Gå til hoved-indhold
OL i Qingdao med brasilansk starbådssejlerKapsejlads
OL i 2016 bliver nu i Rio. Et fantastisk sted har vi konstateret under Volvo Ocean Race. Foto: Troels Lykke

Dansk idræt glæder sig til at komme til Rio

Det mener DIF-formand Niels Nygaard vi mødte i går i Bella Center. Obama og Chicago fik lang næse. Sejlerne kan se frem til godt farvand ud for Cobacabana ved OL 2016.

Af Troels Lykke |

Vi var i går i Bella Center og suge stemning til os. Vi kom ikke ind de gyldne steder, men vi mødte et hav af journalister, hvor især de brasilianske brød ud i jubeldans.

Danmarks Idræts-Forbunds formand Niels Nygaard ser frem til, at de olympiske lege skal afholdes i Rio de Janeiro:

"Et stort tillykke til Rio. Legene kommer nu for første gang til Sydamerika, og vi glæder os allerede til at skulle konkurrere i spændende Rio under fortrinlige rammer. Rio leverede en fremragende præsentation i dag, og det er meget velfortjent, at de vinder afstemningen - endda på meget overbevisende vis."

"Jeg skal dog samtidig også lykønske de tre øvrige kandidatbyer med nogle flotte bud. Jeg ved hvor mange kræfter, der i alle byer er blevet lagt i deres kampagner for at vinde OL-værtskabet, og jeg føler med alle tre tabende finalister," siger DIF?s formand.

"OL-afstemningen viste endnu en gang, hvor uforudsigelige IOC's værtsby-afstemninger er. Både kommentatorer og bookmakere tog således endnu en gang grueligt fejl, da de gjorde Chicago til favorit. Jeg tror, at en rimelig konklusion på OL-afstemningen er den enkle, at IOC-medlemmerne stemte på Rio, fordi de følte, at det var Sydamerikas tur til at huse legene for første gang," siger Niels Nygaard.

Rio vandt finaleafstemningen over Madrid med stemmerne 66-32. I den foregående afstemningsrunde fik Rio 46 stemmer, Madrid 29 og Tokyo 20. I den første afstemningsrunde fik Madrid 28 stemmer, Rio 26, Tokyo 22 og Chicago 18.

www.rio2016.org.br/en/

content-loader
content-loader
content-loader