Gå til hoved-indhold
debat i odense med sejlunionenSejlklubber
Debat i Odense har ført en del efterfølgende deabt, men luften blev gevaldigt renset. De bedste spørgsmål og holdninger kom fra Jonas Høgh-Christensen. Foto: Troels Lykke

Det blev der sagt på debatmøde i Odense

Læs Sejlunionens stikordsreferat af debatmøde på Scandic Hotel i september og bliv klogere på elite, ungdom, kølbåds-tiltag og meget mere. Det var ikke kedeligt.

Af Troels Lykke |

Mødet er ikke båndet. Dette referat er således alene baseret på notater af stikord fra mødet, lyder det fra Sejlunionen.

DELTAGERE

I alt 80 deltagere fra 15 klubber, 2 klasser, DS kraftcentre, et par sejlsportsrelaterede

organisationer, sejlsportsmedier, DS bestyrelse samt DS ledergruppe.

Fra DS-klubberne var der dels klubrepræsentanter, dels individuelle klubmedlemmer.

DEBATMØDET

Carl Gerstrøm, Dansk Sejlunions formand

om baggrunden for indkaldelsen til mødet. Han gjorde endvidere opmærksom på, at det ikke var et beslutningsmøde, men at Dansk Sejlunions bestyrelse meget gerne vil lytte til og gå i dialog med sejlere, repræsentanter fra klubber og klasser m.fl.

: bød alle deltagerne velkomne og orienterede

John Christensen,

Aftenens emner blev opdelt i følgende hovedområder.

1. Elite-talent området

2. Ungdomsbredde området

3. Kapsejlads området

4. DS organisation

5. Andet

Odense var valgt af bestyrelsen som ordstyrer for aftenen.

1. Elite- og talentområdet

Peter Warrer, medl. Århus Sejlklub/KDY:

man kunne gøre i fremtiden

Se på performance for elitearbejdet. Hvordan gik det til OL ? Efter hans opfattelse havde det været en resultatmæssig fiasko. Kun en satsning blev en succes, og den kørte på egne præmisser stik mod DS model.

Antal kraftcentre bør reduceres til 2 i hhv. København og Århus. Uhensigtsmæssigt i lille land som DK at have 9 kraftcentre. Eliten, dem der har mulighed for at vinde medaljer ved OL, skal ikke blandes sammen med talenter og ungdom.

DS har brug for en stærk sportslig chef med international erfaring. Organisationen skal tiltrække de rigtige, ved at tilrettelægge tingene herefter. Elitechefen skal have overblik, kunne identificere kandidater og have en fleksibel, individuel plan for besætninger efter dialog.

Kampagner kan være meget forskellige, der er vidt forskellig behov for besætninger, og man skal tage udgangspunkt i holdets behov. Styrke interessen for mental træning og det psykiske op til OL.

Man skal frigøre økonomiske midler, gøre det mere enkelt og have skræddersyede kampagner.

Kun objektive udtagelseskriterier; et hvilket som helt hold kan komme til sidst og banke de andre; mener de objektive kriterier ligger lige for, enkelt og ukompliceret.

Ville gerne komme med flere forslag til hvordan

Jonas Høhg-Christensen:

kampagne. Fleksibilitet er meget vigtigt; Til gengæld er der ”benefits” ved at lave et hold, lære på tværs af teams.

Noget af det primære er at lære sejlere at tage ansvar for sin egen

2 / 10

DS har haft rigtig mange gode initiativer og gode ideer, men er ikke i tilstrækkelig grad lykkedes med at gennemføre dem, og har været nødt til at gå på kompromis; OL-udtagelse - godt at have kvalitative kriterier, men det er vigtigt at kunne gennemføre processen.

Med henvisning til 49er projektet udtrykte han, at der var kedeligt, at man holder et initiativ i forberedelsesfasen holdes hemmeligt for andre besætninger – bør deles og det kan man som et hold.

Vigtigt at sejlerne tager ansvar for egen kampagne.

Man kan godt lave gode objektive kriterier.

John Christensen  pegede på vigtigheden af åbne og kendte spilleregler, og gjorde opmærksom på, at der er selvfølgelig også nogle samarbejdspartnere i DIF og Team Danmark, der har indflydelse på udtagelsesprocessen. (tidl. formand for DIF’s eliteudvalg og før dette formand for DS OL-udvalg)

Carl Gerstrøm, DS formand

49er var et godt eksempel på, at DS har en opgave med at udvikle og finde talenter. Derfor har vi haft en række kraftcentre og ikke kun to. Bestyrelsens opfattelse m.h.t. udtagelsesregler er, at der skal laves en skabelon, hvilket kan gøres før vi kender alle detaljerne fra ISAF, DIF og TD; Han refererede samtidig til Michael Andersens (TD direktør) holdning om udtagelsesproceduren.

