Gå til hoved-indhold
Køstner i Rio på Vo 70erKapsejlads
Rasmus Køstnerm tv., fra Ericsson 3 efterlyser bredden. Foto: Troels Lykke

Sailing Academy Aarhus søger efter bredden

Sailing Academy Aarhus på Idrætshøjskolen i Århus har stadigt et parubesatte pladser for forløbet der starter den 10. januar, fortæller Rasmus Køstner.

 

Af Troels Lykke |

"Vi er primært på udkig efter gruppen af unge sejlere der tilhøre bredden", siger Rasmus Køstner, der sammen med Peter Hansen er instruktør og initiativtager til Sailing Academy Aarhus.

"Hemmeligheden bag den succes vi har haft på akademiet er blandt andet at vi har haft forskellige profiler på holdet fra nogle af de mest talentfulde jollesejlere til mere uerfarne sejlere. Det ønsker vi selvfølgelig at bibeholde til næste år, hvor flere af de erfarne profiler forsætter men vi mangler opbakning fra ganske almindelige unge der er interesseret i at sejle på et seriøst sejlsportshold".

Sailing Academy Aarhus havde sidste år et forløb hvor deltagerne udover daglig træning i sportsbåden Melges 24 også var del af afholdelsen af World Matchracing Tour stævnet - Danish Open. Derudover fik deltagerne et kig bag scenen i den topprofessionelle Louis Vuitton Trophy i Nice.

Forløbet kulminerede med deltagelse i to internationale stævner i Frankrig og Italien, hvor holdet på fantastisk vis sejlede lige op med eliten i Melges 24 klassen.

"Vi kan se hvordan de ikke så erfarne sejlere på Sailing Academy Aarhus på meget kort tid løftede deres niveau helt enormt, det gav stor motivation for de erfarne til også at holde en stejl indlæringskurve. At se hvordan de 9 sejlere på få måneder blev et vinderhold, der arbejde sammen med respekt og ansvarsdeling var en positiv oplevelse for Peter og jeg der har ønsket at skabe et udfordrende sejlsports projekt i en højskolens sociale rammer", udtaler Rasmus Køstner.

Til næste år vil forløbet udover en masse underholdende Melges 24 sejlads blandt andet inkludere storbådskapsejlads og matchrace der er højaktuel med den kommende olympiske udtagelse for kvinder.

Sailing Academy Aarhus fungere i et tæt samarbejde med Ullmann Sails, GUL, Active, Sailing Aarhus og Volvo Danmark.

Se mere på www.ihaarhus.dk, www.sailingacademyaarhus.dk, www.youtube.com (http://www.youtube.com/watch?v=JRpW-21v87U)

content-loader
content-loader
content-loader