Gå til hoved-indhold
J/80 i BerlinKapsejlads
Mads Ebler er stadig bedst placeret dansker herhjemme med 15. plads på ISAFs verdensrangliste. Arkivfoto fra Berlin.

Berlin Match Race - Ebler næsten til tops

Årets sidste store stævne gik godt for Ebler Matchracing, der tog 2. plads foran verdensnavne, som Presti, Scheidt, Wieser og Ainslie.

 

Af Troels Lykke |

Grundet skader og rejser havde Middelfart-sejler Mads Ebler været ude og låne gaster til stævnet i Berlin.

Jonas Hviid og Jeppe Bo Rasmussen, der til dagligt sejler med KDYeren Peter Wibroe, tog sig af fordækket og taktikken, mens Mads’ sædvanlige trimmer Chris Keene var eneste faste mand.

På en lille sø, med store vindspring skal man være lidt på forkant og her viste Ebler/Rasmussen stor styrke ved at vinde næsten alle dueller. Kun svenske Bjørn Hansen blev en for stor mundfuld go vandt finalen 3-1.   

J/80 passede fint til Ebler

Stævnet der blev sejlet på Wannsee foregik i J80, som plejer at passe Mads Ebler fint. Vejrudsigten lovede let vind alle dage, hvilket også kom til at holde stik. Gennem hele stævnet kom holdet godt ud af sine starter og formåede at holde sig i front.

Nu venter en vinterpausen i et par måneder. Succesen i Berlin betyder, at holdet kan overvintre i top 15 på ranglisten, fortæller Niels Kinch.

Han er normalt Ebler-gast, men lige nu er Niels skadet efter et styrt på en mountainbike...

Resultat i Berlin.

www.eblermatchracing.dk

content-loader
content-loader
content-loader