: Takkede for indlæggene. Pegede på at miljøet i Århus bl.a. med

Jonas Høgh-Christensen

udtagelsesreglerne hurtigst muligt; når reglerne ikke er defineret er der risiko for at miste sejlere; Hvis der er tvivl om regler, så vælger man at lade være; Og det er svært at komme tilbage; Han mente ultimo 2010/primo 2011 er for sent.

: anbefalede varmt at man får lavet skabelonen for Michael Staal, DS elitechefblev besluttet i 2004-5 efter krav fra TD om mere rød tråd samt en række andre ting;

Bestyrelsen vurderer løbende strategierne. Vi har i princippet nået det vi ønskede. DS har fået skabt mere kontinuitet som ønsket, talentmasse er meget større og bedre end i 2005, og det er lykkedes at skabe den røde tråd; Et klart mål var at etablere en driftsorganisation der kunne køre mere professionelt end den måde det gjorde tidligere (før 2004); Det var vigtigt at etablere en stærk sportscheffunktion og forsøgte dette vha. en trænergruppe som samlet skulle varetage dette ansvar – ikke stærk nok til at løfte opgave. Derfor omstrukturering.

Kraftcentre – spørgsmålet er om det skal være bredt eller smalt. Gamle setup med 2 centre

(før 2000). Hvorfor gjorde man det;

Økonomi – dem der er med til at investere, ønsker at have lidt snor i hvad pengene bliver brugt til; driftsorganisationen skal sikre at pengene bliver brugt rigtigt. Ikke kun bruge, men også investere f.eks. i trænerressourcer. Sikre at viden ikke bare forsvinder med sejlerne og trænerne.

DS er afhængig af alle debatter som kan være med til at styrke, og vi er kun 25 % af hvor vi bør være i 2020.

OL-kriterier – ja de skal være fremme hurtigt; målet er at have det færdigt i foråret 2010 og meget gerne tidligere; Endelige udtagelsesregler kan først foreligge, når DIF/TD har været inde over. Selvfølgelig skal det være dem, der er bedst på vandet; I dag er der resultatbaserede udtagelser hvert år, bl.a. til ungdomslandshold, ISAF Worlds o.lign.

OL-udtagelser - I Weymouth skal man være en komplet sejler, og der ingen uenighed om at resultatbaseret udtagelse er det bedste; Skal man vælge den løsning der giver mindst ballade, eller den besætning vi tror på. DS har evalueret på udtagelsesforløbet på møder med sejlere, trænere, TD og DIF, og der er udarbejdet en tjekliste for, hvordan man udtager.

: pegede på at den struktur vi har omkring elitearbejdet i dag

Allan Nørgaard, 49er

skal være kvalitative kriterier skal de være klart objektive

- anbefaler objektive udtagelser, det bør afgøres på banen; hvis der

Per Risvang, Århus Sejlklub formand

– DS er klubbernes klub;

3 / 10

Økonomien: efter OL kom ny OL-sponsor, som forinden har været sponsor for

ungdomsarbejdet; kender ikke tallene for, hvor mange penge er der til en kampagne frem til næste OL;

5 kraftcentre + 3 DS/TD kraftcentre - kan ikke hjælpe at man har et KC center i Oure, som kører stramt; mente man bruger pengene dårligt på et KC i Oure.

Nikolaj Lassen, medl. KDY

resultaterne skabes; topsejlere er egoister; flyt dem til Århus og KDY der har evne til at styre tingene;

DS bør måske snarere være søens svar på FDM;

Lag koster penge – koncentrer indsatsen på de havne, der hvor aktiviteten er.

– syntes der er langt fra det han hører og til der, hvor

Jonas Warrer

væk; vi havde nogle kriterier, men aftalen blev ikke holdt; har ikke lyst en gang til; kriterierne skal være klare og enkle. Hvad har vi fået ud af de subjektive kriterier ? Vi bør spare tid, penge og problemer

– udtagelseskriterier, enig med Jonas Høeg, pas på med ikke at skræmme folk

Per Baagøe, Oure

at man driver et KC på lige fod med de andre. Man kan tilbyde faciliteter, overnatning o.lign. til alle aktiviteter som er i top.

