold har vi specielt været interesseret i følgende:
- Syn på vejrmodellernes teknik og resultater.
- Bådens stabilitet, forstået som flere hestekræfter, der giver mere fart.
- Valg af skrogfacon med minimum af modstand i vandet. Vi ved at skobokstype-formen giver den højeste stabilitet, men det betyder også en masse modstand, så at finde den rette balance er nøglen.
- Et overblik på researchens omfang, designværktøjer og deres fordele og begrænsninger.
Researchen for vores Telefonica hold begyndte med forståelsen af banen. Nogle af ruterne er kendte for os. Men den næste Volvo Ocean Race vil besøge en masse steder, som er nye for havkapsejladsen, herunder i Asien.
Anstrengelserne begyndte med indsamling af vejrdata, for at dække områderne. Vi købte lavt opløselige vejrdata fra de sidste tolv år, og høj opløselige data fra de sidste tre år. Det gjorde vi for at danne os et så præcist billede af den kommende sejlads’ rute.
40 design i en model - jorden rundt 496 gange
Til at begynde med satte vi 40 designs i en model, som hver sejlede rundt om jorden 496 gange…
Yderligere finesser gav variationer med for skelligt vejr og rute muligheder. Men for at få det vi ville have, krævede det støtte fra super computeren i Barcelona, fordi det ville reducere tiden for beregningerne for hver bådmodel drastisk.
At leje den computer ville være dyrt, men først skulle vi finde ud af om output filerne fra vores vejrdata var kompatible med sproget i super computeren.
Vi fandt hurtigt ud af, at der var ting, der krævede meget opmærksomhed og manpower og hvis vi ikke passede på, kunne vi miste en masse tid.
Investere i egen computer
Derfor besluttede vi os for at investere i vores egen computerpower (soft- og hardware), som skulle placeres hos Farr Yacht Design. De havde i forvejen meget kraftige computer-pakke fra America’s Cup. Til sammen skulle det danne vores egen super computer.
Vi satte os selv en ramme for designet på 10 måneder for skrog og tilbehør. Det ville betyde at vi ikke ville få meget tid på vandet, men vi ønskede at være sikre på, at vi ikke skar på researchen.
At ha en hurtig båd vil hjælpe sejlerne med at se godt ud. ABN Amro-båden, der vandt sidste Volvo Ocean Race, var et klassisk eksempel.
Misforstå mig ikke, de havde et excellent mandskab, men de kunne slippe fra at separere sig en smule fra feltet, de linede simpelt op bag resten. Ved at gøre det mistede de distance, men med deres magiske bådfart, var det kun et spørgsmål om timer før de igen var i front.
Tilbage til vejret
Men tilbage til vejret: For ud over computerkraften, så var personlig input meget vigtig. Vi skulle manuelt forklare om områder, hvor vi mente, vi aldrig kom til at sejle, som fx ’stationære’ højtryksområder uden vind. Eller lavtvandsområder, som fx koralrev, ’isbjergelande’ etc., etc.
Let vind kan influere enormt på slutresultatet af sejladsen, så vi satte en minimum vindstyrke, en meget lignende ting gjorde vi for den høje vindstyrke i beregningerne. Vi ønskede, at være sikre på, at vi udviklede en båd, der var allround-performer.
Samtidig skulle vi tænke på vejrforholdene for hver havne-ræs (11 havne), da inport-race-sejladserne kan give en bunke point til den samlede overalt score i Volvo Ocean Race.
Vi har taget ethvert ben meget seriøst, nogle ben har en eller flere pointgates. Men selv det korte ben fra Gøteborg til Stockholm på et par hundrede sømil, giver de samme tunge point, som når vi sejler fra Singapore til Qingdao.
Her ses ruterne for de hollandske square riggers:
Vi kiggede selv i gamle historiebøger og samlede informationer for ruterne fra ”golden age” med hollandske skibe, som sejlede fra 1710 til 1850. Her brugte jeg mine kontakter fra the Nautical School, som jeg gik på.
Selvom det ikke var videnskabeligt, så gav hver rute os en masse information om vind, rute og bølger. Meget interessant var det, at bruge tid på litteraturen.
Jeg er selv stor tilhænger af hvad vi kalder for the thin red line. Det betyder, at du tager et søkort og tegner den kurs du tror vil være optimal for benet, uden af have direkte adgang til vejrinfo.
Selvfølgelig kan du ikke sammenligne disse square riggers til high-tech bådene vi sejler, men vi bruger den sammen ingrediens: Vind!!
Vejrmanden Roger "Clouds"
Det endelige resultat af alle disse vejrinformationer tillod os objektivt, at sammenligne forskellige designs og det gav os en gennemgående forståelse af ruten.
Vejret er stadig et område, som vi arbejder hårdt på med vores vejrhold. Roger ”Clouds” Badham og Tom Addis (sejlede med Team NZ i sidste AC) udgør rygraden. Jeg har arbejdet med Roger siden jeg sejlede med Dennis Conner (flere gange AC-vinder, red.). Og jeg stoler meget på Roger og hans viden.
Han lavede fx ruten for flerskrogsbåden Orange, nonstop om jorden, da de slog verdensrekorden. Det var også ham, der fortalte Team New Zealand om, hvilken vej de skulle vælge på første opkryds i America’s Cup i finalen i Valencia. Hvordan er det muligt?
Det hemmelige våben er deres egen vejrmodel, som de kan implementere overalt i verden. Noget der for os er enormt vigtigt i inport-sejladserne. Og de forfiner konstant vejrmodellen.
Men de har nogle ret gode simulationsprogrammer, som kan forudse meget præcist hvordan vejret. De kan se ind i fremtiden og lave forudsigelser af vejret. Det vil være meget vigtigt for de længere ben vi skal på, fx fra Qingdao i Kina til Rio i Brasilien.
Ret imponerende
For Orange-rekorden , der forudså Roger ”Clouds” en koldfront komme fra Uruguay, så før besætningen forlod Frankrig, så havde han lagt deres kurs i Stillehavet. Og det var denne front, der gjorde at de blev skubt i høj fart gennem det sydlige ocean. Ret imponerende.
Så meget om vejret. Det næste indlæg vil handle om det optimale skrog. To be followed, skriver Bouwe Bekking til Minbaad.dk
Bouwe Bekking til højre, bor normalt i Danmark.
