Gå til hoved-indhold
J/80Kapsejlads

Video af J/80-sejlads

Sejlere stod i kø for at prøve den levende amerikaner. Læs massivt reklameindslag om J/80eren og se video fra Vallensbæk.

Af Troels Lykke |

Af Jens Kristian, formand J80 klubben

J80 klubben havde søndag den 27. september inviteret alle, der gerne ville prøve en J80’er, til en prøvetur 3 steder i landet. Interesserede meldte sig til arrangementerne i Roskilde og Vallensbæk.

Sidstnævnte sted var interessen tilmed så stor, at der måtte afsættes yderligere 2 timer for at få alle med ud!

I Roskilde måtte man konstatere, at der var to fra første tur, som ikke var til at få fra borde, så de sejlede også med på næste tur!

I Vallensbæk var der 10, som gerne ville prøvesejle båden, så ialt 3 ture af en times varighed blev aftalt.

Det blev en begivenhedsrig dag, hvor gæsternes begejstring for båden klart kom til udtryk. Prøvesejlerne fik hurtig forståelse for, hvorfor bl.a. KDY og Sailing Academy i Aarhus, efter en nøje kravspecifikation, har besluttet at vælge J80´eren.

Når man nu er blevet ramt af den store sejlglæde, J80´eren giver, så er der også nogle andre ting, der er interessante for medlemmerne i den nyetablerede klasse i Danmark.

DM næste år

J80 klubben arbejder på at arrangere en kapsejladsrække til næste år, - inklusive Dansk Mesterskab.

Der er allerede gode muligheder for at sejle internationale kapsejladser på højt niveau, fordelt over hele sæsonen, i bl.a. nordtyskland og Sverige.  En dansk båd lavede således en flot 2. plads ved German Open i september.

VM havde i år deltagelse af 130 både, hvor top 4 stillede op i lejede både, så her er et klart bevis for, at det frem for alt er besætningen, som er afgørende for resultatet.

Der arbejdes på at få VM til Danmark i 2011, med KDY som en aktiv spiller. Så skal man lære båden at kende inden denne store sejlads, så er det med at komme i gang allerede nu.

Det kan den

Karakteristika for J80´eren, som går under kældenavnet "Family Rocket" er:
 
- Sikker og robust båd.
- Enkel håndtering
- Fortræffelige manøvreegenskaber
- Overkommelig pris
- Gode muligheder for tur- og kapsejlads.
- Let vedligeholdelse
- Moderne skrog og linier
- Let at traile
- Holder prisen 

J80 klubben vil i foråret 2010 søge at følge op på succes´en med "åben båd arrangementet", og satser på, at vi til den tid også får Sønderborg, Aabenraa og Aarhus med.

Vi vil gerne åbne endnu flere interesseredes øjne for, at J80 er et rigtig godt valg. Flere af de privatejede både ejes i et bådfællesskab, slutter formand for Dansk J80 Klub, Jens Kristian Andersen.

content-loader
content-loader
content-loader