– gjorde opmærksom på, at Oure har holdt sig til de indgåede aftaler, og

Lars Thommasen, Kraftcenter Fredericia

er fra sponsorer, som klubben selv skaffet; man har 2½ ansatte. Ikke fair et sige, at vi kun skal have 2 kraftcentre, idet der er en hel underskov af sejlere, som kan blive ”nurset” på et større antal centre; Århus og Rungsted har desværre ikke været fremmende for samarbejdet i

Kraftcentergruppen.

– oplyste at man får 50.000 kr. fra DS og resten

Bent Rønn, Horsens Sejlklub formand

masse ting med støtte fra lokale sponsorer og et kommunalt tilskud; Man skal ikke skære et helt lag væk, mange begynder senere at læse i Kbh. og Århus; Vi skal have den røde tråd, og det kan vi kun med flere centre.

– får også 50.000 kr. fra DS, men der sker en

Lars Thommasen, Kraftcenter Fredericia

rollerne sammen; de bedste sejlere rykker videre; man må ikke glemme den røde tråd.

– der er forskellige lag, man må ikke blande

Stig Westergaard

indlæg; kriterier for OL-udtagelser skal være objektive; sådan var det gennem mange år da han sejlede. Vigtigt at sejlerne ved, hvad man går ind til;

Problemet er, at sejlerne er egoister, vi tager nogle valg i vores karriere, skubber noget andet væk, kanaliserer al energi hen i at lave resultater, trænere/leder må så tage ansvar for at få systemet til at køre.

Min Kæphest er ”miljøer” – vigtigt for resultater, tidligere skabte sejlerne ofte miljøerne selv;

Mange sejlere er kommet fra strukturer, hvor vi selv skabte det sammen med en gruppe mennesker der vil noget sammen. Så får man gratis en slipstrøm af talenter, så bliver afstanden fra subniveau til elitesejlerne mindre, det bliver nemmere.

DS arbejde med at skabe rød tråd er den helt rigtige vej, stor støtte dette arbejde, hvor man skaber centre og nurser miljøerne.

Skab lokale miljøer, mere fokus på miljøer og centre; her bør man investere midler; giver mulighed for at mange flere kan træne; rigtig balance skaber miljøer.

– mener debatten er kørt af sporet; og er slet ikke tilhænger af anonyme

Jonas Høgh-Christensen

topsejlerne træner ikke så meget i DK.

– bakkede Stig op; De etablerede miljøer er til talenterne;

Jan Wojtczak, DS bestyrelse

2004: OL-midler 2,262 mio. + TD 8,411 mio

2008: OL-midler: 6,180 + TD 8,935 mio.

2009: OL-midler 7,413 + TD 7,681

– indtægter til sammenligning:

4 / 10

Nu ligger hele talentsatsningen, kraftcentre samt forskellige andre opgaver også i eliteområdets regi.

Resten er DS egenfinansiering – via medlemskontingenter, DIF tilskud m.v.

Carl Gerstrøm, DS formand

Ansatte i Dansk Sejlunion som helhed er:

Generalsekretær + 2 sekretærer + regnskabschef

2 til kommunikation og sponsorer

Sejladschef + 4 breddekonsulenter

2 til kapsejladsområdet

3 elitemedarebejdere på kontoret – resten er hyrede trænere

Nicolai - Man kan selvfølgelig udlicitere, men det var ikke den model, som blev valgt i 2005 i

samarbejde mellem Dansk Sejlunion og Team Danmark

Jonas - Budskabet om klare objektive kriterier er ”fiset” ind

Lars og Bent Rønn – dejligt at høre om de muligheder folk ser omkring forbundskraftcentrene

– ved relativt få midler fra DS kan skabes en masse spind-off

Stig og Jonas – glad for jeres bemærkninger om miljøer

--------------------------------------------------

– der er en række nye opgaver i dag ift. 2004;

2. Ungdom – bredde

Henrik Brill, Optimist Sailing Team Denmark (OSTD) -

i betragtning til DS tilskud til internationale stævner ?

Hvad skal man gøre for at komme

Michael Staal, DS elitechef

give tilskud hertil, i stedet for at give tilskud til at sende nogle få sejlere til Brasilien; Andre klasser ligger aldersmæssigt et niveau over.

Træning stilbydes meget gerne i tilknytning til eksisterende miljøer

- Eliteområdet har i dec. 2008 tilbudt at lave træning i DK og

Mads, Kaløvig Bådelaug

– hvordan kommer den ide ?

