Gå til hoved-indhold
Tur
Jessica Watson forsøger at blive verdens yngste der har sejlet solo rundt om jorden. Den hidtil yngste var 18 år gammel.

Pige på verdenshavene

16-årige australske Jessica Watson, der for 19 dage siden startede solosejlads jorden rundt, har lagt 2.000 sømil bag sig i 34 fods båd. Hun har passeret Tonga øerne og er nu nordover mod Ækvator.

Af Troels Lykke |

Selv om Jessica Watson allerede har været igennem hårdt vejr, er humøret stadig højt.

"Hver gang jeg har været ude på dækket får jeg saltvand med ind i kahytten. Og selv om vi havde gjort os rigtig mange anstrengelser for at tætne alt inden afgangen, så er der dukket små utætheder op her og der. Men jeg tror at jeg (kryds fingrene) efterhånden har fået de fleste af dem lukket med min sealer", skriver Jessica Watson på sin blog.

Den kun 34 fod lange sejlyacht Pink Lady har indtil nu tilbagelagt godt 100 sømil i døgnet, hvilket er lidt mere end ventet, skriver Maritime Danmark.

Om 14 dage ventes Watson at nå frem til Samoa, hvorfra kursen - efter en kort sejlads nord for Ækvator - lægges sydover og derefter østpå for at runde Kap Horn og ind i Atlanterhavet.

Den 23.000 sømil lange rejse ventes at vare omkring otte måneder.

Kilde: timeslive.co.za

Jessicas blog

content-loader
content-loader
content-loader