Gå til hoved-indhold
MotorbådUdstyr
For små motorer på en motorbåd kan blive en larmende og dyr affære med for højt forbrug af brændstof.

Køb motoren stor nok

Mange køber en for svag motor til båden. Det giver for meget larm og elendig brændstoføkonomi, mener Hans Christian Nielsen fra Vestfyens Marinecenter.

 

Af Troels Lykke |

En motor er en kæmpe udgiftspost, når der skal handels motorbåd. Derfor sparer mange ved at købe en mindre stærk motor.

Og det kan gøre ondt, forklarer Hans Christian Nielsen fra Vestfyens Marinecenter. Han har solgt motorbåde i 25 år.

”En mindre motor skal arbejde langt mere og presses med flere omdrejninger for at få samme hastighed, som en kraftigere motor kan klare. Og når den større motor skal arbejde mindre for samme hastighed, så larmer den langt mindre og bruger mindre brændstof. Derfor råder jeg mine kunder til, at de køber en tilstrækkelig stor motor,” siger Hans Christian Nielsen til Fyens Stiftstidende.

content-loader
content-loader
content-loader