Michael Staal, DS elitechef

skal arbejde med talent og elite udviklingen, herunder prioritering af tid og ressourcer; prioriteringen er på træningsmuligheder nationalt og i relation til kraftcentrene, også tilbud til

Optimisterne

– DS brugt mange timer med samtaler med OSTD; Eliteområdet

Mads, Kaløvig Bådelaug

har intet med sagen at gøre; man giver heller ikke penge til at sende 40 børn til JNOM i Norge;

handler om simpel støtte;

– hvorfor vil I lave noget ingen har bedt om; 5 sejlere til Brasilien

Lars Thommasen, Kraftcenter Fredericia

støtter trænerne og træningslejre, hvilket er fint

– vi betaler selv fra klubben og sejlerne, OSTD

Michael Staal, DS elitechef

og kraftcentertrænere; ikke på udenlandske stævner.

– langt bedre at bruge pengene på i den aldersklasse på trænere

Peter Heide, OSTD

man gøre for at løse problemet med dobbelt klubmedlemskab, lave et code of condukt for en kraftcenter klub

– gerne støtte miljøer for Optimist sejlere, tilknyttet Kraftcentre; hvad vil

Peter Gedbjerg, DS bestyrelse

Optimist. Jeg selv har været involveret i Optimist arbejdet. En ting er at sidde i en interesseorganisation som forældre, noget andet er at komme ind i Sejlunionen; Bestyrelsen

har fået den opgave at prioritere aktiviteter ift. hvad der kommer ud af det. Han synes den satsning og det tilbud om træning som DS giver, er et godt tilbud. Der er selvfølgelig en

– vi jo nogen i DS bestyrelse som også har erfaring med

5 / 10

principiel diskussion om unge der skal sejle på et højt internationalt plan. Nu er jeg blevet i tvivl om det og vægtningen af elitearbejde ift. de unge sejlere;

Har været med så længe, at der var 2 elitecentre. Man tolkede reglerne fleksibelt, hvilket gav

adgang for talenterne. En ny landstræner og et eliteudvalg droppede i 2001 elitecentrene til fordel for mere mobil træning af eliten specielt i udlandet; Det gav et stort hul omkring

subeliten; Der var mange diskussioner, i Kaløvig ansatte vi selv Finn Beton. Den nuværende tanke omkring kraftcentre har ramt lige i øjet. Der er stor forskel på hvordan de forskellige

centre fungerer – men man har ramt rigtigt med 2-3 elitecentre + 5-6 af forbundscentrene

Dobbelt klubmedlemskab – KC klubben må ikke kanibalisere hos andre klubber. Mente det er

en uskik, hvis der er nogen klubber, som stiller KC tilbud op, kræver medlemskab; Men hvis en klub laver et specielt tilbud til en gruppe sejlere som ikke har relation ift. DS kraftcentrene, er

dette alene et klubanliggende.

Carl Gerstrøm, DS formand

kraftcenteraktiviteterne; Hvis der er noget som er rent klubarbejde, så er det klubben selv der

bestemmer. Carl’s personlige holdning er, at han gerne vil opfordre til, at man skriver begge

klubbers navne – den klub man kommer fra og den man træner i, hvis man er medlem begge steder

– DS kan sætte regler op for, hvordan det fungerer i relation til

Lars Thommasen, Kraftcenter Fredericia

hvis træningen er i anden sammenhæng, så er det klubben, som sætter reglerne;

– Optimist er ikke en del af kraftcentre tanken;

Christian Lerche, medl. HS/KDY

medlemskab.

– mener ikke at nogen bør have noget imod dobbelt

-

passe ind i den røde tråd ?

Optimist arbejdet: hvordan ser man det kapsejladsorienterede arbejde i Optiklassen

-

medaljer i Optimist sejlads ?

Han var lige blevet opmærksom på, at man ikke længere støtter JNOM i Optimist

Er der nogen medaljetagere, som har en baggrund i Optimist sejlads, og har vundet

-

kan man samarbejde med den ?

Sailing Denmark – hvordan er DS relation til den nye organisation og på hvilke områder

Michael Staal, DS elitechef

for der har ikke være så mange andre tilbud i klubberne; stort ønske om at vi har flere ungdomssejlere i flere forskellige klasser; DS skal prioritere mod talent/elite; Derfor har vi

uddelegeret opgaven med talenter til sejlklubber som har interesse og ambition; Det er bedre at lokale trænere støtter Optimist arbejdet og bedre at det foregår i en decentralt; Den røde

tråd fra Optimist er mod Zoom 8/Europe/Laser/29er ; Grænseflade bør ligge i kraftcentrene, og vi skal have en drøftelse af, hvordan vi kan sikre miljøer i KC, så sejlerne kommer over i

nye klasser

: røde tråd ift. Optimistarbejdet – de fleste har sejlet Optimist,

Jonas Døpping, Egå Sejlklub

meget elitært niveau; flytter ikke noget at DS støtter Optimist, men der er måske noget moralsk forkert, at DK’s største klasse ikke får noget; Dejligt at vi nu havde 26 Feva til JDM –

hvad har det kostet dansk sejlsport ? det kunne man have lavet meget ungdomsarbejde for; hvilke succeskriterier er sat op; hvordan blev denne beslutning truffet ? Egå skriver i øvrigt

altid gerne Egå/anden klub på resultatlisterne.

