Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Foto: Jill Christina Hansen

Designer Johan Anker ville have været stolt

Det skriver en 12 meter-fan om stævnet, hvor den lokale KDY-båd Vanity vandt.

Af Troels Lykke |

Jørgen Jensen fulgte 12-meter-stævne ud for Skovshoved. Her er hans beretning:

Jeg blev super glad da jeg første gang hørte, at der ville blive holdt et klassisk meter båds stævne i København, meterbådene har en helt speciel  plads i mit hjerte.

Min familie har altid ejet og sejlet disse vidunderlige fartøjer, det var første gang jeg skulle sejle 12 meter og var så heldig at komme med ud på Vema en Johan Anker båd bygget i Vollen syd for Oslo, før krigen epicenter for bygning af de hurtigste og smukkeste meterbåde verden nogensinde har set.

Johan Anker var en fantastisk designer.

De byggede rigtig mange 6, 8 10 og 12 meter hvert år, utroligt at de kunne, der må havde været en værft ånd ud over det sædvanlige, forstil jer hvor meget træ og bly de må have brugt, idag havde Greenpeace nok hængt en stor banner op på deres facade.

Træbåde vs. beton boliger

Troels Bækholm og Patrick Howalt havde samlet 6 fantastiske 12 meter der lå flot i Tuborg havn, en utrolig kontrast mellem de moderne bygninger/akvarier og de smukke håndlavede træbåde, beton vs. lakeret maghonytræ, winner on knock out 12 meters.

Troels er til daglig skipper på Vanity og det skulle vise sig at han havde valgt den hurtigste båd, og vandt stævnet med bare 2 mtr i sidste sejlads, efter 6 benhårde sejladser blev det afgjort med mindst mulig margen.

Utroligt at så forskellige designet både trods alt sejler samme fart og giver hinanden kamp til stregen.

Perfekt vejr

Stævnet blev sejlet i perfekte vejrforhold med 6 til 8 sek. alle dage.

Banen lå ud for Skovshoved og med vinden fra land 270 grader gav det en del vindspring, og hvor man normalt ville vende, sejler man lidt mere safe grundet bådens enorme vægt ( 25 tons). Den er noget svært at få igang efter vendingen.

Der blev sejlet 5 sejladser på en op og ned bane, og der blev ikke givet så meget som en meter i starterne og ude på banen, nok er der smukke gamle både

Der skal passes på, men der blev sejlet close nogle gange meget close...

Man skal have gode nerver når man siger ja til at være dommerbåd med egen båd, flot Mogens.

Forstil jer hvad der vil ske hvis to både på 25 tons støder sammen, det giver nogle gevaldige splinter og søvnløse nætter for en båd taksator.

Afgørelsen
Efter 5 sejladser var det helt tæt mellen Sphinx og Vanity, så distance sejladsen om søndagen skulle afgøre det hele, og det blev den dyst kun få havde drømt om

Banen gik rundt om Middelgrunden og Flakfortet, ind i Københavns havn via Lynette løbet, for sejl, der skulle rundes en bøje på det sted hvor Kongeskibet normalt ligger.

Det var tæt meget tæt med Vanity forrest, vinden var spids ud mod den røde bøje øst for Tuborg, og det sidste kryds skulle afgøre det hele.

Alle os andre kunne kun se det på afstand, da de havde taget så meget distance grundet deres dyst, så lød det over VHFén at Vanety havde vundet med 2 meter, hvor meget er det i sek, når båden er små 25 meter lang.........

Vi sejlede vores dårligste sejlads og blev henvist til 5 pladsen af Evaine, med kun Thea bag os, der hev et storsejlspil ud af dækket og måtte sejle det sidste stykke kun for genua, heldigt for os.

Vandtur til vinderen

Troels skipper på Vanety fik sin vandtur, velfortjent efter 6 flotte sejladser med havet konger, for det er udem samligning havets flotteste både og vi skal være stolte over at de kommer til København igen til næste år.

Københavnske Træsejlere havde stillet med 5 mand der havde nogle fantastiske dage og på ingen måde faldt igennem, mange af os vender tilbage på 12 meterne næste år og måske til stævner andre steder i verden.

 Stor tak til Troels og Patrick for deres utrolige indsats med dette stævne, og skulle der være brug for hjælp næste år stiller jeg med glæde op og giver en hånd.

Hilsen fra en 12 meter fan

Bådebygger Jørgen Jensen

Flere fotos af fotograf Jill Christina Hansen www.jillchristina.dk

content-loader
content-loader
content-loader