Gå til hoved-indhold
Green Wave slår ingen fartrekorder. Afhængig af, hvor mange man er om bord ligger topfarten mellem fem og syv knobKort Nyt
Green Wave slår ingen fartrekorder. Afhængig af, hvor mange man er om bord ligger topfarten mellem fem og syv knob.

Her har ordet ”soltag” en hel ny betydning

Et bidrag til klimatopmødet. Green Wave 515 med solpanler på taget forener det bedste fra to verdener. Driftsomkostninger: én krone per sømil.

 

Af jakob johannsen |

Hvis du, som mange andre, kun sejler en gang om ugen, og bruger motoren mindre end syv timer i alt, så behøver du aldrig at tænke på ”brændstof”, hvis du har en Green Wave 515 med soltag.

Og skulle du få brug for at sejle mere, så kan du bare oplade batterierne med strøm fra land, mens du sover.

Den er lydløs som en sejlbåd, og den bjærger sig som en god gammeldag havgående fiskerjolle af den klassiske slags fra Sverige, og med en lille udenbords elektrisk motor, monteret indenbords i en brønd kan den sejle med fem knob i syv timer på en opladning.

Undervandsskrog fra sejljoller

Undervandskroget har hentet meget inspiration fra sejljoller, agter findes en arbejds/badeplatform som på en moderne motorbåd, og indretningen i cockpittet har fundet inspiration fra små motor-chalupper fra mellemkrigstiden med fint forarbejdet teak brugt til dørk, ræling, tofter og bord.

Green Wave 515 er bygget på et svensk familieværft i Vestervik, som har bygget fiskerjoller og sejljoller de sidste 20 år.

Nu lancerer de en ny el-drevet båd på 17 fod, hvor en udenbords Torqeedo med 4 kW 9,9 hk)har fundet plads til den indvendige brønd. Båden styres med et ror, der er forbundet med den skjulte motor i brønden.

Ingen fartrekorder

Green Wave slår ingen fartrekorder. Afhængig af, hvor mange man er om bord ligger topfarten mellem fem og syv knob, og skal man være sikker på at kunne sejle i syv timer i træk, skal man nok holde farten nede mellem fire og fem og så kommer man altså næsten 30 sømil frem.

Værftet har regnet sig frem til, at driftsomkostningerne er lige under en krone pr. sømil. Og så kan man næsten ikke gøre det billigere for sejl, hvis man også skal have nye sejl engang imellem.

Fuldt udstyre med den el-motor som svarer til en benzinmotor med 9,9 heste, bord, badestige etc. koster båden omkring 95.000 kr.

Fakta om båden:
Længde: 5,15 meter
Bredde: 1,67 meter
Dybtgående: Ca 35 cm
Vægt: 400 kg.
Motor: Elektrisk 4 kW
Max fart: 5 – 7 knob
Sejltid pr. opladning: 7 timer ved 4 knop
Opladningstid med landstrøm: 12-14 timer
Opladningstid med solceller: En uge med almindeligt skandinavisk sommervejr.



www.greenwave.nu/

content-loader
content-loader
content-loader