– der vil altid være klubber og forældre der vil arbejde på et

Jonas Høgh Christensen

andet end elitært; det er miljøer i klassen som skaber de bedste sejlere; der er et samarbejde ml. sejlerne, man rejste landet rundt; min opfattelse er at der desværre er kommet for meget forældreinvolvering – det er ikke det samme som forældreopbakning – for meget involvering

går ud over sejlerne; Sejlerne skal træne og udvikle sig sammen;

DS gør det rigtigt ved at bakke op om træningslejre – det skaber miljøer og venskaber; Meget bedre end at give et stort beløb til de bedste sejlere

– de fleste sejlere kommer via Optimist klassen; kald det noget

6 / 10

Claus Ladefoged, medl. KDY

joller. Hvorfor bruger man mange penge på RS Terra joller, som Ungdomslederne ikke er

interesserede i; hvorfor har man ikke spurgt; mange ville måske hellere selv have kunnet vælge hvilken jolle klubben ville have haft

– mente ikke at ungdomsledere er blevet spurgt om valg af

Pierre Baad Jensen, Århus Sejlklub

Jeg er ikke blevet spurgt om strategisk valg ? Er der TORM midler til nye satsninger ? Hvad

med et advisory board på breddeungdomsområdet ?

– hvad er DS holdning til elitesatsning i Optimist jolle ?

Carl Gerstrøm, DS formand

der står i formålsparagraf – det kan man ikke være uenig i; Men bør sponsorsøgning ikke primært ligge i klubber, klasser og kraftcentre; For mange spillere på banen kan forvirre

potentielle partnere

– m.h.t. Sailing Denmark er DS bestyrelse begejstret fra de ting

Steen Wintlev, DS Sejladschef

har spurgt, hvad det er man har behov for, hvis man skal udvikle klubbernes

ungdomsbreddearbejde. Klubberne har lagt vægt på 2-personers joller, og joller der er til at

betale; I langt de fleste klubber starter man i gamle Optimist joller; klubberne skal have

udstyr de kan bruge til at styrke ungdomsarbejdet; RS Feva også med i anden omgang, idet der faktisk er ekstremt stort behov for, at man ønsker nyt og opdateret materiel i klubberne;

DS oplever, at mange klubber opfatter prisen på Optimist og Zoom som et problem;

Materiel skal række i en lang periode, man skal kunne starte i 2-personers joller i sejlsport;

Mener ikke en hård fokusering på elitesejlads sikrer at der bliver mange ungdomssejlere

– DS har ikke spurgt hvilken jolle man skal vælge; men DS

Pierre Baad Jensen, Århus Sejlklub

høringsfase, måske et advisory board.

– når man laver en strategi skifte, hvorfor ikke en

Carl Gerstrøm, DS formand

nogle forskeres opfattelse af for tidlig specialisering; bestyrelsen vil tage det med et advisory

board om jollevalg til efterretning; Bestyrelsen har noteret at mødet med kredsfolkene måske ikke er nok, bestyrelsen vil overveje hvordan beslutningsprocessen kunne være fremtidig.

– Optimist elite: ja, det har DS taget afstand fra, bl.a. ud fra

Morten Henriksen, Kerteminde Sejlklub

KC’ene; alle bør være der på en gang, hvilket giver bedre mulighed for de unge til at vælge

den næste klasse og blive inspireret af andre sejlere

– vil gerne anbefale at Optimist bliver integreret i

Mads, Kaløvig Bådelaug

OSTD ligger der et samlet landsholdskoncept;

– ja miljøer er rigtigt; DS har frasagt sig det elitære i Optimist - i

Michael Staal, DS elitechef

kunne ikke blive enige om hvordan man skal samarbejde; DS synes det er vigtigt, at vi kan

samarbejde om at identificere og støtte unge sejlere på det rigtige tidspunkt til, at de kan

udvikle sig som sejlere og til at skubbe dem videre i miljøerne; DS har givet et tilbud til OSTD

om at lave noget træning – DS ville gerne mødes og finde ud af hvordan vi kan lave et

samarbejde.

