Gå til hoved-indhold
Sunseeker Camargue 50 i KertemindeKort Nyt
Her ses skaden. Kølen pressede sig op i glasfiberen, da belastningen var for stor. Der manglede en klods mere agten til at fordele vægten. Foto: Troels Lykke

Forkert ophaler-støtte gav stor skade

En Sunseeker Camargue 50 fik presset kølen op, da den blev trukket på land i Kerteminde med for lidt støtte i bunden. Det blev dyrt.

Af Troels Lykke |

Sunseeker Camargue 50 fik et alvorligt og dyrt brud på kølen, da den i december blev trukket på land af havnefogden i Kerteminde.

Kølen kunne ikke holde til vægten, da der kun var to klodser placeret under kølen.

En klods fremme og en midt på, hvor bruddet på en meter gange en meter opstod, da den blev halet op ved beddingen i Kertemindes Industrihavn.

"Problemet var," siger bådejeren Henrik Lykke Nielsen, "at 80 procent af vægten var på den bageste klods, lige der hvor motorerne er - og det var en fejl. Der skulle være placeret en klods mere agter for at fordele vægten bedre."

Skade til 350.000 kr.

Kerteminde Havn har påtaget sig ansvaret for fejlen og skal nu udbedre skaden til anslået 350.000 kr.

Til minbaad.dk forklarer bådejeren, at der forventes glasfiberarbejde alene for cirka 150.000 kroner.

De to Catepillar-motorere og deres tanke skal ud så man kan reparere den 24 tons båd. 

Bådkommissæren i Kerteminde skal nu udbedre skaden.

content-loader
content-loader
content-loader