-------------------------------------------------

– DS har brugt meget tid på at etablere en dialog med OSTD;

3. Kapsejlads området

Christian Lerche, medl. HS/KDY

Hvordan går det med arbejdet med kapsejladslicens ? er der en midtvejsstatus ?

– gøre op med fortiden om målebreve og klassebeviser –

Søren Overgaard, DS bestyrelse

udvalg. Afholdt 2 møder og man følger tidsplan for arbejdet. Målet er, at der skal ligge noget

til generalforsamling 2010. Man kigger på økonomien, er enige om at der skal være

– bestyrelsen har efter sidste generalforsamling nedsat et

7 / 10

brugerbetaling – om det bliver en afgift på målebreve/klassebeviser som nu eller en årlig

kapsejladslicens, så langt er udvalget ikke nået endnu.

Stig Westergaard, medl. Skovshoved

årsagerne er, at det er blevet dyrt – high tech sejl og kulfibermaster; Men bør i stedet udvikle

”two star” koncepterne;

Man burde måske finde en eller anden matematiker, som kan udvikle et personligt handicap system - ligesom golf. Hvorfor ikke justere bådens handicap med det personlige handicap ?

Kan måske gøre det sjovere for flere at sejle kapsejlads.

– kølbådssejlads i Dk går den forkerte vej; En af

Per Risvang, Århus Sejlklub formand

langt man er nået efter 3 møder. Det der skal til, er ikke at ændre på klassebeviser – det er information og markedsføring om, hvad betaler vi for. Vi er ikke enige i udvalget;

– er selv med i nævnte udvalg. Er selv i tvivl om hvor

Jonas Høeg-Christensen

billig klassebåd, med billige sejl, kan man ikke skabe et kølbådsmiljø hvor klubberne kan få en relativt billig kølbåd; man skal repræsentere sin klub i nogle nationale konkurrencer;

Der er alt for mange forskellige både og flere målemetoder

OL Match race for kvinder – er der nogen som vil forklare, hvordan den hænger sammen

økonomisk – skal man betale af egen lomme ?

– Stig Westergaard har en god pointe – kunne man ikke lave en

Søren Overgaard, DS bestyrelse

komme mindretalsudtalelser. Han kommer selv fra en lille klub med god kølbådssejlads;

måske en god ide med fælles båd.

– nej der er ikke konsensus i udvalget, men ellers må der

Morten Henriksen, Kerteminde Sejlklub

Codan omkring match race; Tæt på 100 hold deltog i regionale stævner, semifinalestævner og

finalen.

Hvordan kan vi lave nogle nye interessante koncepter i kølbåd for at få flere ud og sejle ?

– DS havde et genialt koncept i samarbejde med

Christian Lerche, medl. HS/KDY

udvikles ?

Hvad er status på dette ? Hvem beskæftiger sig med det ?

Man kunne jo også sige til Tejn og Bogense, at man ikke skal spilde tid på at løse en umulig opgave; DH systemet har til opgave med få midler at løse opgaven at få uens både til at

konkurrere på et fair grundlag.

Jonas og Mortens forslag vil ikke løse problemet.

I dag vælger mange hvad konen vil sejle i, tilbud, komfortbehov, pralebehov mv. – det er vanskeligt for DS at løse en næsten umulig opgave.

Bådejerne ligger som de har selv har redt – man kan ikke vha. matematik løse problemet.

Hvorfor ikke bare sætte prisen op, så vi får flere penge i kassen.

– har bestyrelsen en strategi for hvordan breddekapsejlads

Michael Staal, DS elitechef

skal forhandles færdigt med TD; Støtte er afhængig af, hvor man er på udvalgte hold, men der kan være en vis egenbetaling; Vilkårene for kvinde MR er ikke anderledes end sejlere i andre klasser og udvalgte hold, hvor de fleste sejlere også betaler af private midler.

– kvinde MR satsning: finansieringen er ikke på plads, idet der

Tine Kjærgård, Matchrace sejler

stævner, for korte frister; hvorfor har man ikke ladet de eksisterende besætninger sejle ?

– synes udtagelsen har været et flop, aflyste iagttagelses

Jonas Høeg-Christensen

nettotrup, er spændende, er nytænkning m.v.

Hvis økonomien ikke er der, så går man på kompromis med konceptet,

Helt subjektivt, hvordan man sammensætter et hold, fordi man ikke har den nødvendige

finansiering.

– hollændermodellen med en bruttotrup ? som bliver til en

8 / 10

Jonas Warrer

herre over, om man kan komme til OL i den sidste ende. Hvis nogen bliver siet fra, og de banker DS-besætningen, kan de så komme med til OL ?

– synes det er barsk, at man vil have penge af pigerne, idet de ikke selv er

Michael Staal, DS elitechef

klubhold vinder, så kommer de til OL

– ja, der vil komme specielle OL-udtagelser i match race, hvis et(note: forudsat endelig indstilling fra DOK)

Hvorfor denne model, når finansieringen ikke er klar ? DS har ikke råd til at støtte 3-4 besætninger i et ønsket omfang; Der skal snarligt foretages en evaluering sammen med TD af

den test der er gennemført; DS har ønsket at vise TD, hvordan man kunne arbejde; DS vil forsøge at lave et kompromis, hvor vi får finansieringen tilstrækkelig på plads til at kunne

gennemføre det; Vi er nødt til at vise TD, at vi kan/vil/har engagementet – nøjagtig ligesom andre sejlere er der nogen der gerne selv vil investere.

Anders Kristensen, træner Kraftcenter Rungsted

objektiv. 7 af 8 MR sejlere bor i København – har DS overvejet at lægge træningen i

København, nej.

– ønsker at udtagelsen skal være

Morten Brandt, Bådnyt redaktør

var 62 både med i Bådnyt Sailor Cup i Brøndby – en familiesejlads; hvad vil man gøre for at

styrke familiesejlads profilen

Sjælland Rundt var dengang en hygge tur.

– syntes det er en meget eliteorienteret forsamling; der

Carl Gerstrøm, DS formand

ny entype båd ? Vi har faktisk drøftet på Skandinavisk Seilforbunds plan, men de andre lande

var ikke interesserede; Vi har det brede niveau med, idet de mange hyggeprægede sejladser dyrkes i mange klubber. Det kan motivere hertil, men ikke mulighed for involvering; Det er en

klubopgave.

– ja, bestyrelsen har lavet et politikkatalog for kapsejlads; En

Stig Westergaard

ovenpå; man kunne køre nogle pilotprojekter, hvor man også lærer folk at sejle kapsejlads på klubniveau; fra sejler til kapsejler;

– der er masser af voksen sejlerskoler – byg en kapsejladsafdeling

(PS – DS har gennemført 6 pilotprojekter for kapsejlads som overbygning på sejlerskolerne – dette vil danne basis for mere målrettede tilbud i fremtiden)

4. DS organisation

Christian Lerche, medl. HS/KDY

(Isefjordskredsen & Sundkredsen); Er du forankret i kredsarbejdet ? Går du tilbage til dem der har valgt dig ? Har klubberne en god dialog med sin repræsentant ?

Vi ville gerne sikre en åben, dynamisk, udviklingsorienteret ledelse, sætte dagsorden for arbejdet som skulle gennemføres af et mere professionelt sekretariat.

Min vurdering er, at der er brug for kraft og nogle strukturer, der kan sikre en mere

udviklingsorienteret ledelse.

Mange emner har været bragt op – viser at bestyrelsen står overfor en betydelig opgave.

Ikke sikker på, at kredsmiljøet fungerer – lad os prøve at ryste posen igen, så vi skaber grundlaget for en udviklingsorienteret union.

– Connie, hvordan er du kommet i bestyrelsen

Jan Madsen, Sundkredsen

hørt oppefra i systemet; I vores struktur er der ingen dialog op og ned; behov for at kigge på strukturen og lave justeringer.

– hvilken dialog har der været? Det er meget enkelt, vi har ikke

Jan Wojtczak, DS bestyrelse

har den bestyrelse, I selv vælger. Hvorfor har I ikke stillet nogle andre op ! Jeg vil være med til at lægge nogle strategier og føre dem ud i livet.

Bestyrelsen er ikke indbyrdes enige om den fremtidige struktur.

Jeg stiller gerne op igen, også gerne med en modkandidat

– kender Christian Lerche fra den tidligere hovedbestyrelse; I

9 / 10

I er velkomne til at kritisere – men så må I også stille op.

Henrik Andersen, medl. KDY

sejlklubbernes union; Vi sidder med elite, bredde, ansatte m.v. Ingen kan få så meget modspil

i den nuværende bestyrelse; I er ikke valgt til at give modspillet; Vi har behov for at få bredere fora, således at bestyrelsen alene leder.

Match race – han oplever at man er ved at opfinde den dybe tallerken; hvorfor etablerer man ikke et samarbejde med match race centrene; ser ud til at MR 2010 kan risikerer at falde på gulvet.

– bestyrelsen har en urias post. Det I er sat til, er at lede

Per Risvang, Århus Sejlklub formand

hovedbestyrelse med 13 fra kredsene og en valgt formand, et Forretningsudvalg på 5

personer, en masse sektorer/udvalg; Sejlerdagen fjernede udvalgene; En kreds af klubber gik i gang med få ændret organisationen og man støttede hinandens forslag, men fik ikke et hele igennem. Det er det vi har i dag - kompromisset kunne reduceres til 8 medl. inkl. formanden, resten blev valgt med 2 direkte på generalforsamlingen og 5 i regioner; Der er afholdt et enkelt regionsmøde siden. Det er ikke en kvalitet, at komme fra forskellige steder fra i landet.

– vedtægterne blev lavet om; Der var tidligere en

Hans Vengberg, DS bestyrelse

vigtig som bestyrelsesmedlem; Når man er valgt direkte i kredsene, har man en vis kommunikation i kreds og region. Er tvivl om det bliver bedre i et direkte valg ?

Man kan ikke stille krav om at vælge folk med specifikke kompetencer.

Så skal man måske i stedet vælge folk, der ved noget specielt om kapsejlads, ungdom, elite

m.v.

Det interessante er, at vi får valgt nogen, der har nogle specielle kompetencer ud fra det man har behov for i en bestyrelse for Dansk Sejlunion.

– interessant debat om valgstruktur, indsigt og viden er

Peter Warrer, medl. Århus Sejlklub/KDY

program som er kendt før generalforsamlingen

– støtter direkte valg af alle hvert år på et

Jonas Høgh-Christensen

ansvarsområder – man bør være med til at komme med forslag til næste Generalforsamling –

lad være at skubbe den ud til sejlerne; bestyrelsen bør tage ”teten”.

– det må være den siddende bestyrelses ansvar at definere job og

Per Risvang, Århus Sejlklub formand

skal være direkte valg i fremtiden.

– var glad for at Hans Vengberg forstår hvorfor der

Christian Lerche

kontakt os; hvad kan vi gøre for, at sejlsporten fortsat er en idrætsorganisation; email:

– der er nogen der arbejder med forslag til justering af DS vedtægter;

[email protected]

------------------------------------------------------

John Christensen, ordstyrer

21.30, og der var mange, som havde et godt stykke hjem.

gjorde opmærksom på, at tiden var ved at være udløbet kl.

Carl Gerstrøm, DS formand

der har været en god tone, resumerede nogle hovedpunkter, som han havde opfattet, at debatten havde koncentreret sig om:

– roste en god debat, der var kommet mange ting på bordet,

?

Objektive kriterier for OL-udtagelsesregler

?

Miljøer vigtige for at skabe gode sejlere

?

Topsejlere er individualister og skal behandles som sådan

?

Sejlerne skal lære at tage ansvar – vi skal give dem mulighed for det

?

En del om match race – lige fra ”flop” til forskellige konstruktive forslag

?

Ungdomssiden – der er nogen der vil det elitære selvom andre ikke vil

?

Tilskuddene til unge drøftet både i form af penge og muligheder på kraftcentrene

10 / 10

?

Kraftcentre – antal og opgaver

?

Kapsejlads – entypebåd til klubber – personligt handicap

?

Hvordan får vi flere ud og sejle

?

Styrke breddearbejdet omkring kapsejlads

?

Organisatorisk – manglende dialog ml. bestyrelse og baglandet

?

Bestyrelse skal lede organisationen

?

Direkte valg hvert år – det tog nogle klubber på sig på sidste Generalforsamling

?

Kommunikation – skal styrkes hele tiden

Carl Gerstrøm

have inviteret til dette møde, og gjorde opmærksom på, at Dansk Sejlunion har inviteret til et Klublederseminar primo november med en masse gode emner, og hvor der samtidig kan blive mulighed for debat med klubberne.

Tak for en god debat til alle.

Tak til John Christensen som ordstyrer.

Stikordsreferent: Dan Ibsen 2009-10-26

udtrykte afslutningsvis, at Dansk Sejlunions bestyrelse ikke har fortrudt at

Derfor kan der være unøjagtigheder i formuleringerne. Det kan eventuelt forekomme, at visse korte indlæg eller spørgsmål ikke er kommet med, hvis de ikke er nået registreret.

DS-direktør ser stort potientiale i privat bådudlejling

Fremadrettet vil udlejningen af private både være i vækst, spår Christian Lerche. Samtidig glæder direktøren sig over, at udlejningen kan hjælpe flere danskere på vandet.

Afstemning

Skal du lave forbedringer på din båd denne vinter?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Links til andre sites